Karlstrup Kirke september 1970 fotograferet af pastor Erling Glad.
2 søsterorgler bygget af Schierf i 1840erne - en
fotodokumentation
Karlstrup
Kirke september
1970 fotograferet af pastor Erling Glad.
Orgelbygger
Schierf
Den væsentligste litteratur om orgelbygger Schierf og hans
orgler er bogen "Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie" af Preben
Andreassen, udgivet 1987.
De mest kendte
Schierf-orgler
Preben Andreassen oplister orglerne og deres
byggeår:
1837 Nørre-Herlev Kirke
1842 Valby Kirke
1843 Brøndbyvester Kirke
1843 Brøndbyøster Kirke / Guldbjerg Kirke / Magasin ved
Varde Kirke
1844 Greve Kirke
1845 Karlebo Kirke / Hvedstrup / Kapellet til Gl. Estrup
Herregård
1846 Karlslunde Kirke
1846 Karlstrup Kirke
1847 Reerslev Kirke
1848 Tune Kirke
Herunder nævnes de 4 orgler, vi kender mest til:
Karlstrup
Kirkes orgel 1846-1973 / Orgelmagasinerne fra 1973
Lille
tempelformet orgelhus i empirestil. Pibeløs facade.
Sløjfeladeorgel med strålemekanik. Disp.: 1 man. (C-c''' med 4
originale stemmer: Gedakt 8', Fløjte 4', Principal 4', Oktav 2'.
Sorte undertangenter. Kalabashlignende lysestager og en meget speciel orgelstol
med ryg og sider.
Orglet
var intakt ved nedtagelsen i Karlstrup i 1973, men en stemme (Fløjte 4') blev udlånt
med visse klausuler til det orgel, der er opstillet i kapellet til Gl.
Estrup Herregård (Tidligere Karlebo Kirke og Hvedstrup Kirke). Klausulerne går ud på, at hvis Karlstruporglet skulle blive
restaureret og opstillet i kirkeligt regi, kan Fløjte 4' af den ny ejer
forlanges udleveret fra Hvedstruporglet (!). Kontaktmand vedr. denne sag:
Orgelbygger Svend E. Nielsen, Uvelse.
I
august
1993 blev orglet
flyttet fra orgelmagasinet i Gråbrødre Kapel i Roskilde til en præstegårdslænge
i Undløse i Nordsjælland.
Karlstrup Kirkes orgel. Fotos er afscannet fra Preben Andreassens bog.
Bemærk orgelstolen og de kalabash-formede lysestager og de sorte undertangenter.
Karlslunde
Kirkes orgel 1846-1953
Magen til Karlstruporglet. Orgelbygger Starup erstattede Fløjte 4' med Fugare
8'. Dele af orglet opbevares i magasiner under Køge Museum.
Brøndbyvester
Kirkes orgel 1843-1938 / Guldbjerg Kirkes orgel
1938-1992
/ Magasin ved Varde Kirke
Samme disposition. På bagsiden af orglet var der 2 pumpetrin, der forsynede de
2 kilebælge med luft.
Opbevares ved Varde Kirke med henblik på genopstilling i kirken (Medd. fra Ole
Olesen 2004).
Karlebo
Kirkes orgel 1845-1934 / Hvedstrup Kirkes orgel 1934-1994
/ Kapellet til Gl. Estrup Herregård
(fra 1994)
Samme
facon, men orgelhuset er mere pyntet. Sløjfeladeorgel
med 5 stemmer. Opr. Gedact 8', Principal 8', Floïte 4', Octav 4' og Super-octav
2', noli me tangere (må ikke røres, d. v. s. stumt register). Orgelbygger
Starup udskiftede på et tidspunkt en stor del piber i Gedact 8' og erstattede
Floïte 4' med Gambe 8'.
Dispostionen er ændret tilbage efter flytningen til Gl. Estrup Herregårds
Kapel, hvor orglet fik tilført en åben Fløjte 4' fra Karlstruporglet.
Hvedstrup Kirkes orgel. Der er forgyldte ornamenter over pibefelterne.
Facadepiberne og den vandrette top er uoriginale.
Fotos er afscannet fra Preben Andreassens
bog, og
oplysninger fra før 1987 stammer fra Preben Andreassen: Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie
(udg. 1987).
Karlslunde Kirkes orgel 1846-1953 - tilstand 2004
Opmagasinerede
dele af orglet fra Karlslunde Kirke (1846-1953) på Køge Museums magasin, Vasebækgård
Kasse 1
8 åbne træpiber (Principal 4’) og 7 dækkede træpiber (Gedakt 8’). Mange borebillehuller, men ingen friske.
Piberne er utætte. Vindkanal med 1 åbning for enden og 2 åbninger
på den brede side (Pumpebælgen og magasinbælgen er ikke bygget sammen, men
har selvstændige forbindelser? Spunslukke til vindladen (med løkke af sejlgarn
til at trække i).
Kasse
2
Mange piber tilhørende Oktav 2’. Piberne er ikke talt, men den overvejende
del af piberne formodes at være der. De fleste piber kan ikke give lyd fra sig.
Kasse
3
11 gedakt 8’ af træ (mærket b-a).
Kasse
4
16 gedakt 8’ af træ (mærket g-a). Diverse trædele.
7 tinpiber tilhørende Fugare 8’.
19 tinpiber tilhørende Fugare 8’. 23 tinpiber tilhørende Principal 4’ + løse
dele. Mange af piberne er mast eller bøjet, enkelte er revet over.
4 store, åbne træpiber (Principal 4’, C-dis), underlabiet er af fyrretræ.
12 store gedakter af træ (Gedakt 8’, fra C?), underlabiet er af egetræ.
Desuden pumpepedal, 2 pibebrædder og diverse løse trædele.
Adskillelsen mellem kancellerne er spunsede og trænger overalt til lim og tætning.
Strålemekanikken er ophængt ”akselløst” uden montering af vipperne på
midten. Skindpulpeter i ganske pæn stand og ihvertfald til at reparere. Enkelte
manglende smådele vil let kunne eftergøres.
incl. tangenter ser ud til at være intakt.
Der findes 2 næsten lige store bælge, der ser ud til at være i ganske god
stand. De er dog ikke nøjere vurderet. Orgelhusets underdel er opbevaret i ét
stykke. Trekanten foroven er iorden. Orgelhusets overdel ligger adskilt. Det er
ikke konstateret med sikkerhed, at alt er tilstede. Der findes en lille primitiv
lysestage af metalmalet træ med lyseholder af bly.
Karlstrup Kirkes orgel 1846-1973 - tilstand 2004
Opmagasinerede dele af orglet fra Karlstrup Kirke (1843-1973) i Danmarks
Orgelmagasiners magasin i Undløse præstegård
Kasse
1
19 store trægedakter i god stand (Gedakt 8’). De store pibers underlabium
fastholdes af 3 håndsmedede søm med en skindskive til underlæg. Piberne
ligner trægedakterne på Køge Museum.
Kasse
2
19 mellemstore trægedakter i god stand (Gedakt 8’) øverst. Piberne ligner trægedakterne
på Køge Museum. 38 små, åbne tinpiber nederst (formentlig tilhørende Oktav
2’) nederst. Let trykkede pibekroppe. Tinpiberne virker nyere end de små
metalpiber på Køge Museum.
Kasse
3
2 lange pibebrædder, 1 kort pibebrædt, 3 lange lister til pibeophæng eller træk.
29 åbne tinpiber tilhørende Principal 4’, de længste med skæg. Tinpiberne
virker nyere end de originale metalpiber på Køge Museum.
Det
har senere vist sig, at de fleste piber i denne kasse er Staruppiber fra Køge
kirke. Reuterske stemmeslidser, som der ses flere af på fotoet med de lange
metalpiber, blev først kendt i Danmark ved 1800-tallets midte, da Marcussen
& Reuter restaurerede orglet i Roskilde Domkirke. Reuter opdagede, at
brystværkets principaler klingede særligt smukt. Det skyldtes, at de var
forlænget for at kunne udfylde pibefelterne. Reuter begyndte ved nybygning af
orgler at anbringe stemmeslidsen på åbne blypiber lidt nede på pibekroppen.
Det giver en blødere klang med svagere overtoner end hvis der rulles fra
kanten. Klangen var populær i den romantiske periode, så idéen slog an.
Samtlige orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke har Reuterske
stemmeslidser (Orglerne er bygget mellem 1890 og 1906).
Kasse
4
24 små trægedakter i god stand. Piberne
ligner trægedakterne på Køge Museum. Mange pibestøtter.
Kasse
5
Pibestøtter.
Orgelhus
Overdel med gitter i god stand. Underdel i god stand. Registertræk i god stand.
Spillebord ser umiddelbart ud til at være intakt. Pibestokke i god stand.
Vindlade og mekanik er ikke nærmere efterset, da underdelen forefindes i samlet
stand.
Bælg
1 mindre bælg i god stand.
i god stand.
Registrering
og fotografering er foretaget af undertegnede på orgelmagasinet i Undløse præstegård
under tilstedeværelse af formand for Danmarks Orgelmagasiner, orgelbygger
Gunnar F. Husted, og orgelbygger Erik Hult, 8. maj 2004, André Palsgård.
Kan
Karlstruporglet rekonstrueres?
Orgelhuset
til Karlstrup
Kirkes orgel er i god stand.
Vindladen til Karlstrup
Kirkes orgel ser ud til at kunne repareres uden de store problemer. Hvis det
ikke kan lade sig gøre, kan Karlslundeorglets vindlade anvendes.
Bælgen. Der har vistnok
oprindeligt været 2 pumpebælge og ingen magasinbælg. Efter elektrificering af
Karlstruporglet har man formentlig kun beholdt 1 bælg som magasinbælg.
Karlslundeorglet har 2 bælge, der vil kunne anvendes, hvis det oprindelige bælgsystem
skal retableres.
Piber.
3 af de 4 originale Karlstrup-registre forefindes. Der mangler kun enkelte
piber. Karlslundeorglets piber vil muligvis kunne erstatte de manglende piber.
Orgelstolen. Hvis
orgelstolen ikke kan udleveres fra Gl. Estrup, kan en nøjagtig kopi
bygges uden de store problemer.
Restaurering
Siden 1988 har det været blandt mine største
orgelønsker at se Karlstruporglet fra 1846 genopstå. Det har blot været
usandsynligt, at der var tilstrækkelig interesse og økonomi til at få orglet
restaureret i professionelt regi - blandt andet fordi et register mangler. I maj 2004 fik jeg positivt respons fra Køge Museum m. h.
p. udlevering af donormateriale fra Karlslundeorglet, hvis projektet var
seriøst. I juli 2004 fik jeg tilsagn om udlevering af Karlstruporglet fra
Danmarks Orgelmagasiner til opstilling i Sct. Andreas Kirke. Orglet havde da været opbevaret i
31 år under ydmyge
forhold, så det bliver en spændende - men sandsynligvis også besværlig - opgave at restaurere det.
André Palsgård, juli 2004