| Lægepraksis
i Smørum i 25 år |
Retur
Nedenstående er hentet fra en opslagstavle opsat i venteværelset i forbindelse med 25 års jubilæet 2000. |
|
| Jeg
blev dimitteret fra Metropolitanskolen juni 1963 og begyndte at læse medicin ved Københavns Universitet efterår 1963. Jeg fik 1. dels eksamen sommer 1966 |
||
|
Studiets 2. del blev indledt med 1/2 års voluntørtid på Københavns
Amtssygehus i Glostrup med praktisk oplæring på afdelingerne og et par
timers daglig klinik (undervisning med patienter).
En sommerferie blev brugt i
Padborglejren som rekrut i lægeordningen. |
||
|
Efter embedseksamen var jeg i 6 måneder reservelæge på medicinsk
afdeling på Roskilde Amts og Bys Sygehus (med børneafdeling, neonatalafsnit,
neurologisk afsnit og lungemedicinsk afsnit) med hyppige døgnvagter.
Ansættelsen var delt i 2 dele, idet jeg ind imellem var 3 måneder på
underlægeskole på Jægersborg Kaserne. I 9 måneder var jeg reservelæge ved forsvaret i Avedørelejren. Samtidig havde jeg - ganske ulovligt - fuldtidsstilling ved Vestre Fængsels hospital. Jeg præsterede faktisk at have døgnvagt ved Københavns fængsler og Svanemøllens Kaserne samtidig. I perioder fungerede jeg desuden som reservelæge for officererne på Frederiksberg Slot. Derefter var jeg i 9 måneder ansat som reservelæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Da afdelingen overtog skadestuen kort efter min ankomst, fik jeg reelt 3-skiftet døgnvagt som skadestuelæge - jeg skulle se samtlige patienter før nogen anden læge. Det var en dejlig tid med en god stab af sygeplejersker, sygehjælpere og portører. Jeg var derefter igennem 1 år ansat som reservelæge på kirurgisk gastroenterologisk afdeling på KAS Gentofte. Her var stuegang flere gange daglig, så man blev sendt ud på på egen hånd. Vagterne var også her hyppige og hårde, men det gav jo en bedre løn, så min ægtefælle kunne passe børnene. Jeg sluttede af med 1 år som reservelæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Københavns Amtsygehus i Glostrup. Det var en afdeling, der aldrig hvilede og vagterne var hårde og gav meget rutine. Jeg har aldrig oplevet at blive ladt i stikken af de ældre læger, jeg skulle støtte mig til, sådan som yngre læger nu om dage ofte beskriver det |
||
|
|
Jeg
havde forlængst haft de 6 måneder på medicinsk afdeling og 6 måneder
på kirurgisk afdeling, der krævedes for at drive selvstændig
praksis. Der var fri nedsættelsesret, men vi vidste, at inden længe ville området blive kontrolleret, så det var om at komme ud at fungere hurtigst muligt |
|
| Jeg
begyndte at lede efter lokaler i oktober 1974. Kommuneingeniør Hviid ville have mig til at bygge lægehus. Det ville jeg ikke. På Centergrunden på Flodvej lå der dengang kun en barak med en lille Irmabutik. Det var ikke nemt at finde egnede lokaler. En kollega på gynækologisk afdeling på KAS Glostrup, Marianne Schantz, der boede på Stormosegård, satte mig i forbindelse med ejerne af Bosagergård, Thomas og Margrethe Krog, der hjalp mig på alle tænkelige måder. De lokaler, jeg lejede på Bosagergård, havde sidst været brugt af det byggefirma, der byggede rækkehusene i Blomsterhaven, så mange af mine patienter havde haft deres gang på gården, da de købte ejendom. En del havde desuden lejet små nyttehaver af Krog eller deres døtre kom i hestestaldene. Hans, der var lægestuderende, boede i gårdens anden længe |
||
| Med
min far og svigerfar som kautionister fik jeg allernådigst hos Den Danske Bank en
kassekredit på 50.000 kr., hvoraf jeg brugte 13.000 kr. på en skillevæg
mellem venteværelse og konsultationslokale, opsætning af vask og indkøb af
køkkenbord, maling, tæppe etc. Tørsterilisator, centrifuge, skabe, rulleborde etc. købte jeg som skrot på Københavns Amtssygehus i Glostrup |
||
| . | ||
| Juni 1975: Familien hjælper med at flytte inventar til klinikken. På Volvoen ses flere aflagte Kevi-kontorstole. Jeg havde fået ialt 11 sådanne stole fra Rigshospitalets skadestue. | ||
Min lægepraksis åbnede 1. juni 1975 med 0 patienter. Dengang var der mange patienter, der tilhørte gruppe 2 og frit kunne skifte læge. Min allerførste patient kom på åbningsdagen, men så kom der heller ikke flere den dag. Nye patienter blev kapret ved lægevagtskørsel, der var min hovedindtægtskilde i de følgende år. Den 1. oktober 1975 havde jeg 27 gruppe 1-patienter tilmeldt. Trods mange startproblemer var Sus og jeg glad for at have vores egen lægepraksis, hvor vi havde det fulde ansvar. |
||
|
Bosagergård
juni 1975 |
||
| Sekretærrummet og laboratoriet med sygeplejerske og sekretær Sus | Hygge på Bosagergård december 1980 | |
| 1980: Venteværelse, konsultation og undersøgelsesrum på Bosagergård | ||
| Pærevangen under opførelse
oktober 1980
|
|
|
| Indflytning i Pærevangen i februar 1981 | ||
|
Patienter eller housewarming-gæster?
Børnekrogen februar 1981 |
||
| 1988:
Mit gode gemmemøbel er installeret. Det blev bygget år 1900 som en del af
chefkontorets interiør i forsikringsselskabet Hafnia. Souschefen overtog hele mahognimøblementet i 1930erne eller 1940erne og fik møblerne med sig, da han gik på pension i midten af 1986. Han delte møblerne mellem sine børn. Gemmemøblet kom til at stå 2 år i et uopvarmet skur tilhørende et kollektiv. Ejeren og hendes kæreste blev mere borgerlige og flyttede til Borgergade, men foretrak stadig reoler bygget af ølkasser. Det blev mit held. |
||
| Juni 1990: Terrasserenovering i Pærevangen
(Elsebeth Løvendahl) |
December 1995: Julestemning i Pærevangen (Elsebeth Løvendahl) | |
|
Nu om dage taler patienter i mobiltelefon under konsultationen -
eller de tager lige et snapshot af lægen med deres nyerhvervede
elektroniske kamera. Foto taget januar 2000 af Jørgen Petersen |
|
| André Palsgård, december 2005, siden er rekonstrueret september 2006 | Retur | |