Retur til Historiske orgler


Historiske orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Indslev Kirkes orgel 1900-1975

Indslev Kirke 1973 (Annelise Olesen).


Orglet 1993 i Orgelmagasinet i Gråbrødre Kapel i Roskildeel. Orglet var på et tidspunkt blevet malet chokoladebrunt. Malingen skallede af. Det lykkedes mig at skrabe den uoriginale maling af - formentlig fordi man ikke havde slebet den originale bemaling som led i malerarbejdet.


Indslevorglet i orgelsamlingen 2014. Den originale maling er lys egetræsådring (AP)

Orglets redninger.
Indslev Kirkes orgel blev nedtaget i 1975. Efter nedtagning blev orglet gasset mod borebiller i Helsingør. Derefter blev det opmagasineret af Det danske Orgelselskab. Orgelbygger Svend E. Nielsen foretog flytningen til orgelmagasinet over Trinitatis Kirke med adgang fra Rundetårns sneglegang. Senere, da lokalerne skulle bruges til andre formål, blev orglet flyttet til Gråbrødre kapel i Roskilde.  I august 1993 skulle Orgelmagasinet i Gråbrødre Kapel rømmes, fordi stedet skulle omdannes til undervisningslokale for orgelstuderende. 

Ved den lejlighed kasserede Danmarks Orgelmagasiner det meget tunge og ret så ormædte orgel. Veteranorgel-klubben fik tilbudt orglet af orgelmagasinernes formand, orgelbygger Gunnar F. Husted. Orglets væsentligste ulempe var dog højden på 347,5 cm incl. trekantgavl og kors på toppen.
Jeg beholdt selv orglet, da der ikke var andre interesserede. Efter restaurering donerede jeg orglet til Middelfart Museum. I begyndelsen af 1994 opstillede jeg orglet på gangarealerne i laden på kursuscentret Hindsgavl. Efterfølgende fik jeg dækket materialeudgifter og rejseomkostninger (ialt kr. 6.000) af J. O. Wroblewskis Fond.

I marts 1994 holdt Middelfart Museum på Hindsgavl en lille orgelindvielse med deltagelse af Indslevborgere og efterkommere af Margaard-slægten. Den Roerslev Margaard kyndige lokalhistoriker Karen Margrethe Christoffersen holdt foredrag om fabrikken og organist Niels Anker Weldingh spillede værker af Carl Nielsen.

I april 1999 kunne man i fynske aviser læse, at Middelfart Museum havde måttet nedtage orglet, fordi arealet på Hindsgavl vart blevet opsagt af Middelfart Kommune. Museet søgte nu efter interesserede kirker eller private, der ville have det stående. Orglet var uden blæser, så ingen meldte sig.

Jeg havde reddet orglet én gang og brugt meget tid på at restaurere det, så jeg kunne lige så godt redde det én gang til. Det kunne jo også være spændende at høre det klinge i et stort rum. Det blev derfor ordnet således, at Middelfart Museum deponerede orglet for 10 år i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke.

Jeg hentede orglet i september 1999. Det stod i et midlertidigt snedkerværksted for langtidsledige. Der var knækket dele i mekanikken under museets flytning og registertrækket til Gedakt 8' var helt forsvundet. Efter ny istandsættelse opstillede jeg orglet i Sct. Andreas Kirke i slutningen af 1999. Jeg elektrificerede orglet i 2000. 

Orgelsamlingen ophørte i foråret 2015. Efter aftale med Middelfart Museum blev orglet i efteråret 2016 overflyttet til til et musikcenter under opbygning kaldet "Orgelloftet". Det ligger i Asperup på Fyn. Organist Jane Laut og Peter From er drivende kræfter.


Indvielseskoncert på Hindsgavl (Melfarposten 29. marts 1994).


Tilhørsforhold
Orglet er bygget 1900 af Roerslev Margaards Piano- og Orgelfabrik, Nørre Aaby ved Middelfart.                  
1900-1975 : Indslev (Ingslev) Kirke, Fyns Amt
1975-1993 : Det Danske Orgelselskabs Orgelmagasiner / Danmarks Orgelmagasiner
1993-1995 : André Palsgård
1995-        : Middelfart Museum
Orglet blev restaureret i 1993-1994. Orglet blev opstillet i Hindsgavls lade (kursuscenter) ved Middelfart i 1994.


Indslevorglets disposition
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik.

Bordun 16'.
Alle piber er af træ med støpsel.
C-E er sparet væk.
F-d'' er bygget af fyrretræ. Opsnittet er ret højt. Let afrundet afskæring af overlabiet.
dis''-f ''' er bygget i hårdere træ, formentlig ask. Opsnit og afskæring som ovenfor.

Principal 8'.
C-H er fælles med Gedakt 8'.
c-f '' er åbne piber af tin/bly legering. De har relativt lavt opsnit, let buet afskæring af overlabiet, Reuterske stemmeslidser og sideskæg.
fis''-f ''' har samme karakteristika, men uden sideskæg.

Gedakt 8'.
Alle piber er af træ med støpsel, meget højt opsnit og buet afskæring af overlabiet.
C-H er fælles med Principal 8'.
C-gis' er af fyrretræ.
a'-f ''' er af hårdere træ, formentlig ask.
Klangen er meget rund og blød.

Fløite 4'.
C-Gis er dækkede piber med højt opsnit og afrundet afskæring af overlabiet.
A-c' er åbne træpiber med højt opsnit og afrundet afskæring af overlabier. Stemmeanordningen af bly rulles oven på pibens åbning.
cis'-f '' er åbne piber af naturstøbning (50% tin og 50% bly, hvilket kan kendes på det typiske mønster i overfladen). Overlabiet følger pibens kontur (overbid), der er Reuterske stemmeslidser og lave opsnit med afrundet afskæring af overlabiet. Disse piber er muligvis uoriginale. Pibebrædder og -støtter er ihvertfald ikke originale.
Piberne er opstillet i C/Cis orden med de største piber i midten og C-side modsat spillebordet. De mange dækkede træpiber giver et meget mildt og blødt klangligt helhedsindtryk.

Facadepiberne er attrapper af træ. Der er 9 piber i det midterste pibefelt og 7 piber i hvert sidefelt.

Indstilleligt kollektiv. Indstilles ved træk i kollektivknappen under hver registerknap og udløses ved tryk på håndtaget til venstre for spillebordet. Tilfører eller fjerner registre, men erstatter ikke den spillede registrering.


Del af facaden med sølvbroncerede pibeattrapper af træ (AP 1994).


Indslevorglet uden facadepiber (AP, 2000).


De mindste piber af Bordun 16', Cis-siden (AP, 1994).


Fra venstre ses små piber fra C-siden af Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8' og Fløite 4'. Under piberne ses solide pibestokke med sløjfer (AP, 1994).


Facadepiberne er attrapper af træ med flad bagside, der har papir pålimet (AP, 1994).


Måleskitse (AP, 1993).

Tekniske detaljer
Orgelhusets mål. Orglet er 240 cm langt, hvortil kommer spillebordets dybde på 31 cm. Orglets dybde er 105.5 cm, hvortil kommer facadens fremspring på ca. 5 cm. Gavlene og bagsiden er 251.5 cm høje, facaden er inclusive kors på toppen 347.5 cm høj. I forbindelse med transport kan overdelens top skrues af.

Orgelhuset er bygget af sammenskruede dele: Bagsidens ramme er bygget som ét stykke, men senere delt og lasket sammen. Gavlenes ramme er bygget i ét stykke. Facaden er i 2 dele.
Bagsiden har 3 lodrette låger, der ligger uden på rammetræet og holdes fast med vridere. Højre gavl har en tilsvarende låge, mens venstre gavl har 2 låger - en over og en under spillebordet.
Orgelhuset rummer nævnt nedefra en stor bælg, en stor velleseng og en stor vindlade.
Facaden bærer til hver side en enkel opsats, der bærer en forgyldt kugle med ækvator. Det høje midterparti slutter foroven med et gavlformet parti med forgyldt kors på taget.
Spillepulten findes ved venstre gavl. Den har oplukkelig og aflåselig klap.

Spillebordsnichen er brunbejdset. Registertrækkene af træ er forsynet med runde, hvide porcelænsskilte med sort påskrift. Under hvert registertræk findes et mindre træk, der tilhører kollektivet og som ikke bærer påskrift.
Midt i spillebordsnichen ses et stort, ovalt porcelænsskilt med hvælvet overflade, hvidt med forgyldt kant og sort påskrift:
Roerslev Margaards
       Orgelfabrik
      Nørre-Aaby

Traktur. Den mekaniske forbindelse ved tangenternes bagende er lodret forløbende abstrakter, der justeres med lædermøtrik. Via vinkler overføres trækket til abstrakter, der trækker i veller placeret i en velleseng. Vellerne er med kroge forbundet med ventiltråde.

Registratur. Registraturen og mekanikken til det indstillelige kollektiv er sammenbygget. Hvert registertræk er i bevægelig forbindelse med det nedre ben af en næsten lodret vippe, hvis øvre ben er forbundet med det øvre ben af en næsten lodret vippe lidt længere inde i orglet. Denne vippes nedre ende hviler i en udstansning i sløjfens overside. Vipperne er af støbejern. Når et register trækkes, bevæges begge vippers nedre ben og dermed sløjfen i samme retning.

Det indstillelige kollektivs mekanik er placeret på indersiden af venstre gavl. Den består af et virvar af skråt forløbende abstrakter, vinkler og messingtråde, der blander sig med den ret komplicerede registratur.
Stativet, det hele er opbygget på, er 96 cm langt, 47 cm højt og 16 cm dybt, og alligevel rager mekanikken udenfor stativet.
Kollektivknapperne står i forbindelse med hver sin jernplade, der kan hæves og sænkes, idet den roterer om en skrue på sløjfens side. Jernpladerne har på underkanten et hak, som passer til de 4 gribere, der er monteret på en vandret   monteret jernakse af imponerende dimensioner. Et greb i det udløsende håndtag roterer aksen, så griberne bevæges - og ud farer de aktiverede registerknapper.
Kollektivet var ved nedtagningen i Indslev Kirke sat ud af drift. Kollektivknapperne var sømmet brutalt fast. Håndtaget og dets ophæng manglede.

    
Til venstre: Kollektivknapperne til Gedakt 8' og Bordun 16' er trukket. Når det store håndtag trykkes ned, farer de tilsvarende registertræk ud (AP, 1994).
Til højre: Spillepult med klappen lukket efter afskrabning af brun maling. Den originale lyse egetræsådring åbenbarer sig. Lågen foroven er fjernet, så man kan se lidt af mekanikken til det indstillelige kollektiv (AP, 1994).


Foroven til højre ses tangenternes bagender. De blå abstrakter (i fin udførelse) trækker i metalvinkler, der overfører trækket til vandret beliggende abstrakter. længden justeres med lædermøtrikker på abstrakternes messingtråd (AP, 1994).


Registraturens og kollektivets mekanik er på udspekuleret vis vævet sammen inde i orglet mellem spillebordet og vindladen.
De lodrette jernplader, der stikker en spids ned i sløjfen, tilhører registraturen, der aktiveres af registerknapperne i spillebordet.
De lyse lister tilhører kollektivets mekanik, der aktiveres af de små knapper over registerknapperne (AP, 1994).
 
Herover til venstre og nederst på det forrige foto ses en vandret jernplade med et hak, der fatter om en lodret arm, der er svejset på en kraftig, vandret jernstang. Klappen falder ned, når en kollektivknap trækkes. Den kraftige jernstang roterer mod spillebordet, nå egetræshåndtaget til venstre for spillebordet skubbes ned. Derved trækker den lodrette arm i jernpladen, der er skruet fast til en sløjfe, der derved trækkes.
Fotoet til højre viser bagenden af egetræshåndtaget, der trækker i en arm (der ikke ses på billedet) svejset på den kraftige jernstang, der derved roteres. Det vides ikke, hvordan håndtaget og mekanikken oprindeligt har set ud, men det her er min løsning.

Højteknologi år 1900
Det indstillelige kollektiv kræver som omtalt en pladskrævende og indviklet mekanik. Umiddelbart virker det overraskende, at et orgel på kun 4 stemmer er forsynet med en så kompliceret indretning - tilmed håndbetjent.
Før spillet trækker man kollektivknapperne til de registre, man senere under spillet ønsker at kople til eller fra de allerede trukne registre. Kollektivknapperne er anbragt under deres respektive registerknapper.
Man udløser mekanikken ved at trykke håndtaget ned med venstre hånd. Det er naturligvis særdeles upraktisk, at man skal fjerne hånden fra klaviaturet under spillet.
Arrangementet må ses som et forsøg på at efterligne en af pneumatikkens tekniske muligheder i et mekanisk sløjfeladeorgel. Netop ved århundredskiftet nåede pneumatikken til Danmark syd fra og de forskellige fabrikker har måttet mærke modens stigende krav om spillehjælpemidler. Orgelfabrikken har muligvis forsøgt at undgå at skifte over til den ny teknik - eller man har måske blot villet udstyre det mekaniske orgel med en teknisk finesse, der kunne imponere køberen.


Bælgen er en meget stor, vandret enkelfoldebælg sammenbygget med 2 kilebælge, der sidder på undersiden og pumpes med en kalkantstang. Bælgen er belastet med 22 mursten pakket i brunt papir med sejlgarn om. Trykket er 80 mm vands tryk, der giver kammertonen. 

Kalkantsystemet består af en pumpestang, der med gjorde er fæstnet til 2 pumpebælge, der vender den åbne side bagud. Stangen er 225 cm lang. Den rager ud af en slidse bagtil i orglets højre gavl. Det lodrette ophæng manglede. Håndtaget var fastholdt af et uoriginalt låsebrædt. En viser for bælgens stilling manglede. En ny er bygget. Den kører lodret op og ned i en 18 cm høj slidse i lågen til højre gavl.

Vindladen har voldsomme dimensioner. Pibestokken er 5 cm tyk. De fleste piber er opstillet direkte i huller uden pibebrædt. Vindkanalen mellem bælgen og vindladen i orglets venstre side manglede.

Blæser, vindregulator og orgelbænk manglede. Organisten i Indslev Kirke har ved indvielsen af orglet på Hindsgavl fortalt pastor Juul Værge, Nørre Aaby Kirke, at hun altid havde siddet på en stol, når hun spillede på orglet.

Svelle. Den uoriginale svelle fulgte med orglet fra Graabrødre Kapel, mens svellehuset manglede.

Bemaling. Orglets ckokoladebrune bemaling skallede af og åbenbarede en ganske velholdt originalmaling - lys egetræsådring.


 








Bagsiden af værket. Kalkantstangen midt i billedet er ophængt i en nybygget holder. Den trækker i pumpebælgene med gjorde (AP, 1994).


Nybygget vindkanal. Bemærk udtaget nedadtil. Orglet havde jo ikke blæser, da det blev opstillet på Hindsgavl Kursuscenter. For at lette arbejdet med at stemme orglet, kunne en blæserslange monteres her.


Historiske kommentarer
I 1995 spurgte jeg pastor Juul Værge, Nørre Aaby-Indslev pastorat, om han vidst noget om orglets historie. han fandt (efter min mening svært læselige) notater i Indslev Kirkes beslutningsprotokol.
Det fremgik heraf, at organistens stol blev omstoppet og betrukket i 1929, at orglet blev malet i 1930, at orglet fik svelle og elektrisk blæser 1932, og at orgelblæseren blev forsynet med en kasse i 1932. 

Der foreligger et tilbud (dateret den 6 Februar 1929) for Indslev Kirke fra orgelbygger Eggert Froberg, Odense:
Instalering af elektrisk Orgelblæser til kirkeorglet "saaledes at Blæser og Motor opstilles over Hvælvingerne i Taarnet, hvorved den Susen som Luften uundgaaelig altid vil foraarsage ikke bliver at høre. Selve Maskinen er en speciel for Orgler konstrueret Blæser og Motor, som garenteres teknisk lydløs. Forbindelsen mellem Orgel og Blæser er med trækanaler, der anbringes Manchette som forhindre overføring af eventuelle Rystelser. Vindreguleringen foregaar automatisk. Den nuværende Haandpumpe bliver uforandret, og er altid klar til Brug, for det Tilfælde den elektriske Strøm skulde svigte.
Anlæget opstillet i Kirken, tilsluttrt Orglet færdig til Brug
Kr. 650.oo
Heri er dog ikke indbefattet elektriske Ledninger, men Igangsætter medfølger.
Selve Orglets Stemmer tiltrenger haardt en Istandsætning, Omintonation og Stemning, og kan jeg tilbyde dette for Kroner.   80.oo

Indbygning af en Svellekasse ville være af stor Fordel. Svellekassen er som et Skab der omslutter Pibeværket og med Jalloucier fortil at aabne og lukke med Foden, hvorved man kan forstærke eller afsvække Klangstyrken.           Kroner. 420.oo   
Det fremgår af en Dags Dato kvittering dateret den 26 Juni 1929 og underskrevet af Eggert Froberg, at menighedsrådet modtog tilbudet.


Fund ved restaurering
På indersiden af højre gavl står følgende inskription skrevet med sirlig blyantskrift:
"Aksel Hansen
Roerslev Margaard
d. 13. April 1910"

Et andet sted på samme gavl ses et stort C skrevet med rødt farvekridt som markering af C-siden.
 

Ændringer
-ved restaureringen 1993-1994
Håndtag til betjening af det indstillelige kollektiv manglede. Et nyt håndtag blev bygget i egetræ efter de bedste ergonomiske  principper, og et nyt ophæng til håndtaget blev bygget i fyrretræ.
Et ophæng til kalkantstangen og en viser for bælgens stilling blev bygget.

Filt og skind på ventiler og spunslukke blev fornyet.
Det uoriginale låsebrædt til kalkantstangen blev fjernet.
Svellen blev kasseret, men svellepedalen blev bibeholdt som dokumentation.
Vindkanalen af træ faldt helt fra hinanden under transporten. En vindkanal mellem bælg og vindlade blev bygget i krydsfinér til erstatning for den manglende. Den forsynedes med en studs, så fleksibelt rør kan forbindes med blæser.
Den originale egetræsådring blev fremdraget.

-ved restaureringen 1999-2000
Under orglets ophold på snedkerværksted for langtidsledige forsvandt et registertræk til gedakt 8'. En god ven drejede et nyt. Porcelænsskilt mangler fortsat.
Der blev anbragt skindringe på pibestokkens underside og justeret ved dammene for at fjerne utætheder og gøre sløjferne mere letløbende.
Orglet blev elektrificeret med blæser i en lydisolerende kasse anbragt bag orglets højre side, gardin inde i orglet og ensretterventil i form af skindlap i en lille kasse umiddelbart før det fleksible pap/alu rørs indmunding i bælgen. Endvidere lampe over nodeholderen og 2 lamper inde i orglet. Kontakter ved spillepulten.

- under opholdet i orgelsamlingen 2000-2016
Elastiske ringe over sløjfer og faste ringe under sløjfer blev monteret, damme justeret. Der er fortsat en tendens til utætheder under sløjfen i spillebordssiden. Det er forsøgt klaret på amatørvis med fjedre af messing og fjedrende lister, der trykker sløjfen ned.


Indslevorglet på Hindsgavl februar 1995. En ung museumsgæst har sat sig ved orglet, men opdager, at han skulle have medbragt en kalkant (AP).

 
Juli 2016. Orgelsamlingen er opsagt pr. oktober 2016 p. g. a. kirkelukning. 
Orglet får efter aftale med Middelfart Museum en fremtid i Asperup nær Indslev og Nr. Åby i en ny institution, "Orgelloftet", ved organist Jane Laut og Peter Loft. 
Det er udstyret med et messingskilt med følgende tekst indgraveret: 

Dette orgel blev bygget af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik, Nr. Aaby ved Middelfart, og opstillet i år 1900 i Indslev Kirke på Fyn. I 1974 blev orglet nedtaget og opmagasineret på loftet over Trinitatis Kirke i København (med adgang fra Rundetårn)  og senere Gråbrødre Kapel i Roskilde. I 1993 donerede Danmarks Orgelmagasiner orglet  til mig. Efter at jeg havde restaureret orglet, donerede jeg det i 1994 til Middelfart Museum og opstillede det på et lejet gangareal på kursuscentret Hindsgavl ved Middelfart.  Lejemålet blev senere opsagt, og orglet blev opmagasineret i et nedlagt snedkerværksted.  I 1999 uddeponerede museet orglet til min orgelsamling i Sct. Andreas Kirke, København.  Den er nu opsagt p.g.a. kirkelukning.                                           Juli 2016, André Palsgård

André Palsgård, 2000-2022

Retur til Historiske orgler