Retur til Orgelnodebøger udgivet på eget forlag
André Palsgård: Responsorium IV
![]() |
André
Palsgård:
Responsorium IV
Vekselsang for 2 orgler, A4, 8 sider, hvoraf 5 sider noder.
ISBN 87-91802-06-7,
ISMN 979-0-706779-20-1. Udg.2007.
Tryk på linket og se nodebogen som pdf-filer, der kan printes. Responsorium IV, side 1-8
Forord
Responsorium
IV er som de tidligere udgivne responsorier tænkt som en vekselsang for
2 orgler eller til nød mellem 2 forskellige registreringer på 1 orgel.
Solostykkerne
spilles bedst på en stille, smuk stemme. Korsvarene registreres bedst med flere
stemmer med bred klang.
Hvert
orgel har sit eget temperament. Når jeg pusler om orglerne, føler jeg tit, at
de er meget menneskelige – især når de driller ved at sætte ud eller hyle.
Nogle gange opstår der problemer, jeg ikke kan forstå, men min hjælper, der
har en fortid som lastbilmekaniker, kan ved deduktiv tænkning yde en god hjælp
til at løse problemerne.
Når jeg skriver responsorierne, forestiller jeg mig, at orglerne som selvstændige
individer improviserer på stedet – afhængig af, hvad den anden part har
spillet ud med. De taler med hinanden med det sprog, der er deres - musikkens.
Når
vi mennesker taler med hinanden, bruger vi meget sprog, men også en del musik i
tonefaldet. Samtaler kan forløbe på mange måder. Man kender typen, der
afbryder en god samtale ved i utide at skifte til et helt nyt emne. Eller den,
der pludselig optræder med et irriterende lyssind – i musikken kan man slå
om i valsetakt. Så er der de artige, der ikke kan klare de disharmoniske
diskussioner og må hente støtte i det nagelfaste – i responsorierne kan man
gøre modstanderen kold ved at slå over i en koral. Men man kan også bruge
koralen for fuld udblæsning til at slå fast, at denne samtale er rigtig god.
En lidt for kedelig musik kan krydres med blå toner, og tossede gangarter kan
provokere modparten eller få smilet frem.
Måske
er det svært for tilhøreren at finde ud af, hvilke følelser, komponisten
mener, han
har lagt i musikken. Men det er også lige meget. Det er netop musikkens styrke,
at man må fortolke den, som man vil. Der er ingen overmennesker, der ved
kanonisering af musikværker skal bestemme, hvilken musik, jeg skal synes om.
Der er ingen folkepartier, der skal tage mit musiktørklæde fra mig. Og ingen
unge eller halvgamle venstreløver skal i deres nedvurderende, umodne holdning
til næsten tage mit livs glæde fra mig - orgelmusikken.
Og
tak til den lille flok, der deler min interesse! Det var heldigt, I var her
samtidig med mig!
Men
lad nu orglerne tale – med sig selv og med hinanden – i deres særegne
sprog. Disse vidunderlige instrumenter, der mindst af alt kan siges at være
perfekte.
Søborg, juli 2007 André
Palsgård
André Palsgård 2007-2025
Retur til Orgelnodebøger udgivet på eget forlag