Optælling

Der har uden tvivl været tale om en stor produktion af gravsten igennem ca. 40 år, men kun et fåtal af minderne er tilbage. Det er jo længe siden, at produktionen ophørte, og mange sten må i den forløbne tid være blevet kasseret, når gravsteder er blevet sløjfet. Almindeligvis ligger sten fra nedlagte gravsteder i en stenbunke på kirkegården eller de står stillet op ad kirkegårdsmuren i nogen tid, inden de bliver kørt bort. Jeg har i perioden august-november 1983 optalt de resterende gravsten på 28 stevnske kirkegårde.

grav15.jpg (23366 bytes)
Kasserede sten. I midten af stenbunken ses en lille type 1 sten med marmorforplade (Stevns Valgmenigheds kirkegård, Lyderslev).

Optælling august-november 1983 af støbte gravsten fremstillet af Tømrer-Laurits.

Kirkegårde på Stevns:

Alslev, Endeslev, Fakse, Frøslev, Himlingøje, Holtug, Roholte, St. Spjellerup, St. Tårnby, Strøby, Valløby, Varpelev : 0
Fakse Ladeplads: Lille type 1 sten: 1
Havnelev: Normal type1 sten: 2, type 2 sten: 1, type 4 sten: 1                   
Hellested: Type 4 sten: 1
Himlingøje: Type 4 sten: 1
Højerup gl. Kirke: Normal type 1 sten: 3 (den ene defekt og kasseret og opstillet ved kirkegårdsmuren), type 2 sten: 3
Højerup ny Kirke: Normal type 1 sten: 1
Hårlev: Røde sandsten: 2
Karise: Normal type 1 sten: 1, ikke rubricerbar sten: 1
Ll. Heddinge, gl. afd.: Normal type 1 sten: 2 (begge fundet i jordbunke ved kirkegårdsmuren - den ene var kasseret, men intakt, den anden kasseret og defekt). Type 4 sten: 1
Ll. Heddinge, ny afd.: Normal type 1 sten: 4, lille type 1 sten: 1, type 3 sten: 1, rød sandsten: 1
Magleby: Type 2 sten: 1, rød sandsten: 1 ( kasseret, defekt  og opstillet ved kirkegårdsmuren).
Lyderslev: Normal type 1 sten: 1, type 2 sten: 1
Smerup: Normal type 1 sten: 1, lille type 1 sten: 1
Stevns Valgmenighed, Lyderslev: Lille type 1 sten: 1 (kasseret, defekt og opstillet ved kirkemuren).
St. Heddinge, gl. afd.: Normal type 1 sten: 1
St. Heddinge, ny afd.: Type 3 sten: 2
Vråby: Lille type 1 sten: 1, ikke rubricerbar sten: 1

Kort efter optællingen af gravstenene i 1983 dukkede der på Højerup ny Kirkes kirkegård  en velbevaret type 2 sten med 2 understen frem. Den har efter kassation været anvendt som underlag for en anden gravsten.

Samlet resultat:
Normal type 1: 14 intakte + 2 defekte
Lille type 1: 3 intakte + 1 defekt
Type 2: 7 intakte
Type 3: 3 intakte
Type 4: 3 intakte
Ikke rubricerbar: 2 intakte
Røde sandsten : 3 intakte + 1 defekt
Ialt 39 sten


Et rigtigt lapidarium

Heldigvis er der en voksende interesse for at bevare nogle af de gamle kulturminder. På flere kirkegårde ses små opstillinger af gamle sten fra nedlagte gravsteder. Pladsen ved kirkemuren, der igennem århundreder har været anvendt som gravstenenes gravplads, ses også anvendt på en ny måde, idet udvalgte gravsten er blevet stillet op ved kirkemuren netop for at blive set.

grav14.jpg (37411 bytes)
Stenen i midten i forreste række er en købt sten, som Tømrer-Laurits har hugget inskriptionen i. Til venstre for den ses en type 1 sten. I bageste række ses den gravsten fra 1927, der formentlig var forbilledet for sandstensmonumenterne. Den smukke opstilling af gravsten fra nedlagte gravsteder skyldes for en stor del graver Mogens Banzons energi og interesse for at bevare de gamle gravminder (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).

Tak til fabrikant Svend Pedersen for oplysninger om hans fars virke og for rundvisning på stevnske kirkegårde.

André Palsgård, maj 2001