Retur til Orgelnodebøger udgivet på eget forlag


Jan Dussek & Josef Segert m. fl.: 10 Præludier og 4 Fugaer

  Klik på  Hele nodebogen for at se bogen som pdf-filer, der kan printes.

Forord  
Nodebogen. Denne nodebog er baseret på en håndskrevet nodebog fundet på Musikhistorisk Museum, Åbenrå 30, København. Nodebogen har formatet 28.5 cm x 37.5 cm. Den indeholder afskrifter foretaget i 1825 af den da 18-årige Joseph Neruda (1807-1875), der senere blev domorganist i Brünn.

Det udaterede kartotekskort i Musikhistorisk Museum har følgende lakoniske tekst:
"DUSSIK (DUSSEK, DUSCHEK), JOHANN LUDWIG (LADISLAW)
10 Preludium und Fugen mit General-Bass
für mich JOSEPH NERUDA Schulgehilf.
Afskrevet af Joseph Neruda 1825."

På nodebogens omslag oplyser Joseph Neruda, at han har skrevet bogen til sig selv ("für mich"). Han titulerer sig selv hjælpelærer ("Schulgehilf"). Han oplyser, at komponisterne er "Segrt et Dussik Jean".

Joseph Neruda fik 7 børn, der alle blev kendte musikere. Det vides ikke, hvordan nodebogen er kommet til Musikhistorisk Museum i København, men det er sandsynligt, at nodebogen har været en del af dødsboet efter Joseph Nerudas søn, Franz Neruda (1843-1915). Han blev født i Brünn og blev som barn oplært i violinspil af sin far. Han optrådte på koncertrejser i Rusland med sin far og søstre. Først i 1864 fik han fast plads - som meget anerkendt cellist ved Det Kongelige Kapel i København, hvor han forblev indtil 1876. Derefter optrådte han her i landet og i udlandet som soloist og i kammerensembler, var klaverlærer for viderekomne og dertil komponist. Han forblev bosiddende i København indtil sin død.

Nodebogen er forsynet med becifringstegn til bassen, såkaldt generalbas. Stykkerne er beregnet for orgel. De kan spilles på orgler uden pedal. Ved min nodesætning har jeg udeladt becifringstegnene. Desuden har jeg ved pausetegn og vending af nodehalse tilstræbt at lette spillet for den, der anvender orgel med pedal.

Komponisterne. Musikhistorisk Museums kartotekskort angiver Jan Ladislav Dussik som komponist, men det fremgår af tekster i nodeheftet (se side 4 og 5), at det er hans far og en kendt organist fra generationen før ham, Josef Segert, der er mestre for de 10 præludier, mens fugaernes komponister er ukendte.

Jan (Josef) Dussek [Johann, Jean; Joseph; Dussik, Dusik] (1738-1818), født i Mlázovice i Böhmen, organist og skolelærer i Cáslav, var kendt i sin samtid som musiker og komponist. Han giftede sig med harpenisten Veronika Štébetová, der var datter af byens dommer. De fik 8 børn, hvoraf de 3 blev berømte musikere og komponister. Jan Dussek var selv lærer for dem i de tidlige år. Den kendteste af børnene var var den oven for nævnte Jan Ladislav Dussek, der blev en kendt pianist og glasharmonikaspiller. Ingen af Jan Dusseks værker er kendt i nutiden. Desværre giver den foreliggende nodebog ingen oplysninger om, hvilke af de 10 præludier, Jan Dussek er mester for.

Josef (Ferdinand Norbert) Segert [Seger, Seeger, Czegert, Secrt, Sekert, Zekert] (1716-1782). Tjekkisk komponist, organist og musiklærer. Gik på jesuittergymnasiet i Prag og tog filosofieksamen på universitetet. Han var bassanger og violinist. Gik til orgelundervisning hos B. M. Cernohorský, lærte kontrapunktik hos Jan Zach og Frantisek Tuma og generalbas hos Felix Brenda. I 1741 fik han ansættelse som organist i Týn. Fra 1745 til sin død beklædte han embedet ved Skt. Franciscus-kirken (Kostel sv. Františka) i Prag. Kejser Joseph II tilbød ham ansættelse ved hoffet i Wien, men han afslog tilbudet. Josef Segert skrev talrige preludier, toccataer, fugaer og andre kompositioner til kirkelig brug, men ingen af dem blev udgivet i hans levetid. Fugaernes korthed hænger sammen med den katolske liturgis begrænsede brug af soloorgelmusik. Hans lærestykker i generalbas blev afskrevet og brugt af generationer af orgellærere. 

André Palsgård, 2002 og 2022

Retur til Orgelnodebøger udgivet på eget forlag