Retur til Andre nodeboeger

Hans Matthison-Hansen (1807-1890): Præludier og Postludier

Hans Matthison-Hansen blev født i Flensborg. Efter konfirmationen kom han til København og studerede et par år på Kunstakademiet med Eckersberg som lærer.
Musikken dyrkede han tidligt, og Weyse, der var hans lærer, tilrådede ham at lægge sig efter orglet.
Han var domorganist i Roskilde 1832-1890. Ved Frederik VIs begravelse spillede Hans Matthison-Hansen en fri fantasi, hvori han indflettede folkevisen om dronning Dagmar. Hans orgelkoncerter i Roskilde fik så stort ry, at der blev indsat ekstratog mellem København og Roskilde.
Også ved koncertrejser i Sverige, Norge, Tyskland og England var han højt anset for sin orgelvirtuositet. Han var en dygtig improvisator. Han fik udgivet adskillige orgelnodebøger.

Nodebogen "Præludier og Postludier" indeholder 12 orgelstykker på siderne 2-11. Forsiden mangler. Fotokopierne fra Det Kongelige Bibliotek i København er blevet scannet og bearbejdet bedst muligt. 


Tryk på  Side 2-12 og se nodesiderne i pdf-format, der kan printes.


André Palsgård 2018 og 2022

Retur til Andre nodeboeger