Historiske orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Venø Kirkes orgel o. 1966-77. Bygget o. 1900 - Danmarks mindste kirkeorgel
Orglet fra Hodsager Kirke / Venø Kirke / Struer Museum / Gråbrødre Klosterkirke i Viborg / Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, Gothersgade København K / Venø Musikforening / Nysted Orgelmuseum

 
Venø Kirkes orgel fotograferet 1975 af Annelise Olesen.
Bemærk de originale trædeskamler, den uoriginale nodepult og de uoriginale hylder til siderne for spillebordet. Knappen over spillebordet aktiverer bas- og oktavkoppelen.

Tilhørsforhold
Hodsager Kirke, Viborg Amt (o. 1900-o.1966)
Venø Kirke, Viborg amt (o.1966-1977)
Struer Museum (1977-1990)
Gråbrødre Klosterkirke i Viborg (1990-2003)
Orgelsamlingen ved  André Palsgård (2003-2015)
Venø Musik Forening (2015-2023)
Nysted Orgelmuseum (2023)

Disposition: 
Mekanisk traktur med strålemekanik.
1 manual (C-f ''') med 1 stemme: Geigenprincipal 8' (Violinprincipal 8'). 
Kombineret bas- og oktavkoppel skillende ved gis/a, således at c-gis kobler C-Gis, mens a-f '' kobler a'-f ''' (Håndbetjent). 
Trædeskamler.

Forhåndsoplysninger fra min bog om Andresens kirkeorgelafdeling m. m.
Orglet er af samme type som det 2 stemmers orgel fra Uldum Kirke, senere Vile Kirke (bygget 1899. Havde oprindeligt også trædeskamler) og det 3 stemmers orgel fra Krummerup Kirke (bygget 1898. Har også bas- og diskantkoppel, men kan ikke trædes af organisten. Har kalkantstang).
"Klinger godt" noterede orgelbygger Walther Frobenius efter besøg i Hodsager Kirke i 1961. 
Jeg besøgte Struer Museum, mens orglet var opstillet til fri afbenyttelse for publikum, og fandt, at det var med til at gøre museet levende. Orgelhusets overdel var taget af, så piberne stod frit fremme.


Struer Dagblad, 30/9 1977. Eneste kendte foto af Venøorglet på Struer Museum. Orglet stemmes. Instrumentbygger Svend Erik Erbs stemmer og museets leder trykker tangenter.

Ved domorganist Ole Brinths mellemkomst blev orglet 1990 flyttet fra Struer Museum til Gråbrødre Klosterkirke i Viborg, hvor det blev brugt ved en månedlig gudstjeneste. 

Klosterkirken i Viborg lå ved siden af Viborg Domkirke. Klosterkirken blev jævnet med jorden ved Reformationen. En korsformet bøgehæk markerer, hvor den lå.
Klosterbygningerne bruges nu til beboelse. I den østlige gavl er der adgang via æblehaven til en kartoffelkælder med krydshvælvinger.
Det er her, man har indrettet det lille kapel ved navn Gråbrødre Klosterkirke. Der er ikke våbenhus eller toilet - kun det lille kirkerum, hvor der blev afholdt en månedlig gudstjeneste for et publikum, der føler sig bedst tilpas i et lille intimt rum.
Organist Ejner Nielsen syntes, Venøorglet var tungt at spille på. Da han fik mulighed for at udskifte det med orglet fra Sjelle (et 5 stemmers orgel bygget af Frederik Nielsen i år 1900), tilbød han at forære Danmarks mindste orgel til Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke.

Gråbrødre Klosterkirke i Viborg med Venøorglet lige for og Sjelleorglet til venstre (Mads-Bjørn Jørgensen 2003)

 
Gråbrødre Kapel. Indgang og interiør (Fra Viborg Domkirkes hjemmeside 2015)

Danmarks mindste orgel læsses i min bil og trailer i Gråbrødre Klosters æblehave (Mads-Bjørn Jørgensen 2003)

Beskrivelse af Venø-orglet
Orgelhuset består af en sammensinket underdel, der indeholder en nyere vindregulator med ensretterventil, en bælg og en vindlade med strålemekanik og bas- og oktavkoppel - og en sammensinket overdel.

Den totale højde er 229.5 cm. Bredden er 160 cm. Hertil kommer fremspring på 8 cm ved hver gavl. Den totale bredde er 176 cm. Dybden er 58 cm, hvortil kommer spillebordet, der er 23.5 cm dybt. Den uoriginale nodeholders længde svarer til bredden af facadens midterparti (i modsætning til søsterorglet fra Vile, hvis originale nodeholder har spillebordets bredde = 82 cm). Orglet var ved nedtagningen nærmest umuligt at åbne med henblik på stemning - se nedenfor.

Underdelen er 92.5 cm høj, 160 cm bred. Hertil kommer 3.5 cm fremspring på hver side. Dybden er 58 cm. Hertil kommer 3.5 cm til fremspring. 

Underdelens gavle har lukkede fyldinger. Et fleksibelt pap/alu rør med diameteren 6 cm passerer ud igennem højre gavls fylding.

Underdelens bagside er som resten af bagsiden dækket med påskruede, aluminiumsfoliebeklædte finérplader (som beskyttelse mod varmeapparatet i Gråbrødre Klosterkirke). Den oprindelige løse låge gemmer sig under finépladen. Lågen er rødbrun. Den holdes på plads med 2 tapper forneden og 2 skruer foroven. Lågens højde er øget foroven med en liste på 1.2 cm bredde.

Orgelunderdelen anbragt på højre gavl. Pibestokken dominerer billedet. I midten af billedet ses registertrækket til bas- og diskantkoppel (AP, November 2003)

Et kig ind i orglet fra undersiden. I højre nederste hjørne af billedet ses venstre trædeskammel, der med møbelgjord er forbundet med pumpemekanikken, der trækker den blå pumpebælg (AP, november 2003)

Spillebordet.  Spillebordet er 23.5 cm dybt og 82 cm bredt. Bakker og inddækning er af massivt egetræ ligesom registerknappen til bas- og oktavkoppelen. Spillebordets egetræ har tidligere været mørkbejdsede, men er blevet slebet lyse ved sidste restaurering. Den hvide belægning på 3 af undertangenterne havde revner eller andre defekter ved nedtagelsen i Viborg, men efter flytning i koldt og fugtigt vejr var ialt 6 tangentbelægninger defekte. Tangenternes bagende har ikke huller, men slidser og fordybninger til lædermøtrikken. Hverken slidser eller fordybninger er originale. Der er skruet lædermøtrikker fast mod tangentens bagende såvel på oversiden som undersiden. Det giver stor modstand, så spillet føles tungt. Hvis den underste møtrik løsnes, kan messingtråden forskubbe sig, når koppelen aktiveres eller deaktiveres. 

Stiften, som tangenten vipper over, er forsynet med en så tynd filtskive, at tangenten støder på træværket ved siden af filten, når tangenten trykkes ned. Hvilestillingen er lidt skrå opad udefter, så tangentgangen er rigelig stor.

Bas- og diskantkoppelens vipper og stikker er iorden og velfungerende.
   
  
Set ovenfra: 3 lag vipper forbundet med messingtråd: Tangentbagender, baskoppelvipper, strålemekanikkens vipper (AP, efterår 2003) 

   
Kassen på undersiden af spillebordet og lågen under spillebordet er taget af. De skrå vipper tilhører bas- og diskantkoppelen.
Tangenternes underside ses helt oppe i venstre hjørne. Nederst i billedet ses de stråleformet anbragte vipper (AP, efterår 2003) 

  
Hattehylderne og den skrå nodehylde er fjernet (AP, efterår 2003)   

Overdelen er 116 cm høj. Hertil kommer en top, der udgøres af en 11.5 cm høj, aftagelig, rammeformet forhøjning, der har til formål at skjule toppen af de højeste piber. Den er - efter malingslagene at dømme - original. Bredden er 160 cm. Hertil kommer 8 cm bred gesims ved begge gavle. Dybden er 62.5 cm, hvortil kommer 8 cm gesims fortil. 

Overdelens forside har en midtersektion og 2 sidesektioner. Sidesektionerne har tomme fyldinger fastgjort indvendigt med vridere. Den højre sidefylding har slidse til viser for bælgens stilling. En uoriginal skrue erstatter den originale viserspids, der kan have været af porcelæn. Midtersektionen består nederst af en skrå, uoriginal nodepult, der ikke kan fjernes, hvorved adgangen til tangenter og koblingsvipper besværliggøres. Øverst findes en fra indersiden påskruet ramme med pibefelt med blåmalede attrapper af træ. Ved underkanten er påskruet en uoriginal, stabiliserende egetræsliste i hele facadens bredde. 

Overdelens venstre gavl indeholder et pibefelt, der næppe er helt originalt. Nu holdes det på plads med 2 vandrette lister, der er skruet på gavlens rammetræ indvendig fra. Den øverste liste er muligvis original. Den nederste liste er af gammelt, gulmalet affaldstræ, der er skruet på piberne med stjerneskruer.

Overdelens højre gavl indeholder en fylding, der holdes på plads med vridere. Der er fuget mellem fylding og rammetræ med elastisk fugemasse, så det har efter sidste restaurering ikke været meningen, at man skulle komme til piberne ad denne vej. 

Overdelens bagside var også dækket af påskruet, aluminiumsfoliebeklædt finérplade. De originale 2 rødbrune låger fandtes herunder. De er øget i bredden med 1.2 cm brede lister. Lågen i orglets højre side har lås, der er aflåst. Der findes ingen nøgle.  


Pibeattrapperne er malet op (AP, efterår 2003)

Bemaling
Oprindeligt brunbejdset eller brunådret. Senere æblegrøn, rødbrun og 2 blå nuancer. Pibeattrapperne i facaden og venstre gavl er malet lyseblå, men der er rester af sølvmaling neden under. Der er rester af guldmaling på gesimsen midt på facaden.

Piberne
er opstillet i kromatisk orden med de største piber ved venstre gavl.
C-H:  C er præget med trykte bogstaver: RFl 1713 (eller 1773) (Rørfløjte). Alle piber er af zink med hat. 2 piber har nyt, rødt hatfilt. Resten af piberne er tætnet med papir skjult under hatten. Alle piber har kernestik, udhævede labier, højt opsnit og rulleskæg og sideskæg.
c-h:  Alle piber er præget med trykte bogstaver, f. eks. Gpr C (Geigenprincipal c). Alle piber er åbne piber af tin / bly legering med kernestik, let udhævede labier, rulleskæg og sideskæg og Reuterske stemmeslidser. Meget solide.
c'-h': Alle piber er præget med trykte bogstaver, f. eks. Gpr C (Geigenprincipal c'). Som førnævnte, men uden rulleskæg.
c''-f''': Alle piber er præget med trykte bogstaver, f. eks. Gpr C Geigenprincipal c''. Som førnævnte, men uden skæg.

 
Et kig ind i orglet fra højre gavl (AP, marts 2004)   


De store gedakter er af zink og har rulleskæg og sideskæg (AP 2003)


Små violinprincipaler set fra højre gavl (AP, efterår 2003)

Trædeskamler er solide, systemet er velfungerende. Akslerne kører i primitive, men solide holdere.

Blæser er af mærket Laukhuff - den mindste type, der er blevet produceret af blæsere med vertical akse. Med olieslange. Velfungerende. Var anbragt i bunden af et skab ved siden af orglet i Gråbrødre Klosterkirke. Fleksibelt pap/alu rør 6 cm i diameter forbandt blæseren med gardinet via hul i orgelhusets højre gavl forneden. 

Bælgen er en vandret enkelfoldebælg, der på undersiden er sammenbygget med 2 kileformede enkelfoldebælge, der åbner mod gavlene.

Vindkanalerne fra bælg til vindladen er af træ og placeret langs gavlene. 

Vindladen har spunslåge, der vender bagud og fastholdes med træ gevindskruer af træ. Ventiler er i god stand. Trådene er forsynet med velfungerende, men uoriginale pulpeter. Der er lettere borebilleangreb på vindladens forside. Pibestøtter og pibebrædtet er i god stand. Trykket er   mm vands tryk.

Orgelstolen er gammel, men ikke original. Det er en høj skammel med 4 ben, polstret med nyere lyseblåt betræk, der svarer til knæfaldets betræk i Gråbrødre Klosterkirke. Den har 4 ben og er bygget i fyrretræ. 

Fund
På venstre side af tangenten C står med blyant skrevet: "Com.591. J Andresen Ringkjøbing".

På bagsiden af den skrå nodepult er påklæbet en firmamærkat med trykt tekst:
                      P. Bruhn & Søn Orgelbyggeri I/S
Aarslev . DK 6230 Rødekro . Telefon 74666828 . International +4574666828 . Privat 74662738.

Med sort speedmarker er tilføjet: "Restaureret 1991 HVH."
(Annelise Olesens foto fra 1975 viser, at ændringen af nodepulten er udført tidligere).

Bagsidens venstre låge har blyantskrevne påtegninger: 
Willy Paulsen
30 Juli 1946
Derefter 16 stemmedatoer under hinanden sluttende med
12 Nov 1962

Højre gavls øverste låge har blyantskrevne påtegninger:
Willy Paulsen
1964
Derefter 3 stemmedatoer under hinanden sluttende med
25 Juli 1969

Ændringer ved restaurering 2003
Alt træværk behandles med gori 22/7 mod borebiller.
Øverste låge i højre gavl gøres oplukkelig og forsynes med manglende vridere. 
Pibefeltet i venstre gavl gøres oplukkeligt, så det kan tages ud og skubbes på plads udefra.
Bagsidens låger forsynes med de manglende vridere.
Bagsidens højre låge forsynes med nøgle.

Den uoriginale spillepult fjernes og erstattes med en lodret finérplade under pibefeltet. Den holdes fast med vridere på indersiden. Herefter kan man let få adgang til at justere tangenter og bas- og diskantkoppel. Der er foretaget en udsavning i den uoriginale, stabiliserende egetræsliste, så finérpladen kan nå helt ned. Noderne understøttes af et nybygget 14 cm bredt bræt med længdegående riller. Brædtets længde svarer til spillebordets. Forlægget er Vileorglets udformning.
Hylderne til siderne for spillebordet fjernes.
Spillebordets egetræ bejdses og lakeres. 

Tangenter renses.
Defekte tangentbelægninger på undertangenter fornys (Ca. 12 stk.). 
Tangenters bagende pålimes filtskiver med hul til at styre messingtråden. Den underste lædermøtrik fjernes, hvilket letter tangentgangen.
Tangenterne løftes med ekstra filt, så de ikke støder mod træet. 
Tangenterne justeres til vandret hvilestilling. Tangentgangen er herefter 9 mm.

Der bores hul i den højre vindkanal til trykmåling. Trykket måles til 75 mm vand. Der bygges en blæserkasse af krydsfinér. Den fores med støjisolerende, 1 cm tyk gipsonit med pålimet 2 cm Rockwool.
Der monteres elektriske kontakter på bagsiden nær højre gavl - en til blæser med rød diodepære, der lyser, når kontakten er tændt - og en til nodebelysning og lampe i orglet (Sidstnævnte har afbryder på ledningen). 
Orgelhusets malede flader slibes let, spartles og males op i 3 blå farver og guldstaffering. Pibeattrapper i facaden og venstre gavl sølvbronceres og pibemunde males matsorte. Der anbringes rødt filt bag facadens pibefelt.
Trædeskamlernes slidte, grønne linoleum males og lakeres. Trædeskamlernes kantlister af egetræ bejdses og lakeres.
Orgelstolens lyseblå betræk renses med acetone. Træværket lakeres.      

      
Venøorglet er i marts 2004 blevet opstillet i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke som samlingens 7. orgel. til højre ses Badskær-orglet (AP 2004)

November 2015. Orgelsamlingen nedlægges.Venø-orglet doneres til Venø Musikforening. Det forsynes med et messingskilt med følgende tekst:

Venøorglet opstilles december 2015 i Venø Musikforenings lokaler på Nørskovgård. Efterfølgende blev orglets piber gået efter af en orgelbygger for penge doneret af Wroblevskys Fond. Efter opstilling af piber og stemning: Min hjælper i orgelsamlingen og ved orgelflytningen Steen Ekelund og Jan Bendix, der gav orglet husly på Venø (AP)

Det var meningen, at Musikforeningen skulle flytte orglet til et lokale i efterskolen på Venø, når der var bygget nyt. Det skete ikke. Nysted Orgelmuseum fik tilbudt orglet.

Nysted Orgelmuseums leder Jacob og jeg tog hver for sig til Venø i 2023 og læssede orglet på hans lejede lastbil.


Venøorglet på Nysted orgelmuseum maj 2023 (Jacob Friis-Grigoncza) Bemærk venstre gavls fylding,der er dekoreret med sølvbronzerede pibeattrapper.


Nysted Orgelmuseum (Jacob Friis-Grigoncza, maj 2023) Fra venstre ses Mesing-orglet, Karlstrup-orglet, Løsning-orglet og Venø-orglet. I forgrunden ses dele af Knud Olsens Opus 1 til Ballerup Kirke.

André Palsgård, 2004-2026