Retur til internetartikler     

Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik

Denne side er påbegyndt 2004. Formålet er at registrere og beskrive så mange som muligt af de orgler, der er udgået fra Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.
Siden omfatter:
1) En trykt artikel
om orgelfabrikken hentet i årbogen Vends 1993
2) En trykt atikel fra ugeskriftet "Hver 8. Dag april 1908
3) En organografi, der indledes med en alfabetisk værkfortegnelse


1) Karen Margrethe Christophersens artikel om Roerslev Margaard Pianoforte- og  Orgelfabrik i den historiske årbog for Nordvestfyn, Vends 1993.
Ifølge KMC byggede fabrikken ca. 6000 pianoer og ca. 70 orgler i perioden 1892 til sidste halvdel af 1920erne.
Min oplistning af orgler er langtfra nået op på det antal. Det havde været rart, om der havde foreligget en værkfortegnelse fra firmaets side.

Kort referat af artiklen, der indeholder mange interessante detaljer og fotos af den musikalske familie: 
Hans Jørgen Hansen blev født i 1860 på Roerslev Margaard - en gård på 40 tdr. land beliggende nær landsbyen Roerslev, der ligger tæt ved Nr. Aaby ved Middelfart. Han voksede op på fødegården. I 1889 blev han viet til Mette Kirstine Andersen og overtog fødegården, hvor parret fortsatte med at drive landbrug. Gården rummede også på et tidspunkt et gårdmejeri. I løbet af de næste 9 år fik parret 6 børn, hvoraf sønnen Aksel Hansen var den førstefødte. Hans Jørgen Hansen var meget musikinteresseret. Han studerede bøger om pianoers og orglers indretning og besøgte orgelbyggerier i Odense og Tyskland. Derefter åbnede han i 1892 Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik. Produktionen af instrumenter gik strygende, og man ved, at jorden ihvertfald i 1906 var bortforpagtet. Familien ændrede i 1915 efternavnet til Hansen-Margaard. Hans Jørgen Hansens ældste søn, Aksel Hansen-Margaard, var aktiv medarbejder i firmaet og overtog det senere. Virksomheden flyttede til Odense i 1925 og beskæftigede sig fra da af med mindre instrumenter, bl. a. violiner, og fra 1927 flyttede familien fra gården. André Palsgård 2004

Læs artiklen om Roerslev Margaard ved at klikke på Hele artiklen


2) Herunder en artikel om orgelfabrikken fra Illustreret Tidende april 1908:

 

Fra artiklen "En Orgel- og Pianofortefabrik paa en Bondegård" trykt i "Hver 8. Dag. Illustreret Ugeskrift" redigeret af C.C. Clausen, 12/4 1908, 14. årgang nr. 28, side 585. Teksten kan læses herunder:

En Orgel- og Pianofortefabrik på en Bondegaard.
Ovre på Middelfartegnen, ved Stationsbyen Nr. Aaby, finder man en Bondegaard Roerslev Margaard, der er bleven til Orgel- og Pianofortefabrik. Det er et Særsyn, men det er også en Mand med en ejendommelig Skæbne og særlige Anlæg, der har skabt denne Virksomhed, der synes saa nøje knyttet til Byerne, derude paa Bondelandet.
    Hr. Hans Jørgen Hansen havde fra Barnsben af den Blanding af musikalsk Begavelse og mekanisk Snille, der skal til for at danne Fabrikanten paa dette Omraade. Hver Gang, han hørte Spil, optog det ham og betog ham, og han var ikke mere end 8 Aar, da han selv lavede sig en Violin.
    Men han var født i en 300 Aar gammel Gaard, der længe havde været i Slægtens Eje, og han skulde overtage sine Fædres Gaard. Det var først, da han havde overtaget Gaarden, da han var bleven sin egen Mand, at han kunde give sine medfødte Anlæg Lov til at udfolde sig. I 1887 udstillede han paa Landbrugs- og Industriudstillingen i Middelfart sit første Klavér, helt lavet af ham selv.Derefter foretog han nogle Rejser og Ophold paa udenlandske Fabriker. Og i 1892 indrettede han i en af Gaardens Bygninger et Værksted, hvor han begyndte med et par Mand. Det bliver i Aarenes løb til den anselige to Etages Bygning, hvor nu 16 Mand arbejder i Forbindelse med tidssvarende Maskiner, og hvorfra der hver Uge udgaar et Paar Pianoer foruden Orglerne.  Disse Pianoer og Orgler har nu vundet frem over det hele Land, de findes i adskillige kirker og i mange private Hjem. Og i Odense, Svendborg, Faaborg, Vejle, Horsens, Aarhus og Neksø har Hr. Hansen Filialer, foruden at han er Leverandør til en Mængde Forretningsfolk rundt om i Provinsbyer og i København.
    Gennemmusikalsk, som han er, foretager Hr. Hansen selv alle Intonationer og Stemninger, og af talrige Anbefalinger fra de mest kompetente Folk fremgaar det, at hans Pianoer og Orgler er fortræffeligt Arbejde.
    Saaledes er denne Fabriks Historie, der er noget af Eventyret over den, Eventyret om den musikalske og sindrige Dreng, der som Mand faar Held til at virkeliggøre sine Barndoms-Drømme.


Firmaskilt fra Alling Kirkes orgel



Fra "Fortegnelse over ældre orgler i danske kirker" (udg. 1987), side 8


3) Organografi



Voldstrup Kirke 2018. Bag facaden gemmer sig mekanikken fra et orgel bygget i 1890 af Frederik Nielsen til Lemvig Kirke og genanvendt i et orgel bygget af Frobenius i 1936.
Facaden stammer fra et Roerslev Margaard-orgel. Den blev tilført i 1936. Da orgelværket er bredere end facaden, har man måttet øge facaden i siderne. Orglet blev nedtaget 2008 og opmagasineret. I 2020 blev orglet overtaget af Nysted Orgelmuseum, hvor det spiller lystigt. Læs hele orglets forvirrende historie på www.nystedorgelmuseum.dk (Foto: Jørn Andersen)

 
Alfabetisk oversigt

Albøge Kirke, +
Alling Kirke

Asperup Kirke, +
Brændekilde,+
Fårup Kirke, opmagasineret,+
Hørning Kirke
Hårslev Kirke
Indslev Kirke, opmagasineret
Nørre Nærå Kirke, +
Nørre Søby Kirke (ved Søbysøgård), +
Roerslev Kirke,+
Ring Kirke, 1908,+
Søndersø Kirke, +
Tanderup Kirke, +
Vejlby Kirke (ved Røjle)
Vester Ulslev Kirke, (+)
Vester Åby Kirke, +
Vestmanna Kirke, Færøerne

Østervraa 7, dags adventistmenighed

Albøge Kirkes orgel, Århus Amt. Bygget ca. 1900, +
Mekanisk registerkancellade (keglelade?) med 1 manual (C-c''') med 4 stemmer:
Bordun 16' (fra F)
Principal 8
Rohrflöite 8
Oktav 4 (C-c'' er transmission af Principal 8)

Facade bemalet med egetræsådring og guld, attrappiber af sølvbronceret træ.
Bælg og blæser er nye
(Orgelregistrator Ole Olesen 1975)

Albøge Kirke fotograferet 1975 af Ole Olesen

Alling Kirkes orgel, Århus Amt, 1906-1984 / Tulstrup Præstegård 1984-1992 / Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen (Skive) 1994-1996 / Danmarks Orgelmagasiner (1996-2002) / Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, København (2002-2016 / Orgelloftet i Asperup ved Jane Laut (Fra 2016).
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-c''') med 3 registre:
Aeoline 8 (C-H er fælles med Gedackt 8)
Gedackt 8
Flöte 4

Piberne er kromatisk opstillet med de længste piber ved højre gavl. 
Spillepult ved venstre gavl.
Facadepiber er sølvbronzerede attrapper af træ. 
2 pumpepedaler af jern og slikkepind som viser for bælgens stilling - beregnet for organisten.





Alling Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen. Lysestagerne var ikke originale. De sad på orglet ihvertfald  fra begyndelsen af 1950erne til 1996. De forsvandt sporløst i de følgende år.


Allingorglet i Sct. Andreas Kirke februar 2003 (André Palsgård)

Læs mere om Allingorglet, der indgår i orgelsamlingen Tryk her 
Allingorglet blev hjemtaget i 2015 fra Sct. Andreas Kirke, da orgelsamlingen er opsagt. Det blev doneret af undertegnede til Orgelloftet i Asperup (Fyn) ved Jane Laut og overført i august 2016.


Asperup Kirkes orgel (Fyns Amt) 1908-1935, +

Vindlade og disp. ukendt. (Ifølge Walther Frobenius 1997 havde orglet formentlig en mekanisk keglelade med 1 manual med 6 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Dolce 8', Gedakt 8', Oktav 4', Flauto 4' og Pedal: Subbas 16'.
Organist E. Frellsen skrev 1912 i en anbefalingsskrivelse: "Hr. Fabrikant Hansen, Roerslev Margaard, har til den herværende Sognekirke bygget et orgel med 6 Stemmer, Oktavkobler, 2 Fodregistre og Crescendoværk".
Orglet blev i 1926 udvidet af Th. Frobenius. Det fik tilføjet et rygpositiv, som Principal 8' flyttede over i. I 1935 byggede Frobenius et nyt orgel med 2 manualer og pedal med genanvendelse af piber fra det gamle orgel (6+3+2).  Det blev udvidet 1942 til 6+6+2. Registratur og traktur blev ændret til pneumatisk 

(Sognebladet Asperup Roerslev, 24. årgang, juli 2004, nr. 3, side 5-8, Grethe Marcussen: De to første orgler i Asperup). 2004 byggede Husted mekanisk orgel med 2 manualer og pedal, 7+6+2 stemmer, med genanvendelse af  2 Margaard-stemmer og 3 Frobenius-stemmer (Orglet 1/2005, nye orgler 2004)

Asperuporglet 1926 efter ombygning med tilføjet rygpositiv. Den gamle Roerslev-Margaard facade ses i baggrunden.

Brændekilde Kirke
sydvest for Odense. Bygget 1908 af Roerslev Margaards Pianoforte- og Orgelfabrik. Mekanisk registerkancellade med 4 stemmer: Bordun 16 fra F, Principal 8', Rohrflöite 8', Oktav 4'. Facadepiber var sølvbroncerede attrapper af træ / Nyt orgel 1973 ved Marcussen & Søn. 6 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. På orgelpulpiturets vestvæg findes overdelen af den gamle facade og en pibe fra hver af de 5 registre (Danmarks Kirker 2015)


Den gamle Margaard-facade opstillet på pulpituret i Brændekilde Kirke (Arnold Mikkelsen 2014, Danmarks Kirker 2015)


Fårup Kirkes orgel (v. Purhus v. Randers, Århus Amt)
- se Vejlby Kirke (ved Strib på Fyn) 

Hørning Kirkes orgel, Århus Amt (1899-1982) /
Østervrå, Adventskirken, Nordjyllands Amt (fra 1982)
Sløjfeladeorgel. 1 manual (C-f '''). Opr. disposition er ukendt. 
Ombygget 1944 af A. C. Zachariasen. Herefter disposition:
Quintatøn 16' (1944. Piberne står på pneumatisk vindladetilbygning!)
Principale 8' (C-G fælles med Gedakt 8')
Gedakt 8'
Rauschquint II (1944. C-H: 2'+ 1  1/3'. c-f ''': 2  2/3' + 2')
Anhangspedal (C-d')
Koppel (Manual-Pedal)
Svelle

Facadepiber er attrapper af tinlegering.
Spillebord ved højre gavl. Bemalet med 2 lysegrå og 1 chokoladebrun nuance (Ole Olesen 1976)
Ombygget og flyttet til Østervrå af Jydsk Orgelbyggeri i 1982. Ny bælg. Flyttearbejdet blev overvejende udført af
menigheden. 1985 blev orglet restaureret og efterintoneret af Bruno Christensen & Sønner. 1996 blev vindladen restaureret af Svend E. Nielsen (Den Danske Orgelregistrant 2004) Østervrå, Nordjylland, Adventskirken. Bygget af Roerslev Margaard 1899. 1 manual med 5 stemmer og anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2022)


Hørning Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen


Hårslev Kirkes orgel, Fyn (1900-10?-1974), +.


Ole Olesens foto fra 1970erne viser det indstillelige kollektivs mekanik inde i Hårslevorglet. Funktionen fremgår af orgelbyggerens egne bemærkninger:
Orgelbygger Hans Jørgen Hansen skrev i 1905 i et tilbud til Højby Kirke følgende om det indstillelige kollektiv: "Registerne ere til at dreje rundt, og alle de Register der bliver drejet saa Navnet staar lodret tager Pedalen; de Registre som ere trukne ud med Navnet Vandret vedbliver at spille, man kan da frembring Crescendo og Decrescendo alt efter behag idet de gaar tilbage af sig selv naar Foden tages af. Endvidere kan Pedalen indstilles saa de spiller med hele Tiden."
Tanderup Kirkes orgel havde et lignende indstilleligt kollektiv.

Mekanisk registerkancellade med 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer og anhangspedal (C-d'). Principal 8', Gedakt 8', Gamba 8', Oktav 4', Fløjte 4'. Koppel: M-P. Indstilleligt kollektiv, der klargjordes ved at man drejede registertrækket 90 grader. Funktionen kunne aktiveres med en pedal under spillet. Salmeverstæller. Facaden havde pibeattrapper. Bælgen var en sammenbygget kileformet pumpebælg og vandret faltemagasinbælg, der stod bag orglet. 1947 ombyggede Th. Frobenius & Co. med ny facade med fritstående piber og udvidelse med Oktav 2' og Mixtur III-IV (Orgelregistrator Ole Olesens rapport 1973, hvor orglet var nedtaget) Nyt orgel 1974 (Dansk Orgelindex, set 2021) Spillebordstorso med manualklaviatur, registertræk og kollektivmekanisme, 3 subbaspiber og nogle metal-gedaktpiber med træstøpsel blev opmagasineret  i Det Danske Orgelselskabs magasiner (Carsten Lunds oversigt 1988) Disse dele var forsvundet, da jeg 1993 beså magasinet i Gråbrødre Kapel, Roskilde (AP) 

Indslev Kirkes orgel (Fyns Amt) 1900-1975 /
Det Danske Orgelselskabs Orgelmagasiner / Danmarks Orgelmagasiner  1975-1993
André Palsgård 1993-1994, doneret til
Middelfart Museum (Hindsgavls kursuscenter) 1994-1999
Udlånt af Middelfart Museum til Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke fra 1999
-2016 
Udlånt af Middelfart Museum til Orgelloftet i Asperup ved Jane Laut (Fra 2016).

Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: 
Bordun 16' (fra F)
Principal 8'
Gedakt 8'
Fløite 4'

Spillepulten er til venstre. Piberne er opstillet i C/Cis orden med de største piber i midten og C-side modsat spillebordet. 
Facadepiberne er sølvbronzerede attrapper af træ.
Kalkantstang ved højre gavl.  

Facaden bemalet med egetræsådring. Trekant med kors og til siderne guldkugler med ækvator.

   
Indslev Kirke 1973 (Annelise Olesen)                                                             Orgelkoncert i orgelsamlingen i 2014 (AP)
    
Indslevorglets spillebord og indstillelige kollektiv (AP 1994)

Læs mere om Indslevorglet, der indgår i orgelsamlingen Tryk 
Indslevorglet skulle forlade Sct. Andreas Kirke efter opsigelse af orgelsamlingen p.g.a. kirkelukning, men Middelfart Museum havde ikke aktuelt egnede lokaler. I august 2016 blev orglet efter aftale med museet overført til Orgelloftet i Asperup på Fyn ved organist Jane Laut
.


Indslevorglet 2016 i maskinhuset hos Jane Laut og Peter From


Nørre Nærå Kirke (Fyns Amt) 1911-1953 / med nyt værk 1953-1994, +

Pneumatisk orgel med 1 manual (C-f '''). Disposition ukendt.

Orglet blev opstillet i 1911 med spillebordet sammenbygget med facaden, så organisten sad med ansigtet ind mod orglet. Allerede i 1913 blev spillebordet vendt og opstillet fritstående, så organisten vendte front mod alteret. Årsagen var, at kirken havde fået ansat lærer A. J. Larsen som organist og kirkesanger. Det var naturligvis praktisk, at begge funktioner kunne klares af samme person, men arbejdet som kirkesanger krævede, at han sad med ansigtet vendt fremad i retning mod menigheden (Pers. medd. fra Pastor Poul  B. Nielsen 1988)

Orglet var oprindeligt pneumatisk, men blev i 1953 ombygget af orgelbygger A. C. Zachariasen & Søn, Aarhus. Det fik ny sløjfevindlade, der var anbragt inde i selve orgelhuset - over trappesokkelens gulvniveau. Abstrakterne fra spillebordet blev anbragt i en flad kasse oven på dette gulv. Sokkelen rummede en kæmpemæssig svømmebælg. Ifølge tilbudet fra orgelbyggeriet blev de fleste piber genanvendt, men omintoneret. Dispositionen var herefter: 1 manual (C-f ''') med 7 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Quintatøn 4', Flachfløjte 2', Mixtur. Desuden pneumatisk klokkespil. Facadepiberne var attrapper af sølvbronceret træ (Kilde: Den Danske Orgelregistrant og egne iagttagelser jan. 1994)

Efter nedtagningen af orglet i 1994 blev dele af facaden og enkelte piber opmagasineret i Middelfart Museums magasiner. Jeg fik klokkespillet forærende, og videregav det til museet efter istandsættelse (AP)


Orglet i Nørre Nærå Kirke (Fyns Amt) fotograferet af sognepræst Poul B. Nielsen i januar 1994 - kort før, det blev nedtaget. Tårnrummet er højt, men orglet ser ud af mere, fordi det er anbragt på trappepodiet.

Nørre Søby Kirke (ved Søbysøgård) (Fyns Amt) 1905-1980, +
Mekanisk registerkancellade (keglelade) med 1 manual (C-f ''') med oprindelig 4 stemmer:
Principal 8'
Gedakt 8'
Gamba 8
Flöite 4'
Ældre pibemateriale (P. U. F. Demant) genanvendt.
Prospektpiber var attrapper af sølvbronceret træ med en baggrund af rødt stof.
Salmeverstæller til 10 vers.
Bælgen var en sammenbygget kilepumpebælg og kilemagasinbælg.
Ombygget 1930 ved Eggert Froberg. Bordun 16' tilføjet  / Nyt orgel

Ring Kirke (Vejle Amt). 1908-1917. Disposition ukendt. Kirken blev bygget 1890 på den tidligere Ring Kirkes fundament. Der opstod snart revner i murene, og i 1941 blev en ny kirke opført. Den fik navnet Brædstrup Kirke. Roerslev-Margaard-orglet blev i 1917 erstattet af et 6 stemmers orgel fra Horsens Orgelbyggeri (Danmarks Kirker 1992-1996, set 2021) / Flyttet 1916 af ukendt orgelbygger til Vestmanna Kirkja på Færøerne. Evt. repareret
1933 af kirkens organist Waagstein / Nedtaget 1995 og flyttet til  pakhus. Følgende er oplyst til orgelregistranten af organist Svend Prip 1990: Mekanisk keglelade. 1 manual med 5 stemmer: Bord. 16' fra F, Princ. 8', Gedecht 8', Oct. 4', Traversflöte 4' (Bas: Nærmest en strygestemme. Diskant: Konisk, overblæsende. Metalpibernes C er mærket "D.M Braun, Paichingen". Mekanisk kollektiv (sat ud af drift). Versetæller (kugleramme))(Pers. medd. fra  Marie Martens, Den Danske Orgelregistrant, 2024)

Roerslev Kirke ved Middelfart ?-1962,+
Facaden har stor lighed med Allingorglet (Jvf. nedenstående foto af organist Jane Laut ved Roerslevorglet 1975) 1962 nyt orgel ved Frobenius (Dansk Orgelindex set 2021)


Organist Jane Laut ved Roerslev Kirkes orgel 1975 (Privat optagelse).

Søndersø Kirke (Fyns Amt) 1904-1969, +
Mekanisk keglelade. Opr. disposition er ukendt.


Tanderup Kirkes orgel (Fyns Amt) 1904-1974, +

Mekanisk "registerkancellade med hængeventiler" (keglelade?) 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Oktav 4', Floite 4' (åben, konisk). Specielt indstilleligt kollektiv, hvor registertrækkene kan tilkobles mekanismen, når de bliver drejet 90 grader. Se foto og bemærkninger under Hårslev Kirkes orgel
Prospektpiber var attrapper af sølvbronceret træ. Bælgen bestod af en magasinbælg sammenbygget med 2 pumpebælge. Magasinbælgen var en enkelfoldebælg, mens pumpebælgene var kileformede.
Middelfart Museum har registerskiltet
(Pers. medd. 1/4 2016 fra museumsinspektør Maiken Nørup).

Vejlby Kirke (v. Strib, Fyns Amt) 1899-1940.  Bygget 1899 af Roerslev Margaards Piano- og Orgelfabrik / Fårup Kirkes orgel (v. Purhus v. Randers, Århus Amt) 1940-2004 / 2004 flyttet til Orgelmagasin i Viborg
Bygget o. 1895. Ombygget. 8 stemmer 
(Fortegnelse over ældre orgler i danske kirker" udg. 1987, side 8)
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 8 stemmer:
Bordon 16'
Principal 8'
Gedakt 8'
Viola de Gamba 8' (fælles med Gedakt 8')
Oktav 4'
Floite 4' (indsat 1976 fra + orglet i Vester Åby Kirke (Fyns Amt) - et Roerslev Margaard orgel
Kvint 2  2/3'
Oktav 2'

Facadepiberne i midterfeltet er klingende, mens piberne i sidefelterne er stumme.




Fårup Kirkes orgel fotograferet 1974 af Annelise Olesen. Bemærk de 20 små, nummererede "registertræk", der i virkeligheden er en salmeverstæller. Salmeverstællere kan også være udformet som en kugleramme. I alle tilfælde er det vigtigt for organisten at vide, hvornår man er kommet til sidste vers, så han kan registrere ekstra festligt og evt. gøre sig klar til et lille efterspil. 

Orgelamatør Sven Winther Topp, Nykøbing Mors, oplyste 2004, at orglet er opstillet i 1940 af A. C. Zachariasen og Arne Nielsen (hvilket fremgår af blyantskreven inskription på en låge. Bruno Christensen har skrevet en stemmeanvisning på en låge: "Temperer Oktav 4', alt kan stemmes efter den!". Orgelbygger Svend E. Nielsen restaurerede orglet i 1978. Organist og kirkeministeriets orgelsagkyndige Jens Chr. Hansen sørgede for opbevaring på magasin i Viborg fra 2004.

Jeg besøgte kirken 26. juli 2004, hvor 2 orgelbyggere fra Frobenius var ved at nedtage orglet. De viste mig låger med de nævnte blyantinskriptioner. Der var foretaget nogle ombygninger på orglet. Pumpebælgene var fjernet fra den store bælg - formentlig i forbindelse med tilslutning til elektrisk blæser. Registertrækkene sad oprindelig ca. 50 cm over spillebordet. Udboringerne var dækket af en træplade på ydersiden. Vindladens ophæng til facadens bagside (2 brædder) var savet af  (i overensstemmelse med, at vindladen tilsvarende var sænket ca. 50 cm). Sløjferne var af bakelitlignende kunststof. Der var fine filtringe på fundamentet. Orglet så ud til at være i god stand. Desværre kom jeg for sent til at spille på  orglet, da  nedtagningen var påbegyndt. 

Mange af de små landsbykirkers menighedsråd aner ikke, hvilke orgelklenodier de råder over! De gamle orgler kan restaureres for små penge, og der kan ofte gives fondsstøtte.  I Fårup Kirke mistede jeg atter en gang tilliden til dømmekraften og den gode smag hos kirkens folk.  Menighedsråd er jo ikke fagfolk på alle områder, men netop derfor bør de forskellige muligheder undersøges endnu grundigere, for også i kirkens regi er der rådgivere, der mere tænker på at gøre en god forretning end at fremlægge alle muligheder. 


Vester Ulslev Kirke (Storstrøms amt) 1904-1983
Ombygget. Oprindelig disposition er ukendt. Disposition 1973:Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') og 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Fløite 4' (ny stemme), Rauschkvint II (ny stemme). Pedal: (C-d'): Subbasso 16' (transmission af Bordun 16'. Oktavkoppel. Pedalkoppel. Prospektpiber er attrapper af sølvbronceret træ (Rapport 1973 og 1977 ved Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant) Det ombyggede orgel kom i privat eje på Lolland, mens orgelhuset blev kasseret p.g.a. borebilleangreb. Disp.: 6 stemmer + oktavkoppel. Anhangspedal (Personlig meddelelse fra Mogens Gert Hansen 2015) Ny ejer 2016: Mogens Gert Hansen (Pers. medd. fra samme). 

Vester Åby Kirke (Fyns Amt) 1898-1976, +
Mekanisk sløjfevindlade med 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Octav 4', Flöite 4', Octav 2'. Østvendt facade. Spillebord ved sydgavl. Flöite 4' blev indsat i Fårup Kirkes orgel i 1976
(Danmarks Kirker 2021)
   
Vester Åby Kirkes orgel 1975 (Annelise Olesen)

Vestmanna Kirkja, Færøerne. Se Ring Kirke ved Vejle.

Østervrå, Nordjylland, Adventskirken - se Hørning Kirke, Århus Amt. 


André Palsgård, 2004-2022

Retur til internetartikler