Af særlig interesse er hans støbte gravsten, hvoraf den støbte "granitsten" hører til i den tidligste del af produktionsperioden. Den ældste sten af denne type, jeg har set, er fra 1906 og den yngste fra 1939. De typebetegnelser, jeg anvender i det følgende, er mit eget forsøg på at rubricere stenene, hvis samlede antal opgøres sidst i artiklen.
En af de ældste type 1 sten (fra 1906) med vedbendudsmykning og kors i den sorte glasforplade fremdrages af graver Mogens Banzon fra en jordbunke ved kirkegårdsmuren i Ll. Heddinge Kirkes kirkegårds gl. afd.
Stenen til højre, som var uden forplade, har jeg stående i min have.
Stenene blev fremstillet efter en omhyggeligt hemmeligholdt metode, som jeg har fået beskrevet af Tømrer-Laurits søn, fabrikant Svend Pedersen. Jeg har af en god ven, der var fabrikant og opfinder, fået kritik for, at jeg i min artikel i 1983 afslørede fremstillingsmetoden, for "den slags hemmeligheder skal følge opfinderen i graven". Den mening deler jeg ikke - og forøvrigt er det for sent nu.
Råmaterialet var bornholmsk granit. De grå granitstykker blev slået til mindre stykker med hammer og håndkraft. derefter blev småstenene hældt i en knusemaskine, der blev drevet med et stort håndsving. Gruset passerede herefter et rystesold, der lod de mindre partikler passere gennem maskerne, mens sten af 2-3 mm størrelse blev opsamlet og anvendt til støbningen. Formene var af træ med indvendig foring af jern. Formens sider var hængslet sammen, mens for- og bagside var boltet sammen.Tømrer-Laurits smurte formens indvendige sider ind i snedkerlim. Formen blev vendt, så den side, der svarede til stenens underside, vendte opad. Herefter blev formen fyldt med granitgrus. Når limen var størknet, hældte han det overskydende granitgrus ud af formen. Et lag grus blev hængende i limen. Det kom til at danne stenens overflade. Herefter hældte han beton i formen. Betonen bestod af en blanding af ral, grus og cement. Betonen størknede og bandt granitgruset samtidig med, at betonens fugtighed opløste limen. Når betonen var tør, kom det vanskelige punkt. Boltene løsnet og formens for- og bagside meget forsigtigt fjernet. De hængslede sider blev trukket fra hinanden, så den støbte sten kom fri af formen. Stenen blev herefter vasket ren for snedkerlim.
Tømrer-Laurits søn, fabrikant Svend Pedersen, demonstrerer på en brækket, kasseret type 1 sten lagt ved kirkegårdsmuren, hvordan granitlaget udgør et få cm tykt lag, mens resten af stenen består af beton med ral (Højerup gl. Kirkes kirkegård).
Formens forplade havde en forhøjning, der ikke blev smurt med snedkerlim. Den ca. 1 cm dybe fordybning, der herved fremkom i stenen, havde glat forside. Med 8 klatter tjærekit blev der i denne fordybning fæstnet en glasplade eller marmorplade. Marmorpladerne havde Tømrer-Laurits fra nedlagte gravsteder. Marmorpladernes inskription, udsmykning og evt. forgyldning med bladguld foretog han selv. Langt de fleste sten havde dog en forplade af sort glas, der blev fremstillet på bestilling i Bøhmen. Forlægget tegnede Tømrer-Laurits med blåt farvekridt på papir i fuld størrelse. Det er grunden til, at ikke 2 stens udsmykning (med en enkelt undtagelse) er ens. Udsmykningen kunne være egeløv, palmegrene, kors o. s. v. En evt. forgyldning udførte Tømrer-Laurits selv.
Vareprøve af Bøhmerglas. Som kuriosum kan nævnes, at Tømrer-Laurits stavede sit efternavn med t, skønt han var døbt Pedersen.
Der er 3 hyppigt forekommende typer sten af den opretstående type. De 3 typer sten kunne kombineres med et antal sokkelsten af forskellig størrelse.
Type 1 stenen har skrå sider og en gavlformet top. Det er den almindeligste stentype. Den blev støbt i 2 størrelser, henholdsvis ca. 56 cm og 76 cm høj.
Type 1 sten:
Til venstre ses en sten fra 1926 med forplade af sort glas udsmykket med egeløv, kors og sentens forneden (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en type 1 sten fra 1931 med forplade af hvid marmorplade udsmykket med kors og undertekst (Lyderslev Kirkes kirkegård).
Til venstre ses en sten fra 1929 med forplade af sort glas udsmykket med egeløv og kors - og sokkelsten med sort glasplade med sentens (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses et nærbillede af samme stenfra 1929. Inskriptionen fra 1947 kunne Tømrer- Laurits ikke få udført i Bøhmen så kort tid efter 2. verdenskrigs afslutning. Han måtte selv bearbejde det sorte bøhmerglas med diamant og spidsmejsel for at få de nederste 4 tekstlinier skrevet. Man kan ane svage spor af diamanten. Som man kan forstå, kræver det en sikker hånd, men det havde Tømrer-Laurits også.
Type 1 sten, lille størrelse.
Til venstre se en barnegravsten fra 1918 med forplade af sort glas med forgyldt tekst og bibelcitat og dekoreret med kors og egeløv med forgyldte agern (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en tilsvarende sten med forplade af sort glas med hvidmalet inskription og sentens og dekoreret med kors og snerlemotiv (Vråby Kirkes kirkegård).
Type 1 sten, lille størrelse. Overstenene har imod sædvane identisk udsmykning.
Til venstre ses en udateret sten (Smerup Kirkes kirkegård).
Til højre ses en sten fra 1915 (Fakse Ladeplads Kirkes kirkegård).
Type 2 stenen er afrundet foroven og forsynet med et par "ører".
Type 2 sten:
Til venstre: En af ekskursionsdeltagerne ser på sten med forplade af sort glas udsmykket med kors og egeløv (Magleby Kirkes kirkegård).
Til højre: Minde for Tømrer-Laurits' svigerfar. Forplade af sort glas udsmykket med kors og egeløv. Udsmykningen adskiller sig fra Maglebystenens udsmykning ved at mangle de 2 øverste agern (Havnelev Kirkes kirkegård).
Til venstre: Hældende gravminder på Højerup gl. Kirkes kirkegård. Bemærk de forskellige typer sokkelsten.
Til højre: Stenen i forgrunden af forrige foto: Overstenen er vippet i forhold til sokkelstenen, så man kan se, hvordan overstenen holdes på plads med en bule af beton på sokkelstenenen.
Nærbillede af en type 2 sten fra Højerup gl. Kirkes kirkegård.
Type 3 stenen er meget enkel i formen. Den slutter foroven med en halvcirkelform.
Type 3 sten:
Til venstre ses en sten fra 1939 med forplade af genbrugsmarmor på såvel oversten som sokkelsten. (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en sten fra 1939 med sort glasforplade med kors på overstenen og sort glasplade med sentens på sokkelstenen. (St. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Type 4 stenen er en flad sten - nærmest en tavle, der står på skrå eller ligger direkte på jorden. Stenen blev ofte anvendt på barnegravsteder.
Type 4 sten:
Til venstre ses en sten fra 1923 med forplade af marmor med egeløv, kors og sentens. (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, gl. afd.).
Til højre: En skærende hvid, forblæst efterårshimmel og grenenes livlige bevægelser spejles tilbage i denne smukke sten fra 1921. Forplade af sort glas med palmegren og kors. (Hellested Kirkes kirkegård).
Ikke rubricerbare sten. Det vides ikke, hvormange andre typer sten, Tømrer-Laurits fremstillede. Jeg har fundet 2, der afviger fra de gængse.
Ikke rubricerbare sten.
Til venstre ses en barnegravsten fra 1918. Den har en oval forplade af sort glas med sentens forneden. Udhævet kors foroven på stenen. Stenen er skråt afskåret foroven som brudte søjler, der symboliserer det tidligt eller brat afbrudte livsforløb. Den opadvendende flade fremstår dog som de øvrige flader og altså ikke som en brudflade. Der er en metalstift foroven i stenens venstre side. Der har nok siddet en fugl (Karise Kirkes kirkegård).
Til højre ses en ekstra stor sten fra 1911. Overstenen er af form som en type 1 sten og er ca. 1 m høj. Forpladen af marmor bærer et kors. Sokkelstenen bærer en plade af sort Bøhmerglas med sentens og slebet indramning (Vråby Kirkes kirkegård).
Artiklen fortsætter med Rød sandsten