Retur til Orgelnodebøger udgivet på eget forlag
Maurice Greene: Twelve Voluntarys for the Organ or Harpsichord
|
 |
Maurice Greene: Twelve Voluntarys for the Organ or Harpsichord ISBN 87-986484-4-6 ISMN M-706779-02-7 Udgivet 2001 Nodebogen er i beskåret A 4 format, hæftet. I alt 56 sider, hvoraf 4 sider tekst.
|
| Forside og forsats (original forside) | ||
Klik
på et sidetal for at få siden frem i pdf-format, der kan printes.
Forside
Side 1
: Forsats (original
forside)
Side 2: Bogens data og øvrige udgivelser
Side 3: Maurice
Greene - kort oversigt over hans levned og Forord
Side 4: Indholdsfortegnelse
Maurice
Greene - kort oversigt over hans levned
Maurice Greene (1696-1755) blev født i London, hvor han boede hele sit liv. Han var af
velstående familie - den yngste af en søskendeflok på 7. Han trådte sine barnesko
inden for musikken som kordreng i St. Paul's Cathedral under Jeremiah Clarkes direktion.
Som 14-årig gik hans stemme i overgang. Han kastede sig derefter over orgelmusikken. Han
lærte orgelspil hos Clarkes efterfølger, organist Richard Brind. I 1714 fik Maurice
Greene sit første organistembede. I 1718 døde Richard Brind og Maurice overtog
organistembedet ved St. Paul's. Han blev gift med Clarkes kusine Mary Dillingham. De fik 5
børn.
Embedet ved St. Paul's førte med sig, at han komponerede salmer, orkester- og kormusik til brug i kirken. Blandt hans organistelever var Travers, Boyce og Stanley. Maurice Greenes produktion omfatter også en del verdslig instrumentalmusik, bl. a. stykker for spinet, ouverturer og suiter. Han blev medlem af flere musikalske selskaber, hvor der var mulighed for at få opført egne værker. Maurice Greene var samtidig med Händel, som han kendte. I 1727 blev Maurice Greene udpeget som organist og komponist for Chapel Royal. Efter dette var Maurice ikke så populær hos Händel, der formentlig også havde tragtet efter denne stilling.
Maurice Greene var produktiv. Han havde det held, at hans musik blev værdsat af hans samtid. Han havde succes i de toneangivende kredse og kunne snart smykke sig med mange fine titler. Hans værker fandt anvendelse, og en del af dem blev trykt, mens han levede. De her foreliggende 12 voluntaries blev dog først udgivet efter hans død.
Forord
Maurice Greene er først og fremmest kendt for sin kormusik, mens hans
instrumentalmusik beskrives som mindre væsentlig barokmusik i opslagsværket "New
Grove", der dog medgiver, at hans forkærlighed for den store sekst, kromatiske
forløb og den enkle opbygning i hans musik peger frem imod den mere elegante stil.
Maurice Greenes "Twelve Voluntarys" blev udgivet i 1779. Nu her 222 år senere kan man konstatere, at de fortsat er værd at lytte til og beskæftige sig med. Musikkens opbygning er ærlig og logisk med finurlige detaljer og passager, hvor lytteren uvægerligt må rives med.
Disse 12 frie kompositioner er sidst udgivet som selvstændig nodebog i 1969. Det drejer sig om en faksimileudgave fra Performers' Facsimiles, New York. Originalen tilhører British Library i London. Det var naturligvis interessant at se den gamle notation, men jeg fandt, at noderne var for vanskelige at spille efter. Derfor valgte jeg at skrive noderne rent på computer.
Jeg har ikke tilladt mig mange friheder i forhold til forlægget. Jeg har rettet enkelte oplagte notationsfejl og indsat en del pausetegn for oversigtens skyld. Enkelte steder har jeg flyttet noder fra basbjælken til diskantbjælken eller omvendt for at lette spillet eller læsningen af noderne.
Kompositionerne er beregnet for orgel eller cembalo uden pedal. Nogle af stykkerne kan kun med vanskelighed spilles på 2 manualer, mens andre vinder ved at blive spillet på 2 manualer.
Overlæge og organist Sven Winther Topp, Nykøbing Mors, og audiolog og organist Niels Morsing, København, takkes for effektiv korrekturlæsning og rådgivning.
Søborg, juni 2001 André Palsgård
Indholdsfortegnelse
Voluntary I Side 5 og
Side 6 og Side 7 og
Side 8 og Side
9
Voluntary II Side 10
og Side
11 og Side
12 og Side
13
Voluntary III Side 14
og Side
15 og Side
16
Voluntary IV Side 17
og Side
18 og Side
19 og Side
20 og Side
21
Voluntary V Side 22
og Side 23 og Side 24 og
Side 25
Voluntary VI Side 26
og Side
27 og Side
28 og Side
29
Voluntary VII Side 30
og Side
31 og Side
32 og Side
33
Voluntary VIII Side 34
og Side
35 og Side
36 og Side
37
Voluntary IX Side 38
og Side
39 og Side
40 og Side
41
Voluntary X Side 42 og
Side
43 og Side 44 og
Side 45 og Side 46
og Side 47 og Side 48
Voluntary XI Side 49 og
Side 50
og Side 51 og Side 52
Voluntary XII Side 53 og
Side 54
og Side 55 og Side 56
André Palsgård, 2001 og 2022
