Retur til internetartikler         
Orgler bygget af ukendte orgelbyggere

 Orgler bygget af ukendte mestre


Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987


Abel Cathrine Stiftelsen - se Frederiksberg Slotskirke. 


Asminderød Kirke. Leveret 1822 af anonym mester. 1836 nyt 4-stemmers orgel bygget af Ramus (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)


Blenstrup Kirke nær Ålborg. Bygget i begyndelsen af 1700-tallet af ukendt mester til et herskabshus i Lübeck. Opstillet 1788 i Blenstrup Kirke. 1860 byggede j. A. Demant . Det blev ombygget i 1878 af Frederik Nielsen. i 1956 blev orgelværket ombygget ag A. C. Zachariasen. Dispositionen var derefter 1 manual med 6 stemmer / 2015 nyt orgelværk bygget af Tomas Mocnik med værksted nær Ljubljana i Slovenien (Orglet 1-2/2020.side 66-71. Hans Fagius:Blenstrup Kirkes nye orgel)


Blenstrup Kirkes 1700-tals orgelfacade (Per Rasmus Møller 2015)


Blågård Seminarium - se Frederiksberg Slotskirke

Børglumkloster Kirke, Nordjylland. Bygget o.1750 af ukendt mester, ombygget, udvidet, 13 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) Orglet er købt brugt i 1750 af Laurids de Thurah. Orgelværket menes at stamme fra begyndelsen af 1600-tallet. Orglet har kun været restaureret to gange, nemlig i 1909 og i 1979. I 1909 var orglet i sørgeligt forfald. Orgelbygger Immanuel Starup forestod ombygningen, der var ganske drastisk og uden hensyn til orglets historiske klang. Han tilføjede nogle stemmer efter tidens smag. Starups klanglige forbillede var det franske orgel fra 1890 i Jesuskirken i København, der var helt fremmed for Børglum Klosterkirke. Starup valgte at tilføje en Bordun 16', da orglet manglede fylde i klangen. Det var der god mening i, da orglet ikke havde noget pedalværk. 

Der findes ingen skriftlige kilder om orglet før restaureringen i 1909. Til gengæld har der stået et orgel i Nørre Tranders kirke indtil o. 1810, som er omhyggelig skriftligt dokumenteret. Orglet i Nørre Tranders har haft en forbløffende lighed med Børglum-orglet. Disse kilder har derfor været grundlæggende for restaureringen i 1979. Denne restaurering blev forestået af orgelbygger Poul-Gerhard Andersen. Et hovedsynspunkt var at bygge et nyt pedalværk og rekonstruere manualværket. Pedalværket er indbygget i sit eget hus bag orglet. I dette hus er orgelblæseren også indbygget. 
Rekonstruktionen af manualværket er udført på baggrund af de skriftlige kilder fra Nørre Tranders og med 3 registre fra slutningen af 1500-tallet, som Poul-Gerhard Andersen stillede til rådighed. Manualværkets disposition er således: 
1. Principal 8': C-h nye piber af 75% tin, c'-c"' originale Børglum-piber fra Demant.
2. Gedakt 8': C-H gamle piber af træ - originale Børglum-piber. c'-c"' Brebus piber fra Stege.
3. Oktav 4': C-c"' originale Børglum-piber.
4. Gedaktfløjte 4': C-c" originale Børglum-piber fra Gedakt 8' c"-c"' nyere koniske piber.
5. Oktav 2': nyere piber.
6. Gemshorn 2': originale Børglum-piber.
7. Quint 1?: Brebus - Nyborg.
8. Sesquialtera II: Gedaktquint 22/3' Brebus - Nyborg, fra gis Terts 13/5' nyere koniske piber.
9. Mixtur III: nyere piber.
»Nyere piber« er alle mindst 50 år gamle.
Orglet er stemt efter Werkmeisters stemning med den temperering, som det oprindelig har haft. Til gengæld er tonehøjden den normale, hvor a' har 440 Hz ved 20 grader C, så der ikke er problemer ved sammenspil med andre instrumenter (Poul-Gerhard Andersen: Beretning om restaurering af orglet i Børglum Kloster Kirke 1979 (upubliceret), set på aalborg stift.dk 2025) 
13 stemmer på 1 manual + pedal (Dansk Orgelindex, set 2021)
Hans Brebus (fra Nederlandene) byggede i 1589 orgel til Stege Kirke. Det blev nedtaget  i 1859, da orgelbygger Knud Olsen byggede nyt orgel til kirken. 25 orgelpiber blev overført til Børglum Klosterkirke (Stege Kirke.dk) Det vides ikke hvornår (AP)

Ukendt oprindelse; muligvis anskaffet brugt til kirken 1750; senest ombygget og udvidet 1979 af Poul-Gerhard Andersen, bl.a. m. genanvendelse af ældre piber fra Nyborg og Stege Kirker; 13 stemmer.
Disposition: Sløjfevindlader. Mekanisk traktur og registratur.
Manual (C-c'''): Principal 8 Fod, Gedakt 8 Fod, Octav 4 Fod, Dækfløjte 4', Oktav 2', Gemshorn 2 Fod, Quint 1 1/3', Sesquialtera II, Mixtur III
Pedal (C-f '): Subbas 16', Oktav 8', Gedakt 8', Oktavfløjte 4'
Cymbelstjerne.
Temperering: Werckmeister (Organistbogen, set 2025) 

Kassebælgen er sandsynligvis købt brugt i Skt. Peders kirke, Næstved. Den blev trådt af kirkebetjenten indtil 1979. Den er fuldt funktionsdygtig, men er ikke tilsluttet orglet (aalborgstift.dk, set 2025)

    


Børglum Klosterkirkes orgel fotograferet juli 2016 ved Messiaskirkens kortur (AP)

     

   
Organist Krisztina Vas Nørbæk ved spillebordet på bagsiden af orglet - og udsigten fra orgelpulpituret (Foto: Susanne Palsgård)


Dragsholm Slotskapel - se Knud Olsen


Dråby Kirke ved Jægerspris. Bygget af ukendt mester. Opstillet 1870 af Knud Olsen. Skænket af Grevinde Danner, Jægerspris Slot, på kong Frederik VIIs fødseldag. Grevinde Danner havde fast plads i kirken. Disp.:  Mekanisk sløjfelade med 1 manual (C-c''') og 5stemmer: Gedact 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Principal 4 Fod, Fløite 4 Fod, Octav 2 Fod. Alle piber er af metal bortset store oktav i Gedakt 8'. Fløjte 4' er dækkede piber bortset øverste oktav, der er åbne, koniske. Gavlformet, nygotisk facade. Spillebord ved gavlen til højre og pumpepedal for kalkant ved gavlen til venstre. Kromatisk pibeopstilling med diskant i højre side. Registertræk er aflange som Ramus byggede dem (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970) /
Nyt orgel bygget 1881 af A. H. Busch & Sønner (Dansk Orgelindex set 2018)


Egedal Kirke, Nordsjælland - se  Nivå Kirke
  

Engbjerg Kirke, Lemvig - se Vestenskov Kirke, Lolland


Esbønderup Kirke - se Herlev Kirke


Farum Kirke. Bygget 1844 af ukendt orgelbygger. 1891 nyt orgel ved A. H. Busch & Sønner (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)



Frederiksberg Slotskirke.
1710-1868: Frederiksberg Slotskirkes 1. orgel. Bygget af Ukendt mester (Organist- og Kantorembederne 1953 side 66) Opstillet 1710 som Frederiksberg Slotskirkes første orgel. Nyt orgel 1773. Det gamle blev foræret til Blågård Seminarium /
1773-1840: Blågård Seminarium /
1840-1842: Krigsråd Ulrik Chr. Melby og frue.  
1842-1884: Abel Cathrine Stiftelsens Kirke, Dronningens Tværgade 39, København (Kirken bestod i årene 1752-1884, brændte i 1884). Orglet blev skænket af de private ejere. Renset og ombygget af orgelbygger Jens Gregersen 1842. 
1884-1949: Abel Cathrine Stiftelsen, Abel Cathrines Gade 13, Vesterbro, København. Repareret 1887 af orgelbygger Knud Olsen, der indsatte nye bælge. "Da den sidste jomfru døde på stiftelsen 1949, ringede en håndværker til Musikkonservatoriet og sagde, at der stod et gammelt klaver, og hvis konservatoriet ville have det, kunne det få det. Ellers ville det blive smidt ud af vinduet. Konservatoriet hentede orglet og fik det istandsat" (Berlingske Tidende, torsdag 14. januar 1982 side 2: Gammelt orgels sælsomme skæbne)
Fra 1949 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium / 1949-1971 Opmagasineret i Christiansborg Slotskirke. Restaureret 1971 af orgelbygger P-G Andersen, der indsatte ny bælg og elektrisk blæser og fremdrog navnesedler med registerbetegnelser. Disp.: 1 manual (C-f ''') med 3 stemmer: Gedakt 8' (af træ, fra o. 1800), Fugara 4' (af metal, fra o.1842), Flageolet 2' (af metal, Gregersen o. 1842). Salmeverstæller til 10 vers (Danmarks Kirker 1987) 

 Anekdoten om orglets redning blev også fremsat ved en koncert i Statens Museum for Kunst 17. januar 1982 (hvor orglet blev præsenteret for offentligheden efter restaurering) Brorsonfortolkeren Ingolf Olsen spillede på lut og Troels Svendsen på barokviolin med akkompagnement af Jens E. Christensen på orglet (Program for koncerten) /



Abel Cathrine Stiftelsens orgel 1975 uddeponeret af Musikkonservatoriet til Christiansborg Slotskirke (Annelise Olesen, Danmarks Kirker 1987)
 Klaviaturet kan klappes op og aflåses som en sekretær - en sjældenhed i orgler, men almindeligt i skibsklaverer)


Et kig ind i Abel Cathrine Stiftelsens orgel. Velleramme med mange veller. I teksten nævnes det, at der er en masse overflødig mekanik i orglet - som om vindladen skulle have været anvendt til et større orgel (Annelise Olesen 1975, Danmarks Kirker 1987) 


Fyrendal Kirke ved Næstved.
1) Orgel bygget 1683 af ukendt mester. Under piberne i facaden stod følgende indskrift: "Til Guds Ære og Kirkens Prydelser hafver Margrete Elers til Fyrrendal ladet dette Orgel bekoste"/
2) Orgel bygget af I. Starup & Søn. 1 manual med 7 stemmer (Værkfortegnelse) "Det nuværende Orgel og -pulpitur er moderne. Orgelbyggeren fik da overdraget det gamle Værk og Rammen, og anvendte sidstnævnte, som var meget medtaget, i stærkt udbedret Tilstand til et nyt Orgel i Viksø, Ølstykke Hrd" (Danmarks Kirker 1938) Orglet i Veksø blev opført 1931 (Veksø, Danmarks Kirker 1975) Foto af Starup-orglet 1931 - se Veksø Kirke under Starup /
3) Nyt orgel 1984 bygget af I. Starup & Søn. 9 stemmer fordelt på 1 manual og pedal (Dansk Orgelindex, set 2025) 


Gavnø Slotskapel ved Næstved. Bygget 1771 af ukendt mester. 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex set 2022) Restaureret af Marcussen & Søn 2020. Mekanisk traktur og registratur. 1 manual (CDE-c'''): Gedacht 8 Fod, Flauto 4 Fod, Viola di Gamba 2 Fod, Sedecima 1 Fod. Registre er delt ved d'/dis'. Cymbelstjerne. Ligesvævende temperatur (Orglet 1/2021. Nye orgler 2020) Orglet fra Gavnø Slotskapel blev fra januar til maj i 2020 restaureret af Marcussen & Søn. Restaureringen indebar en forbedring af luftforsyningen til de største piber i store oktav ved at fjerne de ekstra blykondukter, som blev tilføjet i 1952, og i stedet foretage en udstemning af kancellerne i det berørte område. Facaden er repareret, renset og efterintoneret. I 1770 opførte man i kapellet et vestpulpitur, og nok hermed med også orglet, baseret ud fra værkets disponering, klaviaturomfang og tekniskesom alle matcher idealet fra 1700-tallet. Orglet er restaureret af Th. Frobenius & Co. i 1952. Orglet er et fuldt mekanisk sløjfeladeorgel, med 1 manual og uden pedal. Facadepiber er attrapper af malet træ. Cymbelstjerne med 4 skålformede klokker, drives med vindhjul (Marcussen & Søns hjemmeside set 2021)

        
Gavnø Slotskapels orgel  i slotskirken og detaljer fotograferet på værkstedet under restaurering (Marcussen & Søns hjemmeside).


Hjerndrup Kirke mellem Kolding og Haderslev - se Marcussen.


Ingstrup Baptistkirke, Nordjylland. Bygget 1905 af anonym mester. 10 stemmer fordelt på 1 manual og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
 

Kregme Kirke ved Frederiksværk. Orgel bygget af ukendt mester og leveret 1896 til Kregme Kirke, der fandt det for lille / Solgt til Ølsted Kirke 1904. 1 manual med 4 stemmer / Nyt orgel bygget 1935 af I. Starup & Sønner. 8/1/P (Danmarks Kirker 1967 og rettelser 1975) / Nyt orgel 1980 ved orgelbygger Gunnar Fabricius Husted. 11/2/P (Dansk Orgelindex, set 2025)   


Morslands historiske museum. Anonym mester. Orgelklaver bygget 1784? 1 manual med 3 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)


Møgeltønder Kirke, Sønderjylland. Ukendt orgelbygger. Bygget 1679, ombygget, udvidet, 25 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) 25 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022) Orglet nævnes første gang 1674, da en ved Møgeltønder Birk afsagt dødsdom over en gårdfæster fra Kannikhus for en slags oprør mod den første lensgreve til Schackenborg, feltherren Hans Schack, ændredes til landflygtighed og betaling af 200 rdl. til et nyt orgel i Møgeltønder kirke. Et orgel anskaffedes dog først fem år senere, for 420 rdl., delvis tilvejebragt ved indsamling, efter en grevelig resolution om, at »et orgel skulde sættes i Møgeltønder Kirke«, og efter at man »havde ladet en orgelbygger komme fra Hamborg«. Orglet fik 10 stemmer på 1 manual og anhangspedal. 2 stemmer i orglet blev bygget om i 1906 af Marcussens orgelbyggeri. 1954-56 rekonstruerede orgelbygger Rudolf v. Beckerath disse stemmer igen og orglet blev udvidet med et rygpositiv på 8 stemmer (tegnet af arkitekt Rolf Graae) og et pedalværk på 7 stemmer (Danmarks Kirker 1957) 

Orgel: Ubekendt bygmester 1679, muligvis allerede 1674; ombygget og udvidet med rygpositiv og pedal 1956 af Rudolf von Beckerath, Hamburg; mindre omdisponering 1980 ved Marcussen & Søn; 25 stemmer.

HV:
Quintadena 16'
Principal 8'
Gedacht 8'
Octava 4'
Rohrfloit 4'
Quinta 3'
Gemshorn 2'
Mixtur
Scharff
Trompet 8' (B/D)

RP:
Gedacht 8'
Principal 4'
Blockfloit 4'
Octava 2'
Quinta 1 1/2'
Sesquialtera (fra f)
Scharff
Dulcian 8'

PED:
Subbass 16'
Principal 8'
Octava 4'
Mixtur
Fagott 16'
Trompet 8'
Cornet 4'

Omfang: HV: CDEFGA-c3 (tangenterne Cs, Ds, Fs og Gs er forbundet med de tilsvarende toner i lille oktav), RP: C-c3, PED: C-d1.
Registerdeling i Tromp. 8': h/c1. Trakturen kan (via forskydelig vippebjælke) omstilles, så tangenten Cs aktiverer tonen C, etc. Normalkopler. Tremulanter for HV og RP. 2 cymbelstjerner. Tonehøjde: g1 = 440 Hz ved ca. 20° C. Mekanisk traktur og registratur; sløjfevindlader.(DOKS, set 2022)

   
Møgeltønders orgel fra 1679 med bemaling af ansigter ved pibemunde og rygpositiv med prismeformede tårne fra 1956 (Commons.wikimedia.org, udateret foto ved Hans-Jörg Gemeinholzer, set 2022)


Nivå Kapel - se Nivågård Bedehus


Nivå Kirke - se Nivågård Bedehus
 

Nivaagaard Bedehus (beregnet for teglværksarbejderne) ved godsejer Johannes Hage, Nivaagaard, 1893-1910. Ukendt bygmester. Bygget i 1800-tallets midte, ombygget, 5 stemmer (Side 3 i Oversigt over ældre danske orgler 1987) Enkelte dele kan måske dateres helt tilbage til 1757. Blev bygget 1823 (?) Har muligvis stået i Søllerød Kirke 1823-1893. Ombygget. Næppe Hartmanns orgel, men han kan have spillet på det, hvis det stod i Søllerød Kirke / 
Nivå Kirke 1910-1990 / I 1979 fik kirken et nyt stort orgel, der helt dækkede vestvæggen / Det lille orgel fik nu status som kororgel og blev placeret til venstre for korbuen  (Nivå Kirke 1910-2010) Mekanisk sløjfevindlade med 1 manual (C-c''') med 5 stemmer: Gedact 8 Fodstone, Fugara 8 Fod fra c (C-H fælles med Gedakten (AP)), Principal 4 Fod, Fløite 4 Fodstone, Octaw 2 Fod. Facadepiber er attrapper af træ. Registertrækkene ligner den kuglerunde type som Ramus byggede. Et registertræk til en vakant stemme er af en anden type og kunne være bygget af Marcussen. Tidligere kassebælge. Tidligere sorte undertangenter og hvide overtangenter. Klaviaturbelægningen udskiftet af I. Starup & Søn o. 1946.  Restaureret o. 1961 af Th. Frobenius & Co. Orgelhuset blev forsynet med tag. Nye låger på bagsiden. Ny vindlade, abstrakter og vindforsyning. Bemalingen var oprindelig ådret. I 1970 mørk almueblå, lys blå, guldstaffering. Pibeopstilling i pyramideform. Pibematerialet fordeler sig på 6 generationer: o. 1800?, o. 1850?, Frederik Nielsen o. 1800-tallets slutning, Th. Frobenius & Co. 1961, diverse piber fra 1900-tallet (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt. Utrykt afhandling 1970) /
Egedal Kirke, Nivå, udlånt  1990-2003 /
Nivå Kapel 2004-2018. Flyttet 2004 og opstillet i Nivå Kapel af Gunnar Husted (Orglet 1/2005, nye orgler 2004) Trykket ændret fra 51.2 til 48.8 mm vand (Computertrykt seddel ved Husted inde i orglet) 
Nedtaget 2018 af orgelbygger Jacob Friis-Grigongczy, Steen Ekelund og undertegnede. Flyttet til Nysted Orgelmuseum (AP)

Ombygningen i 1961 medførte bygning af ny vindlade - tilsyneladende efter gamle mål, idet spunslåger er genanvendt. Elastiske ringe ved sløjfer. Ny kvadratisk, fjederbelastet bælg og ny blæser og blæserkasse i bunden af orglet. Der er fast bund i orglet og den trekantede top er forsynet med tag, der er helt lukket. Fugara C-H er kobberpiber med hatte af tin/bly. Nogle åbne piber af tin/bly er forlængede, men  alle åbne piber har fået åbne stemmeslidser og påloddet overlabiet, så opsnittet er blevet lavere. Gardin er ikke set. Sløjferne er af sandwich-typen (2 masonitplader med skugummiringe imellem). Der er plads til 6 stemmer i fundamentet. Den midterste er blændet med skind og sløjfe (AP, november 2018) (AP, set april 2018) 

Nivå Kirke fik 1979 nyt orgel bygget af P. Bruhn & Søn. 25/3/P
Egedal Kirke fik 2003 nyt orgel bygget af Gunnar Fabricius Husted. 11/2/P (Dansk Orgel Index set 2026)

      
Nivå Kirke 1975 (Annelise Olesen)
 

Orgelbænken har den marineblå farve, som orglet havde i 1975 (Udsnit af scannet foto fra Iben Skibsted Klæsøes artikel).

    
Gammelt orgel med nyere mekanik besigtiges af Jacob Friis Grigoncza (AP april 2018)
.

Nyere fjederbelastet svømmebælg. Derover abstrakter og velleseng. Vellesengen er monteret på vindladens underside (AP april 2018)

    
Ventilkammeret fra 1961 inspiceres - det ser ud til at være i god stand (AP april 2018)


5 Ramusregistertræk med tilhørende træskilte - og til venstre et andet træk til en vakant stemme (AP april 2018)

    
Stikkermekanik fra tangenter til vinkler (AP april 2018) .


Nørre Jernløse Kirke ved Holbæk. Orglet blev bygget 1904 af ukendt mester. Pneumatisk kegleladeorgel med 1 manual med 4 stemmer. Egetræsmalet orgelhus i renæssancestil. 1908 flyttet fra vestvæg til nordvæg af hensyn til lysindfaldet fra vestvinduet (Danmarks Kirker 1979) Ombygget af Frobenius o.1925. Disposition: Pneumatisk keglevindlade med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Fløjte 4' (Overblæsende fra cis'). Bordun 16' er opstillet på en vindladetilbygning, der formentlig er udført af Frobenius. Oktavkoppel. Kollektiv: Tutti. Placeret på gulvet i NV-hjørnet. Facader mod syd og øst. Facadepiber er attrapper af sølvbronzeret zink. Fritstående spillebord øst for orglet med klaviatur mod vest. Facade og orgelhus er samtidige med spillebordet, formentlig fra ombygningen ved Frobenius (Rapport 1972 ved Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant) /
Nyt orgel 1980 bygget af Gunnar Fabricius Husted. 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)

Se fotoet B10075, Lokalhistorisk Arkiv for Jernløse Kommune..


Nørre Lyndelse, Fyn. 
1) Orgel bygget af Anonym mester. Antagelig købt brugt o. 1864, bekostet af kirkeejeren. Placeret på vestpulpituret, +. 
2) Orgel bygget 1907 af Anonym mester. Pneumatisk keglevindlade med 1 manual med 5 stemmer: Bordun 16’ (fra F), Principal 8’, Rørfløjte 8’, Salicional 8’, Octav 4’.Oktavkoppel og svelle. Bekostet af menigheden. I forbindelse med kirkerestaureringen o. 1930 flyttedes orglet fra vestpulpituret (+) til et podium i tårnrummet, og samtidig udskiftedes eller omdannedes den oprindelige facade ud fra et ønske om stilmæssig harmoni med det nyklassicistiske alterparti.  De to englefigurer fra en tidligere altertavle fandt genanvendelse i orgelfacaden, +.
3) Orgel bygget 1975 af Fyns Orgelbyggeri, Odense. 10 stemmer fordelt på 2 manualer og peda / Siden 2003 i Bjerreby Kirke, Svendborg Amt.
4) Orgel bygget 1999 af Anders Havgaard Rasmussen, Bramminge. 12 stemmer fordelt på to manualer og pedal.
Principalværk (manual II): Principal 8', Salicional 4' Oktav 2' Scharf II, Kornet III.
Fløjteværk (manual I bag manuelt betjente svelledøre): Spidsfløjte 8', Blokfløjte 4', Nasat 2 2/3', Tværfløjte 2', Cantus III.
Pedal (delvist bag manuelt betjente svelledøre): Subbas 16', Fagot 8'.
Kopler: I-II, II-P, I-P. Kilebælg til manualværkerne, regulatorbælg til pedalværket. Temperering: Van Biezen. I skibets nordvestre hjørne; svelleværket og pedalværket er placeret ved nordvæggen (Danmarks Kirker 2017)


Roskilde, Sct. Jørgensbjerg Kapel - Se Sct. Jørgensbjerg Kapel, Roskilde


Sankt Mariæ Kirke, Jens Jessensvej 7, København (katolsk). Ukendt orgelbygger - tilsyneladende amatørbygget. Ukendt byggeår - tilsyneladende er ældre pibemateriale anvendt.
Stod tidligere i en landsbykirke nær Regensburg. Årstal for anskaffelse til Sankt Mariæ Kirke er ukendt. Disposition: Mekanisk sløjfevindlade med 1 manual (C- f ''') med 5 stemmer: Holzged. 8', Rørfl. 4', Princip.-fl. 2', Cymb. (Zwerg) 1/3' (C-H 1/2') + Pedal (C-d') Subbas 16' (senere tilbygning). Delte registre. Permanent koblet anhangspedal (Orgelregistranten, 1974) Orglet blev sendt tilbage til Tyskland til en bror til en af søstrene o. 1980 - en mand, der sætter orgler i stand (Personlig medd. til AP fra katolsk bispekontor1989)


Sct. Jørgensbjerg Kapel, Roskilde. Bygget 1816 af ukendt bygmester. 1 manual med 8 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022) Ukendt orgelbygger o. 1815. Ombygget 1829 af Marcussen & Søn. Ombygget og flyttet til kapellet 1932 af Th. Frobenius & Co. Restaureret i 1991 af Carsten Lund. 8 stemmer. Mekanisk traktur og registratur. Sløjfevindlade. Disposition: 1 manual (C-c’’’) med 8 stemmer: Principal 8 Fuss (C-H fælles m. Gambe 8 Fuss), Gedackt 8 Fusston, Gambe 8 Fuss, Octave 4 Fuss, Flöte 4 Fusston, Quinte 2 2/3 Fuss, Superoctave 2 Fuss, Terz 1 3/5 Fuss. Temperering: Ehlert I (DOKS 2022)


Skårup Kirke på Fyn. Bygget 1755 af ukendt mester. Doneret af Anna Margrethe von Halem "for god skik og orden i sangen". 13 stemmer fordelt på 1 manual og pedal.
Manual: Principal 8 fod, Gedacht 8 fod, Oktav 4 fod, Oktav 2 fod, Siefflöt 1 1/2 fod, Cedecima 1 fod, Mixtur 4 fag, Cimmel 3 fag, Dulcian 8 fod.
Pedal: Subbas 16 fod, Oktav 8 fod, Oktav 4 Fod, Trompet 8 fod /
Hovedrepareret og ombygget o. 1835 af P. M. Gudme, Svendborg. Ombygget eller fornyet 1875, formentlig af samme /
Nyt orgelværk 1976 bag den gamle facade ved P. Bruhn & Søn, Årslev (10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Danmarks Kirker 2018)(Dansk Orgelindex set 2026)


Skårup Kirkes orgel bygget 1755 (Kristian Hude 1910. Danmarks Kirker 2018)


Skårup Kirke. Der er nyt orgelværk bag den renoverede orgelfacade (Arnold Mikkelsen 2017. Danmarks Kirker 2018)


Snostrup Kirke, Frederiksborg amt. Bygget o. 1850 af ukendt orgelbygger, ældre dele, ombygget, 4 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) Købt brugt 1875 af Knud Olsen. Leveret med nyt orgelhus. Disp.: Mekanisk sløjfelade (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Gedaktfløjte 4', Oktav 2'. Oktaven repeterede i sidste oktav. Ombygget 1966 af Th. Frobenius & Co. i en sådan grad, at kun facadepiberne er originale. Det er C-h' i Principal 4'. De har stort blyindhold, ingen kernestik og ikke Reuterske stemmeslidser. Pibeopstillingen på vindladen følger facadepiberne (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970) Bygget o. 1850 af anonym mester. Ældre dele, ombygget, 4 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) Orglet findes fortsat i kirken i sin stærkt ombyggede form (Dansk Orgelindex set 2018)


Særslev Kirke mellem Søndersø og Bogense på Fyn. Bygget 1851 af ukendt mester. Skænket af kirkens ejer J. H. E. Bernstorff-Gyldensteen. "Godt, men svagt" lød det i 1869. Spillebord ved venstre gavl (Danmarks Kirker 2021)
Facaden ligner Svanninge Kirke orgelfacade. Orglet blev bygget af P. U. F.Demant. Det stod i Svanninge Kirke i årene 1847-1924, men facaden eksisterer stadig 2026, dog med nyt orgelværk inden i.
Facaden ligner ogs Sæby Kirkes orgelfacade. Orglet blev bygget af P. U. F. Demant. Det stod i Sæby kirke i årene 1856-1938. Facaden husede et nyt orgelværk indtil 1983 (AP) /
Orglet blev ombygget til pneumatisk senest  i 1932-33 ved Orgelbygger Eggert Froberg. Derefter 16 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal /
Nyt orgel 1968 ved  Marcussen & Søn, 7/1/P (Danmarks Kirker 2021) 2010 anskaffede kirken et elektronisk orgel på 25 stemmer (Særslev Kirkes hjemmeside, set 2025)


Særslev Kirkes orgel 1967 (Ebbe Lehn Petersen. Danmarks Kirker 2021)


Søllerød Kirke se Nivaagaard Bedehus
      

Tikøb Kirke. Bygget 1822 af ukendt orgelbygger. 1855 erstattet af orgel bygget af Gregersen (Danmarks Kirker)


Tved Kirke ved Svendborg.
1. orgel blev bygget 1793 af anonym mester. Skænket af Grevinde Ahlefeldt (Elisabeth Juel). Mekanisk sløjfelade med 3 stemmer. I 1796 donerede grevinden yderligerefik positivet udvidet med 4 stemmer /
2. Orgelværk bygget 1883 af Gudme bag den gamle facade. Mekanisk sløjfelade med 1 manual med 3 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Salicet 4' / Udvidet 1888 af Gudme med Fløjte 4 /
Udvidet 1925 af orgelbygger Eggert Froberg til 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Hohlflöte 8', Gamba 8', Hohlflöte 4'. Senere toneforrykket nedad, så tangenten Cis spillede tonen C etc. Lange piber fra 1793 i facaden blev bevaret, mens små piber i facaden blev erstattet af attrapper af bemalet træ /
3. Orgelværk bygget 1981 af orgelbygger Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri, Bagsværd, bag den gamle facade, der fik nye klingende piber. Pibemateriale fra †orgel nr. 2 er genanvendt. Ialt 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Disposition:
Hovedværk: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Gemshorn 2', Mixtur III.
Crescendoværk: Fugara 8', Spidsfløjte 4', Oktav 2', Nasat 1 1/3.
Pedal: Subbas 16'.
Kopler: CV-HV, HV-P, CV-P.  (Danmarks Kirker 2026)


1973. Tved Kirkes spillebord og vindlade med de 5 stemmer (Ole Olesen)
Foran vindladen i billedets højre side ses pibeattrapper af træ (med flad bagside). Spillebordet er anbragt bag det ene pedaltårn.



Tved Kirkes orgelhus fra 1793 har rummet et værk af anonym mester, et 3-stemmers Gudmeorgel og et 10 stemmers orgel med 2 manualer og pedal (Arnold Mikkelsen 2017. Danmarks Kirker 2018)
Facaden er speciel derved, at den illuderer at indeholde brystværk, hovedværk og pedaltårne. Spillebordet er placeret til venstre.




Tved Kirke 2017 (Arnold Mikkelsen, Danmarks Kirker 2018)


Tvede Kirke ved Randers. Bygget o. 1850-1900 af ukendt mester. Ombygget, 3 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) /
Restaureret 1982 af Jydsk Orgelbyggeri (Orglet 1/1983. Nye orgler 1982) Bygget 1875? 1 manual med 3 stemmer (Dansk Orgelindex 2026)


Tvede Kirkes orgel (Archiv, set 2022, beskåret, udateret foto)


Tvede Kirke 1982 (Annonce for Jydsk Orgelbyggeri i Orglet 1/1983 side 34)



Ulkebøl Kirke ved Sønderborg.
1) Orgel bygget 1787 af ukendt mester. 25 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Cymbelstjerne. Tremulant. Facaden var egetræsådret. Det stod på et pulpitur i nord. Orglet blev hovedrepareret 1852 af Demant, men kasseret, hvorefter det ny orgelværk fra 1888 blev opstillet bag den gamle facade på et pulpitur i syd (Danmarks Kirker 1961)
2) Orgelværk bygget 1888 bag den gamle facade af Marcussen & Søn. Opus 180, 19 stemmer (Marcussens værkfortegnelse) Ombygget, udvidet, 20 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 6) Bygget 1888 af Marcussen og Søn bag facade fra 1787. Prospektpiber konfiskeret o.1917 under 1. verdenskrig.Prospektpiber af zink indsat o. 1922 til erstatning for de konfiskerede piber. Ombygget og istandsat 1943 af Marcussen & Søn. Tiloversblevne piber fra 1888 genavendtes ved ombygningen af orglet i Haderslev, Gammel Haderslev Kirke, Sønderjyllands Amt. Istandsat (og ombygget?) 1961 af Marcussen & Søn. Restaureret og ombygget 1989 af Marcussen & Søn. Nye prospektpiber. Manual II: Quintatøn 8' og Gemshorn 2 delvis udskiftet. Dulcian 8' tilbygget (Orglet 1990, nye orgler 1989) Ombygget 1990 af Marcussen & Søn. Ny svelle. Ombygget 1996 af Marcussen & Søn. Nyt spillebord. Restaureret 1989 af Marcussen & Søn. Nye prospektpiber. 20 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2026)



Ulkebøl Kirkes orgel med orgelfacaden fra 1787 (Danmarks Kirker 1961)


Valdemar Slotskapel, Tåsinge. Orgel opstillet 1782 af ukendt mester. Facaden eksisterer stadig (2025). Se under Busch-orgler, Bregninge Kirke.



Vestenskov Kirke, Lolland. Bygget o. 1877 af ukendt mester. Flyttet fra Vestenskov Kirke 1904 /
Engbjerg Kirke, Lemvig, 1904-1952 / Nyt orgelværk 1952 bygget bag den gamle facade af Frobenius. 1 manual med 6 stemmer (Danmarks Kirker 2016) Orglet skal ikke forveksles med Rieger-orglet i Vestenskov Kirke - se Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing (AP)

      
Engbjerg Kirkes orgel med den historiske facade afbildet på forsiden af PO-bladet maj 2016 og i Danmarks Kirkers netudgave 2011.


Ølsted Kirke ved Frederiksværk - se Kregme Kirke ved Frederiksværk. 




André Palsgård 2016-2026

Retur til internetartikler