Retur til internetartikler         

Orgler bygget af orgelbyggeriet A. H. Busch & Sønner

Som udgangspunkt bruges et udsnit af "Fortegnelse over ældre orgler i danske kirker" oplistet af orgelregistrator Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant, og trykt 1987 af Det Danske Orgelselskab - i det følgende benævnt (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Detaljer om enkelte orgler kan indhentes hos Den Danske Orgelregistrant, Musikmuseet i København. (OO) = orgelregistrator Ole Olesen

Alfabetisk oversigt

Allerslev Kirke, Jungshoved, Sydsjælland. Bygget 1890, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Restaureret 1993. Pulpiturdelen, der indgår i orglets front blev udsmykket af Bodil Kaalund (www.allerslevkirke.dk, 2016) 6 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex set 2021)

Allerslev Kirkes orgel (www.allerslevkirke.dk, 2016)

Allinge Kirke, Bornholms Amt, vestorgel. Bygget 1894, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Bygget 1894 af A. H. Busch & Sønner. Mekanisk sløjfelade med 1 manual med 6 stemmer: B 16', Principal 8', Salicional 8', Gedakt 8', Oktav 4', Oktav 2', + anhangspedal ( Organist- og Kantorembederne 1944, side 88) Blev gjort funktionsdygtigt i 1992 (visitdenmark.dk) 6/1/Anhangspedal (Dansk Orgelindex,, set 2022)


Allinge Kirkes orgel fundet 2015 på siden "Billeder af Rønne Kirkes orgler"

    
Per Rasmus Møllers fotos af Allinge Kirkes orgel og tilhørende kassebælg hentet på Det Danske Orgelselskabs facebookside maj 2016.

Annisse Kirke, Frederiksborg Amt - se Frederiksberg Kirke.

Bethesda (Indre Mission København). Bygget 1897 af A. H. Busch. 2 manualer og pedal (8 + 3 + 3). Hovedværk: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Salicional 8 Fod, Bordun 8 Fod, Octav 4 Fod, Gemshorn 4 Fod, Octav 2 Fod, Trompet 8 Fod. Præludereværk (Svelle med haktrin): Fugara 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Flöite 4 Fod. Pedal: Subbas 16 Fod, Principalbas 8 Fod, Gedacktbas 8 Fod.  Kombinationer: Hovedværk + Præludereværk,  Pedal + Hovedværk (Henrik West, facebook januar 2020) /
Nedtaget  2015. Genopført 2020 i Stege Kirke. "Foråret 2015 fik vi - i sidste øjeblik inden kirken selv tog affære - nedtaget orglet i Bethesda Kirke på Israels Plads i København. Orglet er bygget i 1897 af A. H. Busch og har 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Orglet blev opmagasineret på orgelbyggeriet og arbejdet på at finde en ny, passende placering gik i gang. Nu er orglet renoveret og opstillingen på vestpulpituret i Stege Kirke gået i gang. Vi er utroligt spændte på at høre dette unikke instrument i Stege Kirkes fantastiske akustik" (Eskild Momme, Frobenius, facebook januar 2020)

  

     




Stege Kirkes Buschorgel under opførelse (Eskild Momme 2020)

Stege Kirkes Buschorgel efter bemaling (Jesper Jørgensen 2021)

Bjerreby Kirke, Fyn.
1) Middelalderkirken fik 1855 et 2-stemmers orgel bekostet af menigheden. Det skulle ikke være større, for hensigten var, at det skulle "akkompagnere og støtte kirkesangen, ikke overdøve den". Kirken var ved at falde sammen og blev nedrevet 1905. Orglet blev solgt på auktion (Danmarks Kirker 2021).
2) Ny kirke opført 1906. Orglet blev leveret af  A. H. Busch & Sønner. Bygget 1906, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Mekanisk registerkancellade. 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Salicional 8 Fod (C-H fælles med Gedackt 8 Fod), Octav 4 Fod. 2 kollektiver: 1) Gedackt 8 Fod + Salicional 8 Fod. 2) Tutti. Kollektiverne har adderende funktion og påvirker ikke registertrækkenes position. Prospektpiber er attrapper af tinlegering. Nedtaget 2003 / Flyttet til Viborg Stiftsmuseums magasin 2003 af organist Jens Chr. Hansen (Den Danske Orgelregistrant, rapport 1973 og meddelelse 2003) / Nyt orgel 1975 ved Fyns Orgelbyggeri. 13 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2025)


Bjerreby Kirke 1973 (Annelise Olesen)

Bornholms tekniske samling, Allinge - se Rønne, Zionskirken, Evangelisk-Luthersk Missionsforening

Branderslev Kirke, Lolland. A. H. Busch & Sønner 1908. 1 man. med 4 stemmer (Dansk Orgelindex set 2021)

  


Fotos af Branderslev Kirke er taget mellem 2000 og 2009 af Egon Ekelund

Bregninge Kirke, Tåsinge, Fyns Amt. Kirkens 1. orgel var bygget 1860, halvt bekostet af menigheden, +.
Kirkens 2. orgel blev bygget 1910 af A. H. Busch & Sønner. Mekanisk registerkancellade med 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedakt 8 Fod, Gamba 8 Fod, Oktav 4 Fod og 2 kollektiver. Kirken fik i 1968 nyt orgel på 11 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal bygget af orgelbygger Troels Krohn /
Busch-orglet blev i 1968 opstillet i Valdemars Slotskapel, Tåsinge, Fyns Amt af organist og sadelmager Falentin på dennes bekostning. Orglet blev med orgelhus og facade opstillet bag en attrap-orgelfacade fra 1782. (Valdemar Slotskapel havde haft følgende instrumenter: 1) Et positiv opstillet o. 1725-1750. 2) Et (muligvis brugt) orgel opstillet 1782 bag nævnte attrapfacade. 3) Et harmonium bygget 1880 af J. Strizik & Comp., Wien. (Et sådant findes i kirken)(Danmarks Kirker 2020) Valdemars Slots Kapel, 1910, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3)




Herover: Valdemars Slots Kapel med orgelfacaden fra 1782 (Arnold Mikkelsen 2019. Danmarks Kirker 2020)

Brorsons Kirke, København. Bygget 1901 af A. H. Busch & Sønner. Udvidet 1926 af Th. Frobenius & Co. Restaureret 1992 af G. F. Husted. 16 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (7+5+4).
Manual I (C-f '''): Principal 8 Fod, Bordun 16 Fod, Salicional 8 Fod, Rörflöite 8 Fod, Octav 4 Fod, Mixtur 3 Fag, Trompet 8 Fod
Manual II (C-f '''): Violinprincipal 8 Fod, Aeoline 8 Fod, Gedackt 8 Fod', Fugara 8 Fod, Flöite 4 Fod. Svelle
Pedal (C-d'): Subbas 16 Fod, Principalbas 8 Fod, Gedacktbas 8 Fod, Cello 8 Fod
Klokkespil (harmoniseret i G-dur). Kopler: I4'-I, II-I, I-P.  Mekanisk traktur og registratur. Sløjfevindlader. Vindladetilbygning i Manual II er pneumatisk keglevindlade (Udateret oversigt fra 1990erne)
2009 istandsat efter hærværk af orgelbygger Husted (Orglet 1/2010, nye orgler 2009) 16 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)


Brorsons Kirke (Foto: Ib Rasmussen 2006)

Christiansborg Slotskirke - se Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard, København. Bygget 1881. Ombygget o. 1955 af Marcussen & Søn. Flyttet  o. 1965 til Christiansborg Slotskirke, opstillet i undervisningslokale. Beskadiget ved slotskirkens brand. Ombygget 1997 af P.G.Andersen & Bruhn med anvendelse af piber fra magasin. Fremtrådte derefter som et nyt orgel med gamle piber. 11 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. 2008 flyttet af P. G. Andersen & Bruhn til Det Kgl. Musikkonservatorium, Rosenørns Allé København. Samtidig renoveredes mekanikken (Orglet 1/1998, nye orgler 1997)(Orglet 1/2009, nye orgler 2008)(Medd. fra Den Danske Orgelregistrant 1/12 2018)

Dragør Kirke, Amager. Bygget 1885 af A. H. Busch & Sønner. Skænket ifølge sølvplade. Pris 3500 kr. Mekanisk sløjfeladeorgel med 1 manual og pedal, ialt 9 stemmer. Manual: Bordun 16', Principal 8', Rörflöite 8', Fugara 8', Octav 4', Gedacktflöite 4 ', Octav 2'. Pedal: Subbas 16', Principal 8', kobling Manual-Pedal, klokkespil. Orglet var og er fortsat placeret på et lille pulpitur i kirkeskibet til højre for korbuen. En dobbelt kassebælg var placeret i tårnrummet, der befinder sig på den anden side af muren bag orglet /
Ombygget 1936 ved orgelbygger Th. Frobenius & Co. 2 manualer og pedal. Man. I havde nu 7 stemmer, hvoraf 4 Buschstemmer. Manual II (svelleværk med pneumatisk traktur og registratur) havde 6 stemmer, hvoraf 3 Buschstemmer. Pedalet havde fortsat de 2 Buschstemmer. Det pneumatiske svelleværk var placeret bagest i tårnrummet og var meget svagt og lyden forsinket p.g.a den store afstand /
I 1981 fik kirken nyt orgel bygget af orgelbyggeriet Jensen & Thomsen. Idéen om svelleværk i tårnrummet blev opgivet. Man byggede et nyt orgelpulpitur tegnet af Rolf Graae på samme sted i kirken. Orglet fik 20 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (10+7+6), hvoraf de 8 stemmer er Busch-stemmer. Klokkespillet blev bibeholdt. 2 tremulanter for hele orglet blev tilført. 
I 2007 blev orglet ombygget af orgelbyggeriet Jensen & Thomsen. Det havde nu 24 stemmer (10+8+6), hvoraf 8 af dem er originale Busch-stemmer (Morten Hinz: Dragør Kirkes orgel færdigbygget. Orglet 1/2009 side 3-13) Ombygget og udvidet 2007 af Jensen & Thomsen. 21 stemmer + 3 transmissioner fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)

Udateret postkort af det originale Busch-orgel fra før 1936 (Museum Amager)


Dragør Kirkes orgel (Foto: Dirk Jansen 1980)


Dragør Kirkes orgel fra 1936. Man ser et bundt blyrør, der fører til svelleværket i tårnrummet (Dirk Jansen 1980, Orglet 1/2009)


Snæver plads til svelleværket i tårnrummet. Forrest Krumhorn 8'. Bagest Fugara 8', hvis store piber er krøppet (Dirk Jansen 1980, Orglet 1/2009)

Dråby Kirke ved Jægerspris - se Grenå Kirke.

Dyssegårdskirken = Interimskirken på Dyssegårdsskolen, Gentofte, København - se Kingos Kirke, København.

Egense Kirke, Sydfyn.
1. orgel blev bygget af ukendt bygmester, ukendt årstal. 8 stemmer.
2. orgel blev bygget 1909 af Orgelbyggeriet A. H. Busch & Sønner. Det blev skænket af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Mekanisk aktion. Registerkancelvindlade. 1 manual med 4 stemmer: Bordun 16' fra Fis, Principal 8', Gedackt 8', Octav 4 Fod, . Oktavkoppel /
1981 nyt orgelværk med mekaniske sløjfelader bygget bag den gamle facade af orgelbygger P. Bruhn & Søn, Aarslev. 8 stemmer + 2 transmissioner fordelt på 2 manualer og pedal. 3 stemmer* genanvendt fra det gamle orgel. 
Man. I: Principal 8'*, Gedakt 8'*, Oktav 4'*, Oktav 2' (transmission), Mixt II-II (Transmission).
Man. II: Spidsgamba 8', Salicet 4', Oktav 2', Mixtur II-III. Svelle for man. II omfatter ikke Oktav 2'.
II-I, I-P, II-P /
2017 ombygget og udvidet af P.G.Andersen & Bruhn til 11 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Danmarks Kirker 2018) Klingende prospektpiber bevaret. Sidefelter udvidet (Dansk Orgelindex set 2026)


Egense Kirkes Busch-orgel 1909-1981 fotograferet 1973 (Annelise Olesen)

Egense Kirkes orgel med bevaret Busch-facade fra 1909 (Danmarks Kirker 2018)

Emmauskirken, Kerteminde - se Kerteminde Valgmenighedskirke.

Endelave Kirke. Se Vindblæs Kirke.

Enslev Kirke ved Gjerlev, Aarhus Amt.  Bygget 1902, udvidet, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Bygget af A. H. Busch & Sønner 1902. 7 stemmer på 1 manual og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
Nedenstående detaljerede beskrivelse af orglets anskaffelse er hentet på www.ommersysselostrepastorat.dk :

Først i 1902 fik Enslev kirke sit orgel, det blev skænket af Chr. A. Bugge, som var født i Enslev. Han flyttede i 1882 til København, hvor han med tiden skabte sig en god forretning og et respekteret navn. På trods af, at han havde været fraflyttet Enslev sogn i 20 år, glemte han aldrig, hvor han var kommet fra. Bugge betalte alle udgifterne for orglet og dets opstilling. Han stillede dog visse betingelser, som fremgår af gavebrevet.

”Gavebrev
Undertegnede Chr. A. Bugge og Hustru Frederikke Margrethe Bugge født Gerber af København har efter fælles Ønske besluttet, af dybfølt Taknemlighed til vor Herre Jesus Kristus og af Kærlighed til Enslev By og Sogn, at skænke et Orgel til dets Kirke.

Idet vi herved overgiver Orglet til Kirken som dens Ejendom, formene vi at have Ret til at stille følgende Betingelser:
1. At Orglet i Fremtiden vedligeholdes saaledes, at det til enhver Tid er tjenlig til Brug.
2. At Orglet bliver spillet paa alle Søn- og Helligdage saa ofte der er Gudstjeneste. I Tilfælde af Organistens Sygdom skal der snaret muligt antages en anden i hans Sted, hvilket de nedennævnte Tilsynshavende maa drage Omsorg for.
3. At det ligeledes staar til Afbenyttelse, om dette maatte ønskes ved andre kirkelige Handlinger udenfor Søn- og Helligdage; dog kun efter Tilladelse af de Tilsynshavende.
4. At det aflaases hver Gang efter Brugen, og Nøglen opbevares af Organisten eller Skolelæren i Enslev.
5. Nærværende og fremtidige Kirkeværger for Enslev Kirke samt Sognepræsten bedes føre Tilsyn med at ovenstaaende Betingelser bliver overholdte samt til enhver Tid vaage over Orglets rette Brug og værdige Anvendelse.
6. Det er vort Ønske, at Orglet i Fremtiden ikke maa sælges eller borttages fra Kirken, uden det erstattes med et nyt, og ligeledes maa det altid være brandassureret, og i Tilfælde at det skulle brænde, skal det erstattes med et nyt af samme Slags og til samme Pris, og indsættes i Kirken inden 1 Aars Forløb.
Det er ogsaa vort Ønske, at dette Gavebrev skal tinglæses eller indføres i Kirkeprotokollen.
Idet vi saaledes overgiver vor Gave til Enslev Kirke og dens Tilsynshavende, er det med dette Haab, at den maa være til Guds Ære og bidrage til at fremme Menighedens Trosliv.

København Villa Athen Kong Georgs Vej No. 1
Den 25 Marts 1902.
Chr. A. Bugge. Husejer
Frederikke M. Bugge, født Gerber.”

Enslev kirke er ikke ret stor. Hvis orglet skulle stå på gulvet, ville det optage en del af stolestaderne. Man besluttede derfor at hæve orglet op over de bageste stolestader, herved bibeholdt man stolestaderne, og orglet ville blive mere synligt. Bugge havde lovet at afholde udgifterne til selve orglet. Sognets beboere måtte selv bekoste opsætningen af balkonen. Der blev derfor startet en indsamling blandt sognets beboere.

”Opfordring til Enslevs Beboere.
I Erkendelse af at det store Flertal af Sognets Beboere har Interesse af at modtage Hr. Bugges Gave. Bestaaende af et Orgel til Enslev Kirke, anmodes de ærede Beboere her at tegne sig for et frivilligt Bidrag som bruges til Opstilling af en Balkon, hvorpaa Orglet skal have Plads.”

73 af sognets beboere ydede hver et bidrag på mellem 1 og 10 kr. Tilsammen indkom der 175 kr. Udgifterne blev på 176,49 kr., hvilket gav et underskud på 1,49 kr., som Bugge også betalte. Udgifterne fordelte sig med ca. halvdelen til materialer og halvdelen til arbejdsløn.

Bugge bestilte herefter orglet hos A. H. Busch & Sønner, København. A. H. Busch & Sønner blev grundlagt i 1854 i København. Firmaet var en videreførelse af orgelbyggeriet Daniel Köhne, hvor Busch havde været kompagnon. Senere indtrådte sønnerne Adolph Ambrosius og Valdemar Hansen Busch i virksomheden. Efter at Busch havde modtaget ordren, meddelte han i et brev til Bugge den 2. februar 1902:

”Orglet til Enslev Kirke er 3 Alen 18 Tom bredt og skal saavidt muligt staa i Midten”.

Samtidigt meddeler han, at panelerne ikke må opsættes, før orglet var opsat. Men disse skulle dog være tilstede, når orglet ankom.
Ifølge gavebrevets bestemmelse forpligtede sognet sig til at vedligeholde orglet. Man indgik derfor en aftale med Busch angående orglet.

”Underskrevne garanterer i 20 Aar for det af os til Enslev Kirke leverede Orgels Godhed, forsaavidt denne beror paa Materialernes Beskaffenhed og Arbejdets omhyggelige Udførelse.
Det første Aar efterses og stemmes Orglet uden vederlag, og i den øvrige Garanti Tid efterses og stemmes dette 1 Gang aarligt, for en aarlig Betaling af 18 Kroner.

Denne garanti gjaldt dog kun i 17 år, eftersom Busch & Sønner blev nedlagt i 1919. Den 30. marts 1902 indviedes orglet, og bag efter afholdtes der en sammenkomst i forsamlings-huset. Der indkom 37 kr. ved salg af 64 kuverter til 50 øre pr stk. Da vi må formode, at Bugge og hans kone ikke skulle betale for kaffe, må der have været omkring 70 personer. Der var indkøbt 80 kuverter brød hos købmand Dich i Gjerlev. Hertil blev der nydt 12 pund chokolade og 2,5 pund kaffe, der blev forstrækket med et pund cikorie, the og likør. Dertil nød man et pund tobak for èn krone indkøbt i Enslev brugs. Bugge var ikke smålig, udover betalingen for selve orglet, gav han også 10 kr. til selve festen (www.ommersysselostrepastorat.dk)

 
Enslev Kirkes Buschorgel hentet på hjemmesiden www.ommersysselostrepastorat.dk 2021

Essenbæk Kirke. Bygget 1899 af A. H. Busch & Sønner. Ombygget. 7 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Udvidet af Starup i 1960erne. Derefter 7 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. Manual: Principal 8', Fugara 8', Gedackt 8', Oktav 4', Gemshorn 2'. Pedal: Subbas 16', Gedacktpommer 4'. Pedalkobbel (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018) Ombygningen skete i 1969 (I Starup & Søn 1858-1983, side56)

Farum Kirke.
1. orgel blev bygget 1843 af ukendt mester / Flyttet til Skævinge Kirke 1891 og restaureret af A. H. Busch & Sønner.
2. orgel blev bygget 1891 af A. H. Busch & Sønner. Senere ombygget flere gange. Dispositionen var 1926: 1 manual med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Oktav 2', Terz 1  1/3'.
3. orgel blev bygget 1969 af Th. Frobenius & Sønner, 17/2/P (Danmarks Kirker 1975) 
4. orgel blev bygget 1988 af Th. Frobenius & Sønner. Facade ved arkitekt Rolf Graae. 20/3/P (Dansk Orgelindex, set 2025)


Udateret foto af Busch-orglet bygget til Farum Kirke i 1891 (Danmarks Kirker 1975)

Busch-orglet i Farum Kirke fotograferet 1964 af Jørgen Rubæk Hansen (Alsønderup Tjæreby Lokalarkiv)

Frederiksberg Kirke
1. orgel blev bygget 1754 af orgelbygger Hartvig Jochum Müller. Disposition 1843: 10 stemmer: Subbas 16' i træ, Principal 8' i træ og metal, Gedakt 8' i træ, Fløjte 4' i metal, Quint 3' i metal, Oktav 2' i metal, Quint 1 1/2' i metal, Sedecima 1' i metal, Mixtur 3 fag i metal, Trompet 8' i metal. Desuden cymbelstjerne og tremulant. Erklæret kassabelt i 1863. Fik lille reparation ved orgelbygger Olsen / 1881 erstattet af nyt orgel bygget af  orgelbyggeriet Busch & Søn. Det gamle orgelværk blev kasseret..

2. orgel bygget bag den gamle facade 1881 af A. H. Busch & Sønner. Sløjfelade med 2 manualer og pedal med 10 stemmer og 3 pedaltransmissioner. Manual I: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Rørfløjte 8', Octav 4', Gemshorn 4', Gemshorn 2'. Manual II: Gedackt 8', Fugara 8', Fløjte 4'. Pedal: Bordun 16', Principal 8 ', Rørfløjte 8'. Orglet fik egen facade med fritstående piber. Buschorglet blev solgt 1906 til Annisse Kirke (se tekst efter fotos af Frederiksberg Kirke)
Den gamle facade fra 1754 blev solgt i 1884 til Øster Hassing Kirke, der havde et Busch-orgel fra 1880.

3. orgel i Frederiksberg Kirke blev bygget af Emil Nielsen 1906. Emil Nielsen-orglet fik ny facade 1910. Den blev kasseret i 1934, da facaden fra kirkens første orgel kom tilbage (Danmarks Kirker 1966-72)(Folkekirken på Frederiksberg, set 2020)  Ved kirkens 200 års jubilæum i 1934 blev den gamle facade fra 1754 købt tilbage for 1500 kr. og til gengæld bekostede Frederiksberg Kirke en ny facade til Øster Hassing Kirkes orgel (Henrik Gjøde Nielsen: Øster Hassing Kirke)

4. orgel. Nyt orgelværk bygget 1947 bag den gamle facade af Marcussen & Søn (34 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal)(Dansk Orgelindex set 2024) I 1925 blev orglet udvidet til 23 stemmer af I. Starup & Søn. Orglet fremstod i senromantisk stil. De følgende år forsøgte Starup at ændre det i retning af den nye orgelbevægelse ved at udskifte nogle af de romantiske stemmer. I 2024 blev kirkerummet ombygget, idet nederste pulpitur blev fjernet for at bedre akustikken. Marcussen-orglet blev grundlæggende ombygget og istandsat og omfattede fortsat 34 stemmer på hovedværk, rygpositiv, overværk og pedal (9+6+10+9)(Det får jeg til 35 stemmer, AP). Overværket fik nyt svellehus og vindlade, bælg og blæserkasse. Nyt spillebord og pedalklaviatur. Buschorglets gamle klokkespil fra 1881 blev fundet frem på kirkens loft og fik nye klokker støbt hos Rincker og forbundet med cymbelstjernen. Alle tungestemmer bortset hovedværkets Trompet 8' er fornyet. Tungerne er bredere - konstrueret efter historiske forbilleder (Roskilde Domkirke, Sct. Mariae i Helsingør og Christiansborg Slotskirke) (Bo Seedorff: Orglet i Frederiksberg Kirke, Orglet1/2025 side 4-12)

            
Frederiksberg Kirkes 1. orgel fra 1754. Affotografering af maleri ca. 1850.
Facaden blev kasseret i 1881, da kirken fik sit Buschorgel med fritstående piber i facaden, men overlevede i Øster Hassing Kirke og atter taget til nåde i 1934 (Danmarks Kirker 1966-72).
Nederste pulpitur blev fjernet 2024.

 Arkitekt K. Varmings tegning af facaden til Busch-orglet i Frederiksberg Kirke 1881. Minimalistisk facade med fritstående piber (Danmarks Kirker 1966-72, affotograferet fra skærm)

 I  1947 fik Frederiksberg Kirke nyt orgel bygget af Marcussen. Den gamle facade fra 1754 blev genanvendt og et nyt rygpositiv tegnet med inspiration fra et Bøhmisk positiv i Musikhistorisk Museum blev tilføjet. 

2024. Nederste pulpitur er fjernet. Orgelhuset er udvidet bagud. Overværket på øverste pulpitur ses ikke, fordi det er sortmalet (Orglet 1/2025)

Nyt spillebord 2024. Tidligere var overværkets registertræk anbragt i en række over 3. manual (Orglet 1/2025)

2024. Den nye Gambe 8' i kobber er ophængt under loftet i orgelhuset (Orglet /2025)

Buschorglet med fritstående piber bygget 1881 til Frederiksberg Kirke blev nedtaget 1906 (da Emil Nielsen byggede nyt orgel) og overtaget af Annisse Kirke, Nordsjælland. Bygget 1881. Restaureret af orgelbygger Husted 1983 (Orglet 1/1984, nye orgler 1983) Yngre facade, 10 stemmer + 3 transmissioner (Orgelfortegnelse 1987 side 3) / Fra 2009 Glesborg Kirke, Djursland. Bygget 1881. Restaureret 2009 af orgelbygger Husted. Ny faltebælg og blæseranlæg. 13 stemmer på 2 manualer og pedal (7+3+3). Hovedværk: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Gemshorn 4', Gemshorn 2'. Præludereværk: Gedakt 8', Fugara 8', Fløjte 4'. Pedal: Subbas 16', Principal 8', Rørfløjte 8'. Koblinger P+HV, HV+Præludereværk (Orglet 1/2010. Nye orgler 2009) Bygget 1881 til Frederiksberg Kirke. Disposition: 2 manualer og Pedal. 13 stemmer og 3 transmissioner til pedal (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018)


Orgelbygger Gunnar Husted opstiller orglet i Glesborg Kirke 2009 (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018)

   
Orglet i Glesborg Kirke prøvespilles af Ole Olesen. Per Rasmus Møllers fotos er hentet på Det Danske Orgelselskabs facebookside 2017

Frimurerlogen i Klerkegade, København / Fra 1987 Frimurerlogen på Blegdamsvej, København. Bygget 1885. Sløjfeladeorgel med 2 stemmer, restaureret 1987 af Frobenius (Orglet 1-2/1988, nye orgler 1987) Bygget 1885 af A. H. Busch & Sønner .Disposition: 1 manual (C-f ''') med 2 stemmer: Gedackt 8' (C-H af træ, resten tinlegering), Salicional 8' (Alle piber af tinlegering). +Octavkoppel. Stikkermekanik. Oktavkoppel er formet som strålemekanik. Tangent- og koblingsvipper er afvejet med bly. Vindladetråde er af kobber. Bælgen er en faltebælg med bælgvægte fra en knust kakkelovn. Alt træ er af ualmindelig god kvalitet. Orgelhuset er mørkt egetræsådret. Under denne bemaling anes en anden facademaling med lysere farver ( Orglet 2/1987 s. 23-25. Niels Morsing: Frimurerlogens Busch-orgel)

         
Fotos fra artiklen er taget under restaurering hos Frobenius. Piberne tilhører Salcional 8'

Gjellerup Kirke ved Herning.
1) Orgel bygget 1888 af A. H. Busch & Sønner. Mekanisk sløjfevindlade /
2) Nyt orgel bygget 1943 af Marcussen & Søn med genanvendelse af piber fra Busch-orglet. 1 manual med 7 stemmer og anhangspedal. Facade i empire-stil tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen. Prospektpiber af tin og sølvbronceret zink /
1989 blev orglet udvidet og flyttet til Nordby på Samsø af orgelbyggeriet Bruhn & Søn, Årslev (Danmarks Kirker 1990) Se Nordby på Samsø under Zachariasen  /
3) Nyt orgel bygget 1990 af Marcussen & Søn. 15 stemmer + 1 transmission fordelt på 2 manualer og pedal. Facade tegnet af arkitekt Rolf Graae (Dansk Orgel Index set 2926)

Glesborg Kirke, Djursland - Se Frederiksberg Kirke. 

Grenå Kirke, Djursland. 
1. orgel var bygget 1748 af Søren Simonsen, men der er ikke yderligere oplysninger (Pers. medd. 2023 fra Marie Martens, Den Danske Orgelregistrant)
2. Orgelværk bygget 1881 af A. H. Busch & Sønner bag en ældre facade. Opr. disposition: 2 manualer og pedal med 13 stemmer (7+3+3). HV: Bordun 16 F, Principal 8 F, Rørfløjte 8 F, Salicional 8 F, Oktav 4 F, Gemshorn 4 F, Gemshorn 2 F. Præludereværk: Gedackt 8 F, Fugara 8 F, Fløite 4 F. Pedal Subbas 16 F, Oktav 8 F, Gedackt 8 F. Manualkobling, Pedalkobbel (Organist Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018) /
Ombygget 1950 af Marcussen & Søn. Restaureret og 2 stemmer fornyet 1982 af Marcussen (Orglet 1/1982, nye orgler 1981) Bygget 1881. Ombygget, udvidet, ny facade, 16 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3)
1950 ombygget af Marcussen & Søn: Ny facade og ny disposition med 16 stemmer (8+4+4). Man. I: Principal 8', Rørfløjte 8, Oktav 4', Gedacktfløjte 4', Gemshorn 2', Quint 1 1/3, Sesquialtera II, Mixtur IV. Man. II: Gedackt 8', Quintatøn 4', Principal 2', Klokkecymbel. II: Pedal: Subbas 16', Oktavbas 8', Koralbas 4', Trompet 8'. Positivet fik på et senere tidspunkt dispositionen: Gedackt 8', Rørfløjte 4, Nasard 2 2/3, Oktav 2' / I 2000 af Th. Frobenius & Sønner flyttet fra Grenå Kirke til Vejleå Kirke, Ishøj ved København / I 2009 blev orglet flyttet til magasin, idet Vejleå Kirke fik nyt orgel. /
I 2014 blev Busch-orglet flyttet til Dråby Kirke ved Jægerspris af Frobeniusfirmaet, der ombyggede orgelhuset og erstattede 2 stemmer i man. II (Quintatön 8' og Cymbel 2 fag) med 2 andre stemmer (Rørfløjte 4' og Quint 2  2/3')(Det Danske Orgelselskabs ekskursion til Dråby, Gerlev og Skoven Kirke november 2023 v. organist Peter Thorsen) Det orgel, der måtte vige, bestod af et originalt 5 stemmers værk bygget af Ramus. Det var blevet leveret af Knud Olsen med en facade, der var lig med Lidemarkorglets. Ramusorglet blev tilbageført til sin oprindelige skikkelse og opstillet som kororgel i Skt. Peders Kirke, Randers. Se under Ramus-orgler (AP) Bygget 1884 af A. H. Busch & Sønner. 16/2/P (Dansk orgelindex, set 2025)

Grenå Kirke fik 2001 nyt orgel bygget af Jensen & Thomsen. Arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen. 34/3/P (Dansk Orgelindex, set 2025)

     
Grenaa Kirke 1920. Facaden hidrører fra et tidligere orgel (Foto leveret af organist Per Rasmus Møller)


Grenå Kirke 1950 efter ombygning ved Marcussen (Foto leveret af organist Per Rasmus Møller)


Grenå-orglet i Dråby Kirke efter ombygning ved Frobenius (Organist Peter Thorsen 2014)


Grenå-orglet  i Dråby Kirke 2014. Spillebord (Organist Peter Thorsen)


Grenå-orglet  i Dråby Kirke 2014. Firmaskilt i hvidt porcelæn med sort håndskrift. Den primitivt udspartlede kant tyder på, at palisandertræet et nyere (Organist Peter Thorsen)

Græsted Kirke ved Gilleleje. Bygget 1902 af A. H. Busch & Sønner, København. Th. Frobenius & Sønner ombyggede i 1955 værket og forsynede orglet med en moderne orgelfacade med dobbelte fløjdøre i blåt og forgyldning og træfarvet tremmeværk foran piberne. 1 manual med 6 stemmer (Danmarks Kirker 1967) / Nyt orgel 1976 bygget af Gunnar Fabricius Husted, Fredensborg. 14/2/P (Danmarks Kirker 1967 og rettelser 1975) Bygget 1976 af Husted. 14/2/P (Dansk Orgelindex, set 2025)
Busch-orglet blev 1977 overtaget af Nyrup Baptistmenighed, Vestsjælland (Nyrup Baptistkirkes hjemmeside) Bygget 1902 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 6 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)


Græsted Kirke 1962 med det moderniserede Buschorgel (Danmarks Kirker 1967, foto: F.M.)

Hald Kirke, ved Randers. Bygget 1901 af A. H. Busch & Sønner, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3)( Dansk Orgelindex, set 2021) Restaureret af Frobenius 1991 (Orglet 1-2 1992, nye orgler 1991)

Fra Google: Hald Kirkes orgel (2016)

Hals Kirke, Nordjylland.
1) Orgel bygget 1890 af A. H. Busch & Sønner, Opmagasineret (Oversigtsblad 1986, Den Danske Orgelregistrant) /
2) Et orgelværk bygget 1929 til Hobro Kirke af A. C. Zachariasen blev 1938 opstillet uden facade og ombygget af  A. C. Zachariasen til mekanisk sløjfelade. 2 manualer og pedal. Traktur mekanisk, C-f  i  Principale 8' pneumatisk forført. Registratur pneumatisk. 11 stemmer.
Man. I (C-f ''') med 6 stemmer, hvoraf halvdelen af piberne er fra 1890.
Man. II (C-f ''') med 3 stemmer, hvoraf halvdelen af piberne er fra 1890. Pedal (C-d') med Subbas 16' og Gedaktbas 8' - begge fra 1890. Kopler: II-I, I-P. Svelle for manual II (Den Danske Orgelregistrant, rapport 1976) /
Zachariasenorglet fra 1938 blev opmagasineret 1978 (Oversigtsblad 1986, Den Danske Orgelregistrant /
Ny ejer 1990: Organist Thomas Kursch, Frederikshavn (Pers. medd. 1990 til AP)
3) Nyt orgel til Hals Kirke 1978 ved Bruno Christensen & Sønner. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Udvidet 1994 af samme firma til 14/2/P (Dansk Orgelindex, set 2023) / .

Herreds Kirke, Storstrøms Amt. Bygget af A. H. Busch & Sønner 1904. 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2021)    

Herning Kirke.  Bygget 1888 til Industri-, Landbrugs- og Kunstudstillingen i København af A. H. Busch & Sønner. Opstillet i Herning Kirke 1889. Ombygget 1940 / I 1949 flyttet til Hernings Vestre Kirkegårds Kapel. Gennemgribende restaureret i 1980. Alle arbejder efter 1934 er udført af Marcussen & Søn (docplayer.dk/Herning Kirke, set 2021) Vestre Kirkegårds Kapel. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022) Mekanisk aktion, sløjfevindlader. Oprindelig disposition:
Manual I (C-f '''): Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Bordun 8 Fod, Salicional 8 Fod, Octav 4 Fod, Octav 2 Fod, Trompet 8 Fod.   
Manual II (C-f '''): Gedackt 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Fløjte 4 Fod.
Pedal (C-d'): Subbas 16 Fod, Principalbas 8 Fod.
Koppel I-P (Danmarks Kirker 2000)

Hesselager Kirke, Fyn. Bygget 1885, 8 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Bygget 1885 af A. H. Busch. 9 stemmer fordelt på 1 manual og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2021)


Buschorglet i Hesselager Kirke (Fra https.//hesselagerkirke, set 2021)

Hobro Kirke.
1) Orgel bygget 1852 af J. A. Demant. Facaden blev i kirken.
2) Nyt orgelværk bygget 1890 bag Demants gamle facade af A. H. Busch & Sønner . Mekanisk traktur og registratur. 11 stemmer. Stod i Hobro Kirke 1890-1928. Facaden blev fortsat i kirken.
3) Nyt orgelværk bygget 1929 bag den gamle facade af A. C. Zachariasen. Facaden blev udvidet med sidefløje. Pneumatisk, 26 stemmer på 3 manualer og pedal / Ombygget og flyttet til Hals Kirke, Vendsyssel, af A. C. Zachariasen - se Hals Kirke under Busch (denne side)
Hals Kirke, Nordjyllands amt. Zachariasens orgelværk fra 1929 blev opstillet 1938 uden facade og ombygget af  A. C. Zachariasen til mekanisk sløjfelade. 2 manualer og pedal. Mekanisk sløjfelade. Traktur mekanisk, C-f  i  Principale 8' pneumatisk forført. Registratur pneumatisk. 11 stemmer.
Man. I (C-f ''') med 6 stemmer, hvoraf halvdelen af piberne er fra 1890.
Man. II (C-f ''') med 3 stemmer, hvoraf halvdelen af piberne er fra 1890. Pedal (C-d') med Subbas 16' og Gedaktbas 8' - begge fra 1890. Kopler: II-I, I-P. Svelle for manual II (Den Danske Orgelregistrant, rapport 1976) /
Nyt orgel 1978 ved Bruno Christensen & Sønner. 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex, set 2023) /
Zachariasenorglet fra 1938 blev opmagasineret 1978 (Oversigtsblad Den Danske Orgelregistrant 1986) /
Ny ejer 1990: Organist Thomas Kursch, Frederikshavn (Pers. medd. 1990 til AP).
4) Nyt orgelværk til Hobro Kirke bygget 1995 bag den gamle facade af Bruno Christensen & Sønner. Facadens sidefløje blev fjernet (https://hobro kirke.dk, set 2018) 37 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal ( Organistbladet 8/2011, annonce på bagsiden)


Hobro Kirkes orgelfacade fra 1852 er tegnet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll og har igennem tiden huset 4 orgelværker (Foto: Seidel 2008)

Høje Tåstrup Kirke. Bygget 1884 af A. H. Busch & Sønner (Kirkens hjemmeside, set 2025) Nyt orgel 1978 ved P.-G. Andersens orgelbyggeri. 22/2/P (Dansk Orgel Index, set 2025)

Udateret foto af Busch-orglet i Høje Tåstrup Kirke (Kirkens hjemmeside, set 2025))

Hørsholm Kirke
1. orgel var bygget 1739 af Lambert Daniel Kastens. Oppenhagen leverede det brugt i 1823 fra et nedlagt slotskapel. Hovedistandsat 1876 af orgelbygger Daniel Köhne.
2. orgel blev bygget 1895 af A. H. Busch & Sønner, København. 1 manual med 7 stemmer + anhangspedal / Det blev flyttet 1932 til Samuels Kirke, København / Flyttet 1939 til Grove Kirke, Ringkøbing amt (Danmarks Kirker 1967 og tilføjelser 1975) Bygget 1895, ældre dele, ombygget, 7 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Buschorglet i Grove Kirke fik mekanisk renovering og nyt manualklaviatur i original stil monteret af Frobenius 2020 (Orglet 1/2021. Nye orgler 2020) Grove Kirke. Busch 1895. 7/1/Anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2025)
3. orgel  til Hørsholm Kirke blev bygget 1932 af orgelbygger Th. Frobenius. 19/2/P. Klingende facadepiber (Danmarks Kirker 1967 og tilføjelser 1975) 
4. orgel blev bygget 1985 af orgelbyggeriet Jensen & Thomsen, 36/3/P (Dansk Orgelindex, set 2025)

Immanuelskirken, København (Københavns Valgmenighed). Orglet bygget 1896 af A. H. Busch & Sønner. Mekanisk aktion. Disp.: 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (6+5+3).
Man. I: Bordun 16', Principale 8', Salicional 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Oktav 2'.
Man. II: Violinprincipal 8', Fugara 8', Gedackt 8', Æoline 8', Fløjte 4'.
Ped.: Subbas 16', Principal 8', Gedackt 8' (Organist- og Kantorembederne1927) 
Bygget 1896. Renoveret omkring 1975, og har 14 stemmer (Wikipedia 2017) Restaureret 2016 af Frobenius. Koblingsanlæg og pedalklaviatur omgarneret. Spilleventiler afskåret i bredden. Kegler justeret. Sløjfer forsynet med O-ringe. Flexrør udskiftet med tinkondukter. Kassebælge renoveret. Pumpeanordning retableret. Ny elektrisk blæser. Ny faltebælg og nye stødbælge. Valgfri luftforsyning: Blæser eller pumpe (Orglet 1/2017, nye orgler 2016) 14 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex set 2022)

Karlebo Kirke. Bygget 1895 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 7 stemmer og anhangspedal. Ældre pibemateriale (Oppenhagen 1823?) /1932 flyttet til Samuelskirken (Danmarks kirker 1975 og tilføjelse 1967)

Kastbjerg Kirke ved Havndal, Aarhus Amt. Bygget 1904 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987)(Dansk Orgelindex, set 2021)

Keldby Kirke på Møn. Bygget af Busch & Sønner i 1916. 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Disp.: Mekanisk sløjfeladeorgel med 6 stemmer + anhangspedal: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Æoline 8', Gedackt 8', Octav 4' (PO-bladet 2014, nr. 2, side 16-19, Jacob Friis: Er de små orgler for små?, side 17) 6 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2022)

    
Keldby Kirkes orgelfacade og spillebord fotograferet af Jacob Friis, hentet fra side 17 i ovenstående publikation.

Kerteminde Valgmenighedskirke (Emmauskirken). Bygget 1894 af A. H. Busch & Sønner. Bygget af ældre dele, ombygget, udvidet, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987) Oprindeligt 5 stemmer. O. 1940 ombygget og udvidet af Eggert Froberg, Odense. Derefter 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Gedackt 8 Fod, Salicional 8 Fod, Principal 4 Fod, Flöite 4 Fod, Octav 2 Fod fra Dis på mekanisk sløjfelade og Bordun 16 Fuss på pneumatisk udflytterlade / +. I 1991 indsatte P. Bruhn & Søn bag Busch-facaden et ældre værk fra et orgel, der havde stået i Gråbrødre Klosterkirke i Odense (Demant 1869) Busch-orglets værk eksisterer ikke længere (Danmarks Kirker 2009)


Kerteminde Valgmenighedskirke med Buschfacaden fra 1894 (Danmarks Kirker, Arnold Mikkelsen 2007)

Kingos Kirke, København. Bygget 1911 af A. H. Busch & Sønner / Dyssegårdskirken ved København (fra 1933?) (AP) Den nuværende kirkebygning blev indviet 1961. Før 1961 var Dyssegårdskirken interimskirke i en kirkesal på Dyssegårdsskolen. Kirkesalen blev indrettet 1933 i et rum under aulaen (hvor der tidligere havde været svømmebassin). Et foto fra 1933 viser denne kirkesal. Et foto dateret 1935 viser et pigekor ved "Dyssegårdsskolens orgel" på et pulpitur i aulaen (Gentofte Kommunes Lokalarkiv 2018) Dyssegårdskirkens orgel blev bygget 1911 af Busch & Sønner. Mekanisk keglelade. Ombygget 1938 og 1946 af Marcussen & Søn. Herefter Manual + Pedal med 8 stemmer (6 + 2) med disposition: Manual: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Rørfløjte 2', Rauschquint 2  2/3' + 2', Mixtur 3-4 fag. Pedal: Subbas 16', Quintatøn 4' ( Organist- og Kantorembederne1944 og 1953) Nyt orgel ved Frobenius opstillet 1961 (Dansk Orgelindex) Det er mærkeligt, at kirkesalen blev indrettet i 1933, mens orglet er fotograferet på aulaens pulpitur i 1935. Kunne det tænkes, at kirkelige handlinger på et tidspunkt mellem 1933 og 1935 blev flyttet fra kirkesalen til aulaen - til brug for såvel kirkegængere som elever? (AP)

Fotoet fra 1935 viser et pigekor ved et orgel på et pulpitur i Dyssegårdsskolens aula. Spillebord ved venstre gavl og fritstående piber. Ukendt fotograf.

Koldmose Kirke, Ålborg Stift. Bygget 1903, ældre dele, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Restaureret 1981 af orgelbygger Husted (Orglet 1/1982, nye orgler 1981)

Kølstrup ved Kerteminde, Fyn.
1. orgel:  Bygget o. 1717? Fjernet før 1848.
2. orgel: Bygget 1899 af A. H. Busch. Skænket af Hans Christensen og Hustru, Frederiksminde. 1 manual med 5 stemmer: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Salicional 8 Fod, Octav 4 Fod. Oktavkoppel. 2 kassebælge. I 1930erne foretog orgelbygger Eggert Froberg  en pneumatisk udvidelse med 12 diskantpiber i hver stemme - for at oktavkoppelen kunne virke i øverste oktav / Nyt orgel 1967 ved  Marcussen & Søn. 7/1/P (Danmarks Kirker 2017)

Kølstrup Kirkes Busch-orgel 1899-1967 (Foto: Ebbe Lehn Petersen 1967. Danmarks Kirker 2017)

Ledreborg Slotskapel. Bygget 1746 af Benjamin Wulff. Facaden er original. 1882 ombygget af A. H. Busch & Sønner. 6 stemmer fordelt  på 1 manual og Pedal. Restaureret af Olav Haugland 1997 (Orglet 1/1998, nye orgler 1997)(Olav Haugland: Benjamin Wulff - en dansk 1700-tals orgelbygger. Orglet 1/1998, side 4-9) 1 manual med 6 stemmer: Principal 8 Fod, Octav 4 Fod, Salicional 8 Fod, Gedackt 16 Fod, Gedackt 8 Fod, Flöite 4 Fod, pedal, pedalkoppel, klokkespil. Kassebælg (Per Rasmus Møller, DDO, 2019) Trædepedaler på væggen til højre for orglet. Rundstok til hænderne højere oppe på væggen. Kassebælgen må stå i rummet bag væggen (AP)

   
Orglet i Ledreborg Slotskapel 1997 (Foto: Orgelbygger Olav Haugland?)

           
Orglet i Ledreborg Slotskapel 2019 (Per Rasmus Møller)

   
Orglet i Ledreborg Slotskapel 2019 (Per Rasmus Møller)

Matthæuskirken, København - se Sct. Matthæus Kirke.                                    

Mesinge Kirke, Fyns Amt. Bygget af A. H. Busch & Sønner 1904. Mekanisk sløjfelade med 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Octav 4 Fod, Salicional 4' (fis''-f ''' er nyere piber), Octav 2 Fod (Den Danske Orgelregistrants rapport 1973) Bygget 1904, ombygget, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Kasseret 2001 p.g.a. borebiller. Jeg spillede på det og undersøgte orglet 2004. Det klang dejligt. Der var ingen gennemstik og ingen væsentlige borebilleangreb at spore. En henvendelse fra mig til Nationalmuseet havde ingen virkning. Ifølge sølvplade Skænket 1904 af Niels Andersen og Hustru af Midskov. ../../../Video/2004/Mesinge Kirke juli 2004.wmv  (AP 2004). Nedtaget, nyt orgel 2007 (Orglet 1/2008, nye orgler 2007) Bygget 2007 af P.g.Andersen & Bruhn. 16 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex set 2026)


Mesinge Kirkes orgel fotograferet 1973 af Annelise Olesen

Nykøbing Mors Kirkegårdskapel. Bygget 1882 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)

Nyrup Baptistmenighed, Vestsjælland - se Græsted Kirke ved Gilleleje. 

Præstø Kirke, Storstrøms Amt Bygget 1908, ombygget, udvidet, 14 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Gennemgribende restaureret ved Frobenius 2010 (Orglet 2011, nye orgler 2010)

Raklev Kirke, Roskilde Stift. Bygget 1900. 1900-1986 / Stege Kirkegårdskapel fra 1986.  Flyttet af orgelbygger Husted (Orglet 1/1987, nye orgler 1986)

Randers, Sct. Martin Logen. Bygget 1880? af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 8 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2022)

Ryslinge Kirke (Nazaretkirken), Fyn. Bygget af A. H. Busch & Sønner, København, o.1898. Mekanisk sløjfelade med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Oktav 4'. og svelle / Træden Kirke, Århus amt. Opstillet i Træden o. 1915 af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen under eget opusnummer 134. 5 stemmer og svelle / 1959 nedtaget og opmagasineret  på Horsens Orgelbyggeri (ved Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby)(Pers. medd. til AP fra OO 1998) Manual med 5 stemmer: Bordun 16' (F-h af træ), Principal 8'(C-f af træ), Salicional 8' (C-H af træ), Gedakt 8' (C-H fælles med Salicional 8'), Oktav 4' (C-H af træ) + Vakant. Orglet blev i 1936 forsynet med elektrisk blæser. Orglet blev efter nedtagningen i 1959 opmagasineret af Frobenius, der beskrev det som kassabelt: Sløjfer og ventiler er utætte, klaviaturet er slidt og belægningen løs (Rapport dateret 24. februar 1960 skrevet af orgelbyggeriet Frobenius & Sønner: Vedrørende orglet i Træden Kirke) Tredelt facade med rundbuede pibefelter. Dele opmagasineret i Tønning Præstegård /  I 1966 opstillede Marcussen & Søn i Træden Kirke et brugt Andresen-orgel fra Skanderup Kirke bygget 1899 til Skanderup kirke, Ribe amt. Mekanisk aktion, sløjfevindlade. Oprindelig med seks stemmer. Ombygget med ny facade og udvidet 1936 af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. Disposition: Bourdon 16', Principal 8', Rørfløjte 8', Viola di Gamba 8', Oktav 4', Spidsfløjte 4'. I 1936 tilbygget Rauschquinte II. Kombineret bas/diskant-oktavkoppel, svelle, kollektivtrin.  Ved opstillingen i Træden kirke fik orglet nyt bælganlæg. Facaden fra 1936 bestod af tre høje, rundbuede pibefelter over tredelt panelværk placeret i to etager. Attrappiber af sølvbronzeret zink, + / 1991 opstillede Bruno Christensen & Sønner et brugt Marcussen-orgel bygget 1949 til Seden Kirke, Odense amt Mek. sløjfelade med 5 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Quintatøn 2', Spidsquint 1 1/3' (Danmarks Kirker 1992-96)
 

Træden Kirkes Busch-orgel fra o. 1898, leveret brugt o. 1915, fotograferet 1958 før nedtagning 1959 (Fotoet stammer fra Frobenius' arkiv. Danmarks Kirker 1992-96)

Rønne Baptistkirke. Bygget 1898 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 5 stemmer. Rep. 2001 af Th. Frobenius & Sønner (Dansk Orgelindex set 2026)

Rønne, Zionskirken (Evangelisk- Luthersk Missionsforening) Disp.: 1 man. med 4 stemmer. Nu Bornholms tekniske samling (Pers. medd. fra orgelregistrator Ole Olesen 2016) Registerbetegnelser ifølge foto: Principal 4 Fod, Fugara 8 Fod, Gedakt 8 fod, Octav 4 Fod (AP) Flyttet 2013 af amatører fra Rønne Evangelisk-Luthersk Missionsforening til Bornholms tekniske samling i Allinge (Dansk Orgelindex set 2026)

    


Ovenstående 3 fotos: Bornholms Tekniske Museum (Ole Olesen 2016)

Rønne Kirke, Bornholm. Bygget 1899 af A. H. Busch & Sønner, ombygget 1930, nedtaget 1961 (Orglet i kirken, udg. 1983 af Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer. Side 10-19: Organist Hans Nyholm: Orglet og dets opbygning) St. Nicolai Kirke, Rønne. Bygget 1899. Disp.: Mekanisk aktion. 18 st. (8+5+5) på 2 manualer og Pedal. Man. I: Bordun 16', Bordun 8', Principal 8', Salicional 8', Trompet 8', Gemshorn 4', Oktav 4', Oktav 2'. Man. II: Violinprincipal 8', Fugara 8', Gedakt 8', Fløjte 4', Flautino 2'. Ped.: Subbas 16', Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Basun 16'. 2 kopler (Organist- og Kantorembederne 1927) Ombygget 1930 af Frobenius, 28 st. (Danmarks Kirker 1954) Spillebord og mekaniske vindlader brugt til nyt orgelværk 1932 i Rudkøbing Kirke ved Th. Frobenius & Co. (Danmarks Kirker 2016) Se Rudkøbing Kirke under Mindre kendte (AP) /
Nyt orgel 1961 Frobenius & Sønner . Ombygget og omdisponeret 1990 af Bruno Christensen & Sønner. Ombygget 1999, 2000 og 2001 af Th. Frobenius & Sønner. 51 stemmer fordelt på 4 manualer og pedal (Dansk Orgelindex set 2026)


Rønne Kirkes Busch-orgel 1899-1961. Foto fra ovenstående artikel side 12

Samuels Kirke, København - se Hørsholm Kirke

Sankt Matthæus Kirke, København. Bygget 1880, Ombygget og udvidet af  I. Starup & Søn 1927, 1942 og 1957. Restaureret 1983 af orgelbyggeriet Starup (Orglet 1/1984, nye orgler 1983)
Nuv. disposition: 3 manualer + Pedal med 42 stemmer (Dansk Orgelindex set 2022)


Matthæuskirkens orgel fotograferet o. 2005 af Steen Ekelund

Sct. Martin Logen - se Randers, Sct. Martin Logen

Skibinge Kirke, Storstrøms Amt. Bygget 1912 (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Skibinge Kirke 1912-1999. Mek. sløjfelade. Man. (C-f''') med 5 stemmer: Bordun 16' , Gedakt 8', Fugara 8' (C-H fælles med Gedakt 8'), Salicional 8', Fløjte 4'. 2 kollektiver. Orglet er væsentlig dybere end det er bredt. Smuk klang. Tilbudt orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke 1999, men for dybt. Dybde 230 cm + spillebord 15 cm. Bredde 210 cm. Højde 300 cm. Freddy Samsing fik lysestagerne, som han monterede på Øde Førslev Kirkes orgel bygget af Gregersen, + (AP)


Skibinge Kirke 1999 (AP)

Skævinge Kirke ved Helsinge.
1. orgel. Et orgel bygget 1843 af ukendt mester til Farum Kirke blev købt brugt i 1891. Det blev restaureret af A. H. Busch & Sønner.
2. orgel blev bygget 1935 af Marcussen & Søn, Aabenraa (Danmarks Kirker 1970) 5 stemmer + 1 transmission fordelt på 1 manual og pedal. Solgt 1976 til Gert Starup, Landerslev pr. Jægerspris (Danmarks Kirker. Frederiksborg amt. Tilføjelser og rettelser 1975)
3. orgel blev bygget 1976 af orgelbygger Carsten Lund (14/2/P) (Dansk Orgelindex, set 2025)

Stege Kirke - se Bethesda

Stege Kirkegårdskapel - se Raklev Kirke.

Stenløse Kirke, Frederiksborg amt. Bygget 1898 af A. H. Busch & Sønner. Ombygget, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Sløjfevindlade med 5 stemmer og anhangspedal. 1 manual: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Salicional 8', Octav 4' /
Ombygget 1954 af Th. Frobenius & Sønner. På sølvplade over spillebordet: »Til Minde om Lærer og Kirkesanger C. E. Hansen født 20. Novb. 1837, død 16. Jan. 1897. Skolelærer i Stenløse i 30 Aar. Skænket af hans Søn Advokat Carl Fischer Hansen i New York« (Danmarks Kirker 1975) 1 manual med 5 stemmer og anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2026) Disposition efter ombygningen: 1 manual med  5 stemmer. Gedakt 8', Rørfløjte 8', Pricipal 4', Oktav 2', Oktav 1' (Ses på foto af spillebord neden for, AP)


Stenløse Kirke (Peter Thorsen 2023)


Stenløse Kirke. Spillebord  (Peter Thorsen 2023) Ombygningen 1954 har erstattet dybe stemmer med lyse.

Stensby Kirke ved Vordingborg. Bygget 1891. 1 manual med 6 stemmer og anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2023)

Svendborg Kirke, Sankt Nicolai.
1. orgel var et positiv bygget 1576.
2. orgel var bygget o. 1676. Renoveret 1721-1722 af Abraham Nielsen Svarre, Odense. 2 manualer - hovedorgel og rygpositiv. Repareret 1781 af Hannibal Nielsen Fischer, Skaarup. 17 stemmer i 1823. 1833 ubrugeligt. Forsøgt istandsat af  Peter Mortensen Gudme.
3. orgel blev bygget 1849 af Gudme.
4. orgel blev bygget 1894 af A. H. Busch & Sønner.
5. orgel blev bygget 1967 af Marcussen & Søn. 32/3/P +cymbelstjerne.

Busch-orglet 1894-1967 havde 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (7+3+4). Facaden var tegnet af arkitekt H. B. Storck.
Manual I (C-f '''): Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Fløjte 8 Fod, Salicional 8 Fod, Octav 4 Fod, Gemshorn 4 Fod, Octav 2 Fod.
Manual II (C-f ''') i svelle: Gedackt 8 Fod, Fugara 8 Fod, Fløjte 4 Fod.
Pedal (C-d'): Subbas 16 Fod, Principalbas 8 Fod, Gedacktbas 8 Fod, Trompetbas 8 Fod.
Oktavkoppel, II-I. 4 kassebælge.
Ombygget og udvidet 1934 af Eggert Froberg. Derefter 22/2/P (Danmarks Kirker 2011)

Skitse til orgelfacade i Svendborg Kirke af arkitekt H. B. Storck 1894. Danmarks Kunstbibliotek. Danmarks Kirker 2011.


Buschorglet med Storcks facade i Svendborg Kirke fotograferet 1910 af Kristian Hude (Danmarks Kirker 2011)

Facaden fra Buschorglet i Svendborg Kirke 1894-1967 (Arnold Mikkelsen 2010. Danmarks Kirker 2011)

Træden Kirke - se Ryslinge Kirke.

Ugerløse Kirke, Sjælland. Bygget 1884, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Disposition 2008: 2 manualer (C-g''') og Pedal. 8+8+4. 
Hovedværket er det gamle orgel: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Gedakt 8', Oktav 4', Gedaktfløjte 4', Gemshorn 4', Gemshorn 2', klokkespil med 5 klokker. 
Svelleværk: Violin Principal 8', Fugara 8', Gedakt 8', Octav 4', Gedaktfløjte 4', Flautino 2', Mixtur 2', Trompet 8'. Pedal: Subbas 16', Principal 8', Gedakt 8', Bassun 16'.
Koblinger: Hovedværk + Svelleværk, Pedal + Hovedværk, Pedal + Svelleværk (Gunnar F. Husted: Orgelekskursion til Ugerløse Kirke 22.11.2008)(Orglet 1/2009, nye orgler 2008) 


På billedet ses 9 registertræk over spillebordsnichen. Det ene styrer klokkespillet, resten de 8 stemmer. 
De 8 registertræk til højre for spillebordet tilhører svelleværket. 
De 4 registertræk til venstre for spillebordet er pedalstemmer. Foto: Steen Ekelund 2008

   
Ugerløse Kirkes orgel 2008 (Steen Ekelund)

Valdemar Slots Kapel, Tåsinge, Fyns amt - Se Bregninge Kirke, Fyns amt. Bygget 1910, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3)

Valgmenighedskirken i Kerteminde - se Kerteminde Valgmenighedskirke

Vejleå Kirke - se Grenå Kirke

Vestre Kirkegårds Kapel, Herning - se Herning Kirke.

Vindblæs Kirke, Himmerland. Bygget 1897, ombygget, 7 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) / Endelave Kirke, ø mellem Horsens og Samsø. Opstillet 2009. Bygget 1897, ombygget af Starup 1969. Gennemgribende restaurering og omdisposition af  pedal 2009 ved orgelbygger Sven Hjorth Andersen. Mekanisk traktur og registratur. Manual (C-f '''): Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Oktav 4', Gemshorn 2'. Ped. (C-d'): Subbas 16', Violoncel 8' (nybygget som i 1897-dispositionen). Kobling: P+Man (fra 1969)(Orglet 1/2010, nye orgler 2009) 7 stemmer fordelt på 1 manual og pedal (Dansk Orgelindex. set 2021)


Endelave Kirke (2009?) Foto fra orgelbygger Sven Hjorth Andersens hjemmeside www.orgelbygger.dk, set 2023


Spillebordet til det udvidede Busch-orgel (www.orgelbygger.dk, set 2023)

Vinderslev Kirke, Viborg-Thisted amt. Bygget 1882. Mekanisk sløjfelade. 1 man. (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16 Fod (træpiber fornyet 1972), Principal 8 Fod (C-H fælles med Gedackt 8 Fod), Gedackt 8 Fod (træpiberne fornyet 1972), Gemshorn 4 Fod, mixtur 1-3 Fag (indsat ved ombygning af ukendt orgelbygger). Ombygning 1972 blev foretaget af Marcussen & Søn. Klokkespil (4 harmoniklokker). Facaden har klingende piber af tinlegering og er bemalet med mørk og lys oliven, rødbrun marmorering, beige og grå (Orgelregistrator Ole Olesen, rapport 1975) 

Scannet fotokopi af foto. Vinderslev Kirke 1975 (Annelise Olesen)

Vinderød Kirke ved Frederiksværk. Den nybyggede kirke fik 1885 orgel bygget af A. H. Busch & Sønner, København. Busch købte det gamle Gregersen-orgel fra den tidligere kirke for 150 kr. (Se under Gregersen (AP) 1 manual med 6 stemmer og anhangspedal. Ejes 1978 af provst P. J. Rysgaard Jensen, Hillerød (Danmarks Kirker 1967 og rettelser 1975) / Nyt orgel 1963 bygget af Th. Frobenius & Co. 10/2/P (Dansk Orgelindex, set 2025)

Øksendrup Kirke, Fyn. Bygget 1885. 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Istandsat og efterintoneret af  P.-G. Andersens orgelbyggeri (Orglet 1/1982, nye orgler 1981) Renset og træværk behandlet mod skadedyr af P. G. Andersen & Bruhn (Orglet 2020) 1 manual med 6 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2020) Spillebord ved venstre gavl. 3-delt facade. Pibenicher let gotisk tilspidsede. Sidefelter har vandrette oversider med udsmykning. Midterdelen har trekantet top med gotikudsmykning. Egetræsådret bemaling (Foto fra 2012 på hjemmesiden danmarks-kirker.dk, set 2020).

Ølstykke Kirke, Sjælland. Bygget 1878. Mekanisk sløjfevindlade med 1 man. (C-f ''') med 5 stemmer: Gedackt 8 Fod, Fugara 8 Fod (C-H fælles med Gedackt 8 Fod), Octav 4 Fod, Rörflöite 4 Fod, 
Gemshorn 2 Fod. Baskoppel. (En diskantkoppel er fjernet o. 1970). Hvidmalet, attrappiber af sølvbronceret  træ. Restaureret 1970 af I. Starup & Søn: Ny bælg og tangentbelægning, modernisering af vindlade m.v. (OO 1974) Står i Ølstykke Kirkes Kapel (Personlig meddelelse fra Organist Karsten Kristensen juni 2015) Bygget af A. H. Busch & Sønner. Skænket af Ølstykke Sangforening, der indsamlede 1370 kr., og Pastor Möhl, der gav 50 kr., og Ølstykke Sognekasse, der gav 55 kr. Flyttet til kapellet i 1984, da kirken fik nyt orgel bygget af Marcussen (www.oelstykkesogn.dk 2016) 
      
Ølstykke Kirke 1974 (Annelise Olesen)

Ølstykke Kapel (Egon Ekelund mellem 2000 og 2008)

Ølstykke Kirkes Kapel - se Ølstykke Kirke.
   
Øster Egesborg Kirke, Storstrøms Amt. Bygget 1891, ældre dele, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Renoveret ved Frobenius 1999 (Orglet 1/2000, nye orgler 1999)

Øster Hassing Kirke, Nordjylland (o.1880-1999). 8 stemmer. Fik i 1881 orgelfacaden fra Frederiksberg Kirke (Orgelbygger Hartvig Jochum Müller 1754), hvor den var erklæret kassabel (!) Ved Frederiksberg Kirkes jubilæum i 1934 ønskede menighedsrådet ved Frederiksberg Kirke den gamle facade tilbage og betalte 1500 kr. + en ny arkitekttegnet facade til Øster Hassing Kirkes orgel / Nyt orgel 1999 ved Bruno Christensen & Sønner (Henrik Gjøde Nielsen: Øster Hassing Kirke) Se også Frederiksberg Kirke.

André Palsgård, 2015-2026

Retur til internetartikler