Retur til Andre nodeboeger
Sophus Halle:
25 Præ- og Postludier for Orgel eller
Harmonium (Opus 15)
udgivet 1918
Sophus Halfdan Halle blev født i Rødby i 1862. I
årene 1879-1882 fik han læreruddannelse på Jonstrup seminarium, hvor
han blev undervist i orgel og musikteori af Carl Mortensen.
I 1882 blev Sophus Halle ansat som kommunelærer i København og fortsatte sine musikstudier hos Nebelong (orgel) og Otto Malling (Teori).
Han vikarierede i forskellige kirker og var fra 1896 organist ved Immanuelskirken indtil 1905, hvor han blev udnævnt til skoleinspektør ved Hans Tavsens Skole.
Samtidig indstillede han sin praktiske musikervirksomhed.
Sophus Halle udgav bl. a. en meget udbredt Retskrivningsordbog (1904) og deltog i debatten om Laubs reform af kirkesangen, som han var kritisk overfor.
Sophus Halle komponerede orgelstykker, sange og salmer.
Hans Opus I "Præ- og Postludier for orgel eller Harmonium" (1892) blev
ligesom hans Modulationslære (1900) meget udbredte og kom i flere oplag.
Flere
af Sophus Halles koraler som f. eks. "Nu falmer skoven" og "Alt
staar i Guds Faderhaand" blev også populære uden dog at kunne fortrænge
de "gamle" melodier af hhv. Nebelong og Henrik Rung.
Sophus Halle
komponerede flere samlinger af skolesange for børn og udgav
koralmelodier - "Psalmebogens Melodier" ( 1904) og arrangementer for kor -
"Blandet Kor" (1905).
Halle var engageret i den folkelige sang bl. a.
som medstifter af Dansk Korforening og som medlem af en Sangkommission,
der var nedsat af Københavns Skoledirektion. Han døde i 1924.
Kilder:
1) Den Danske Organist (Danske Organister tilegnet) – 220 nye Præludier – Salmeforspil –
Postludier (udgivet 1896 af Th. Aagaard og S. Nielsen Munck). Nodebogen bringer de mange
bidragende komponisters levnedsbeskrivelser i kortfattet form – også Halles.
2) Dansk komponistforenings hjemmeside 2010. Halles samtidige kilder nævnes ikke på siden.
3) Wikipedia, 2016. Herfra er nedenstående foto også hentet.

![]() |
Denne
nodebog kan spilles på instrumenter med eller uden pedalklaviatur. Den
originale nodebog er en anelse højere og bredere end A4 format.
André Palsgård, 2022