Indledning
Orgelbygger A. C. Zachariasen
(Andreas Conrad) 1877-1954. Hans søn:
Orgelbygger J. A. Zachariasen (Jens Alexander) 1908-1974.
Firmaet omtales i Dansk Handel og Industri, bd. III, 1935:
"A. C. Zachariasen
Orgelbyggeri
I 1906 begyndte Orgelbygger A. C.
Zachariasen sin Virksomhed i Aarhus efter fleraarig Uddanelse i Udlandet. Hvad
de forløbne Aar betyder af Arbejde og Fremgang, faar man et Indtryk af, naar
man hører, at Zachariasen har bygget ca. 330 Kirkeorgler og selv intoneret alle
Piberne.
Fabriken har bygget
flere nye Orgler til Hovedstaden og har bl. a. ogsaa leveret et stort Orgel til
Island.
A. C. Zachariasen, der
er født i Aller den 2. Maj 1877, er af gammel sønderjydsk Orgelbyggerslægt.
Sin uddannelse fik Zachariasen hos sin afdøde Fætter, Indehaveren af det
kendte Firma Marcussen & Søn, Aabenraa. Efter videre uddannelse i
Tyskland købte han i September 1906 Orgelbygger Emil Nielsens Konkursbo og har
som sagt nu bygget Orgler til et stort Antal danske Kirker.
Paa Landsudstillingen i
1909 fik Fabriken højeste Udmærkelse.
Siden 1911 har Fabriken
haft til Huse i Ejendom, Sct. Paulsgade 40 A, men da disse Lokaler efterhaanden
blev for smaa, flyttedes i 1927 til en stor ny Fabriksbygning i Kongsvang,
Landevejen 8, og her raades nu over flere Etager på hver 1000 Kvadratalen.
Fabriken beskæftiger
10 Personer.
Zachariasen er
mangeaarigt Bestyrelsesmedlem af "Dansk Arbejde" og Sønderjydsk
Forening."
Værkfortegnelse
Orgelregistrator Ole Olesen, Den Danske
Orgelregistrant, Musikhistorisk Museum, Åbenrå 30, takkes for fremsendte
scanninger.
Link: www.musikhistoriskmuseum.dk
- vælg orgelregistranten på menuen.
Værkfortegnelsen rummer ikke opusnumre. Den er ikke kronologisk, men
alfabetisk, og den er ordnet efter stifter. Vil man eksempelvis finde Øland
Kirkes orgel, Ålborg Stift, kan man lede på siden umiddelbart herunder. Orglet
nævnes som det sidste under Ålborg Stift. Ølandorglet oplyses at være bygget
1906 og være på 4 stemmer.
Stifterne nævnes i
rækkefølgen:
Aalborg, Aarhus, Viborg, Ribe, Haderslev, Fyn, København, Roskilde,
Lolland-Falster
1906-1939:
Den ulæselige tekst er Rostrup Kirke 1939 (4 stemmer).
Øland Kirkes orgel var formentlig opus I - eller snarere et ombanderoleret Emil
Nielsen orgel. Orglet indgår i samlingen i Sct. Andreas Kirke.

Galten Kirkes orgel er nævnt her på hjemmesiden under Orgelsamlingen / Øland
Kirkes orgel / Spillebord
Orglet i Sct. Peders Kirke i Randers kom fra Landsudstillingen i 1909.





Påbegyndt juni 2004, André Palsgård